Borgerløn kan skabe større social retfærdighed
Politiken Juledag 25. december 2014,
Af Erik Christensen og Karsten Lieberkind.
Det er glædeligt, at debatten om borgerløn/basisindkomst i de senere år er blusset op i de danske medier. Nogen har måske bemærket det nye parti Alternativet og Uffe Elbæks positive udmeldinger om basisindkomst. Men ikke mindst den internationale debat om borgerinitiativet for basisindkomst i EU, den kommende folkeafstemning om basisindkomst i Schweiz i 2016 samt det nye fremstormende spanske parti Podemos med basisindkomst på programmet har skabt grobund for en fornyet dansk debat, der tog sin begyndelse helt tilbage med Oprør fra Midten i 1978.
Hvorfor er ubetinget basisindkomst (UBI) blevet aktuel igen? Fordi velfærdssamfundet har en række grundlæggende problemer, som UBI kan være med til at bløde op og mere eller mindre løse.
For det første udelukkes alt for mange permanent fra at få normalt lønarbejde, men tvinges til aktivering (nyttejobs). Lønarbejdet dominerer andre former for arbejde (husarbejde, civilsamfundsarbejde), hvilket betyder, at dette samfundsnødvendige arbejde også fordeles meget ulige. UBI kan ses som en form for løn og anerkendelse for det frivillige arbejde, mange mennesker udfører, og uden hvilket samfundet ikke ville hænge sammen.
For det andet er stadigt flere mennesker blevet afhængige af overførselsindkomster, og kravene til modtagernes livsform og adfærd er blevet skærpet i de senere år. Denne type klientgørelse udgør ikke alene et retssikkerhedsproblem, men er også ineffektiv ud fra en administrativ betragtning. Den koster stat og kommune store summer, som kunne være brugt bedre andre steder.
UBI vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Med en UBI sker der ikke nogen modregning, når man tager et lønarbejde, hvorfor det altid vil kunne betale sig at arbejde. Derudover vil den give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed.
UBI vil kunne styrke familien og det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvis at fravælge lønarbejde. Den vil skabe større rum for omsorgs- og miljøarbejde i familien og i lokalsamfundene, for kunstnerisk aktivitet, og for den generelle deltagelse i demokratiet. Samtidig vil basisindkomsten sikre individet mod ufrivillig økonomisk afhængighed af familie og sociale netværk, så ligeværdighed og respekt og ikke kun økonomi bliver bærende i de mellemmenneskelige relationer.
Alternativet har foreslået noget, de kalder ”en basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp”. Det er ikke UBI, men dog et skridt på vejen. UBI, fuldt implementeret, er kendetegnet ved at være universel (for alle), individuel (uafhængig af samlivsstatus), ubetinget (uden rådighedsforpligtelser) og høj nok (til en beskeden, men anstændig levestandard).
Det er godt, at Alternativet har genstartet debatten. Men de synes ikke helt at have indset, at en fuldt udformet UBI kan blive et centralt omdrejningspunkt for alle partiets centrale politikker.
Målet med UBI er større social retfærdighed og personlig frihed. Økonomisk tryghed skaber frihed i tre dimensioner: I forhold til markedet, ved at der sættes grænser for lønarbejdet, i forhold til staten, ved at der sættes grænser for klientgørelsen og i forhold til familien og det sociale netværk, ved at der skabes økonomisk uafhængighed.
Erik Christensen og Karsten Lieberkind er henholdsvis formand og international sekretær i BIEN (Basic Income Earth Network) Danmark (Borgerlønsbevægelsen)
Politiken Juledag 25. december 2014