AI og UBI

Referat af debatmøde i Odense d. 26. februar 2026

 

Oplægsholderen Nikolaj Højgaard indledte mødet med at stille spørgsmålet:

Er AI relevant for borgerløn?

Det mente vi, der var mødt op, jo nok det var, for når robotter og AI kan spare menneskelig arbejdskraft væk, så vil det ske. Og hvad skal vi så leve af?

Nikolaj Højgaard refererede et indlæg af den amerikanske senator Bernie Sanders, som gjorde rede for situationen på det amerikanske arbejdsmarked:

100 millioner arbejdspladser vil forsvinde bare i USA inden for nær fremtid.

Denne teknologi vil ændre planeten. Ifølge Sanders mangler vi diskussion om, hvad vi stiller op med det, på alle planer. Nobelpristager Geoffrey Hinton, the ”Godfather” af AI, har peget på nogle af de aktuelle trusler udviklingen indebærer.

Disse er:

1. AI-generede tekster og billeder er ofte behæftet med fejl.
2. De rige og magtfulde – multibillionærerne, vil være dem, der investerer og profiterer. Forskellene i befolkningen vil vokse.
3. Massearbejdsløshed. Ifølge Goldman Sachs kan AI komme til at erstatte op til en fjer af de nuværende jobs.

Det siges at være anderledes end andre teknologiske landvindinger, der nok har skabt disruption men på længere sigt ført til økonomisk vækst og lav arbejdsløshed.

Det rejser to spørgsmål:

1. Hvad er AI i stand til?
2. Hvor hurtigt vil samfundet omstille sig til AI?

På det første spørgsmål kan man allerede nu konstatere, at AI vil overgå det enkelte individs evne til at løse svære videnskabelige problemer og spørgsmål. Hvis svarene skal gavne befolkningerne, må de være tilgængelige for alle og være underlagt demokratiske processer.

På det andet spørgsmål, om hvor hurtigt udviklingen går, er vi kun i disruptionfasen med nedlæggelse af en masse arbejdspladser.   

Det ser ud til, at der er bred enighed om, at AI vil erstatte mange, for ikke at sige de fleste jobs, der går ud på at løse opgaver. Den vil gøre det hurtigere og mere sufficient, og det kommer bare til at gå hurtigere og hurtigere.

Lige nu ser man, at AI er grund til mange fyringer og at AI fjerner flere jobs, end den skaber.

Jo hurtigere, vi sætter ind med at forstå og forebygge ubehagelighederne, jo bedre.

Hvis det går som mange forudsiger, at AI på sigt vil føre til massearbejdsløshed, vil flere blive fattigere og få et dårligere helbred, mentalt som fysisk. Uligheden vil vokse, nationaløkonomien vil blive dårligere, og vi vil få politisk instabilitet.

Selv om vi lige nu har en høj beskæftigelse i Danmark, vil det vende i og med, at AI vinder større og større indpas i virksomhederne.

Derfor er det lige nu meget vigtigt, at samfundene imødekommer forandringer i økonomien.

I debatten, der tager fat på denne problematik, bliver spørgsmålet om, hvorvidt borgerløn kan være svaret på udviklingen, ofte stillet. Især har det været fremført af lederne af de store techvirksomheder, men også af politikere, fx af labour-politikeren, minister for investering, Jason Stockwood i UK, hvor en fjerdedel af briterne er bekymrede for, at deres job forsvinder hen over de næste fem år, grundet AI.

Trods de dystre forudsigelser, må vi spørge os selv:

Hvordan kan vi drage fordel af denne udvikling?

Hos mødedeltagerne var der ingen tvivl. Vi er nødt til at få borgerløn på den politiske dagsorden. Sammen med nedsat arbejdstid er det en gylden mulighed for at de fremtidige generationer kan komme til at leve godt med AI og udnytte de muligheder, det skaber, når jobs forsvinder, og vi får mere fri tid.

Vi må forlange, at afkastet af AI kommer alle til gode, så forskellen på rig og fattig ikke vokser og sender flere på overførselsindkomst med den mistrivsel, der følger med.

Og derfor er en ubetinget basisindkomst et oplagt svar på fremtidens udfordringer.

Ud over at inddrage alle andre overførselsindkomster, skal vi lægge skat på robotter og AI-teknologi, så der bliver råd til en borgerløn, folk kan leve af.

Borgerlønnen vil lette presset på alles skuldre og give overskud til at videreudvikle stærke fællesskaber i civilsamfundet, i demokratiets og den grønne omstillings tjeneste.

De jobs, der er tilbage, må vi dele. Enten helt bogstaveligt, to om det samme job – eller periodevis jobfordeling. Sæsonjobs kan være løsningen for nogle. Det vil være op til arbejdsmarkedets parter, hvad der passer bedst ind i de forskellige brancher og arbejdspladser, men mere fritid skal alle have ret til.

Der vil så ske det, at de menneskelige behov, vi i dag får dækket via jobbet, nu i højere grad skal tilgodeses i fritidslivet, i lokale initiativer, i øget omsorg, i frivillige aktiviteter.

Det gælder vores behov for tryghed, variation, anerkendelse, samhørighed, udvikling og det at gøre en meningsfuld forskel for andre.

Ved at uddele overskuddet ligeligt til alle borgere og gøre ubetinget basisindkomst til en økonomisk rettighed, vil vi sikre alles fundamentale livsvilkår på en værdig måde.

AI vil dermed ikke være en trussel, men en gave til hele befolkningen.

 

Dorte Kolding