Basisindkomst – et liv efter dagpengestop

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det vil være en katastrofe for mange mennesker, når retten til dagpenge falder bort, og de derved henvises til at oppebære kontanthjælp efter de nugældende regler, hvor de kun er berettigede, når de har brugt, hvad de måtte have af aktiver, herunder en eventuel friværdi i deres bolig.

 

Det er vel ikke helt ved siden af at antage, at kontanthjælpen repræsenterer samfundets ide om, hvilket beløb en borger minimalt bør have til rådighed for at opretholde en tålelig tilværelse. Er det så ikke tåbeligt at forlange, at mennesker, der ikke kan få et arbejde skal spise deres mursten, inden de kan modtage en sådan ydelse?

Ville det ikke tjene samfundet bedre at indføre en ubetinget adgang til en minimumsydelse – en garanteret basisindkomst på størrelse med kontanthjælpen, dvs. ca. 96.000 kr. årligt ?

Det kunne nemmest administreres via skatten ved at alle betalte 50% af deres indkomst i skat minus en”skatterabat” på kr. 96.000. Hvis den derved beregnede skat blev negativ, fik skatteyderen forskellen udbetalt som negativ skat.

Men er dette så ikke “borgerløn”? Jo sandelig er det det, men hvad så?

Det offentliges udgift til indkomstoverførsler udgør i år ca. 300 mia. kr.

Det er mere end kr. 75.000 pr. voksen indbygger! Regn selv efter!

Jamen, vil folk så ikke holde op med at arbejde? Mon dog? Tror man virkeligt, at en indtægt på kontanthjælpsniveau er så tillokkende, at em betydelig del af befolkningen vil sige: hurra, nu behøver vi aldrig mere at gå på arbejde?

Det er en almindelig antagelse, at indførelse af en basisindkomst vil medføre en højere skattebyrde. Det er ikke rigtigt. En beregning baseret på skatteministeriets indkomstfordeling og nuværende beskatning dokumenterer, at det fald i indkomstskatteprovenuet, ovennævnte forslag indebærer fuldt ud kompenseres ved bortfald af en del af de 117 forskellige former for indkomstoverførsler, vi i dag opererer med, også uden man medregner de administrative omkostninger, der medgår til fordelingsprocessen.