2019 – Årsmøde
Referat af Birger Steen Nielsens oplæg på BIEN Danmarks årsmøde d. 9. marts 2019:
Omstilling til bæredygtighed som kulturel læreproces. Og om relationen mellem borgerløn, arbejdsmarkedsændringer og nødvendigheden af et nyt velfærdsparadigme
Birger Steen Nielsen er professor emeritus ved Roskilde Universitet, tilknyttet bl.a. Center for Arbejdslivsforskning og medforfatter til bogen: Prekarisering – og akademisk arbejde, 2018.
Prekariseringen:
Begrebet om prekariseringen har efterhånden vakt genklang. Det er sket efter at mange akademikere er blevet en del af prekariatet. Prekarisering breder sig mere og mere. Halvdelen af de universitetsansatte er løstansatte. Andre fx budene, der bringer varer ud, arbejder på provision.
Birger Steen Nielsen (BSN) ser, at borgerløn kan være én af vejene ud af prekariseringen.
BSN ser ikke sig selv som borgerlønsekspert, men han er positiv og mener, at hvis vi skal have borgerløn, må den ledsages af andre samfundsændringer.
BSN nævner i den forbindelse, at vi må forlade vækstparadigmet, at det
sociale element må opgraderes og at naturelementet må medtænkes.
Forandringerne og svaret på den nuværende og de kommende kriser skal starte nedefra på demokratisk vis og starte mange steder. Der skal ske store forandringer, det han kalder radikal reformisme, fordi krisen er alvorlig.
Der er tale om en multiple krise med mange facetter, og derfor er der ikke kun én logik.
Der bliver arbejdet mange steder i verden, men de gode kræfter har svært ved at samle sig og øve indflydelse.
Det sociale, arbejdsmarkedsmæssige.
BSN har arbejdet med mange lavtlønnede i fagbevægelsen. Han har forsket i, om folk ønsker at arbejde ved at stille spørgsmålet: Hvorfor laver du det, du gør? Det viser sig, at alle gerne vil lave et godt stykke arbejde og være stolte af det.
Det viser sig også at de, der går på arbejde, har svært ved at formulere overenskomstkrav. Han afdækker et uforløst ønske om at lave noget bæredygtigt, men arbejderne kan ikke se, at de har mulighed for at forfølge det kollektivt. Med andre ord har folk et ønske om at lave en bedre verden, men er afmægtige over for, hvad man kan gøre.
BSN oplever således, at der er et potentiale for alternativer.
Og hvad med naturelementet?
Det er et større project, men man må skabe mulighederne for borgernær naturforvaltning og give dem, der bor i et område en stemme.
Hvordan redder vi velfærden?
Er der overhovedet noget håb om at redde den underminerede velfærdsstat, efter at man er gået fra velfærd til workfare?
Ja, der er muligheder, og det er vigtigt at dæmme op for den voksende prekarisering. Man må skabe ordnede forhold for prekariatet.
Man må tilbage til en rimelig understøttelse, man kan leve af, indtil man får en ny ansættelse.
Man må ændre aktiveringssystemet, som i dag går ud på at opgradere arbejdsudbuddet.
Hvad angår folkepension: Vi bør gå tilbage til det, som det var før, da folkepension var en ret. Det var ikke en almisse, men en universel sikring af den individuelle eksistens.
Det vil borgerløn også være, da det er en individuel, universel rettighed.
I og med, at vi ser de faste jobs forsvinde, skaber det frygt og modstand. I gamle dage frygtede man fattiggården. I dag frygter man jobcentret og folk der står til at falde, er klar til at tage, hvad som helst af jobs.
Er den danske model svaret?
Prekariseringen kan ikke løses ved den danske model. Fleksibilitet og tryghed kan ikke forbindes.
Nogle taler om systemet som generøst, som om der er tale om en gave. I følge BSN er det en rettighed.
Prekarisering betyder, at nogen får noget tildelt, som en nåde. Ikke en betingelsesløs nåde. Noget for noget. Om ret og pligt siger han: De rige havde rettigheder, de fattige havde pligter.
Hvilke alternative samfundsstrukturer kan man pege på?
Social kapitilisme. Social investering.
BSN opfatter borgerløn som en betingelsesløs grundindkomst, man får i kraft af at at man er en borger, fordi alle mennesker har ret til at eksistere. Jo stærkere individualisering, jo vigtigere er det med borgerløn.
Det, at borgerlønnen er betingelsesløs, respekterer værdigheden og den enkeltes ret til eget liv, men man skal ikke bare indføre borgerløn som en pose penge. Alle skal have adgang til en social infrastruktur. Det må ikke indebære nye krav, som fx samfundsarbejde. Det vil bryde med det betingelsesløse. Staten skal ikke være opdragelsesmyndighed.
Der skal være en rimelig omfordeling, og flexicurity skal styrke security.
Alle former for arbejde skal organiseres på emancipatorisk vis.
Hele denne omstrukturering er en kompleks diskussion.
BSN har en positiv holdning over for borgerløn og mener, man skal tænke det ind i et nyt velfærdsparadigme, som er lokalt forankret. Målet er at alle – ikke kun de svage, skal have deres liv forbedret.
Der skal laves forbedrende arbejdsmarkedsreformer, indføres mindsteløn og nedsættelse af arbejdstiden. Den enkeltes forhandlingsposition vil blive styrket.
I stedet for jobcentre skal der i et lokalområde være et borgerhus, hvor den enkelte kan få støtte til at finde et nyt spændende arbejde. Man skal både arbejde på kollektive løsninger og møde borgerne som myndige personer.
Herefter fulgte en livlig debat. Både oplægget og debatten kan ses og høres på Youtube via dette link: https://www.youtube.com/playlist?list=PLYT3tWA56-qmB8z61RVU3Y5wYBHCmjHCT
ref. Dorte Kolding