Debatmøde med Nikolaj Kure

Mødet blev holdt på Folkestedet i Aarhus d. 1. april 2025.. Det var arrangeret af BIEN Danmark i samarbejde med Alternativet, Aarhus. Der deltog cirka tyve personer.

Nikolaj Kure tog udgangspunkt i sin bog Rosenkålsreglementet – om krisen i vores arbejdsliv, og hvordan vi kommer ud af den.

Rosenkål som metafor for det moderne arbejdsliv forklarer NK med, at rosenkål er en lækker grøntsag, hvis den er rå eller ganske let kogt, men den kan hurtigt overkoges, hvorved den bliver uspiselig. Det sidste er blevet såre almindeligt, altså hvad angår manges arbejdsliv.

Vi havde aftalt, at vi gerne ville debattere borgerløn, som NK fremhæver i sin bog som en af løsningerne.

NK lagde ud med at forklare det centrale begreb i bogen: ”årsagsfornøjelse”. Hvis man i sit arbejde har årsagsfornøjelse, føler man, at man med sin indsats gør en forskel, gør noget godt for andre. Har man ikke jævnligt den følelse, stener man, trækker sig ud af arbejdsfællesskabet og kan ende med at få social fobi.

Problemet er, at årsagsfornøjelsen i nyere tid er fjernet fra arbejdet, fordi der på mange arbejdspladser er indført kontrol, der skal sikre, at arbejdstageren ikke stjæler arbejdsgiverens tid.

Kontrollen fulgte med New Public Management op igennem nullerne og 10’erne og findes stadig i vidt omfang, både på offentlige og private arbejdspladser.

På Nikolaj Kures tidligere arbejdsplads, Aarhus Universitet, kom det også snigende. Det opdagede han ved en særlig lejlighed, nemlig til jul, hvor han for første gang modtog et julekort fra ledelsen, hvor denne takkede medarbejderne for deres store og engagerede arbejde for instituttet og universitetet. Det stred imod Nikolaj Kures egen opfattelse. Han arbejdede for de studerende og samfundet, og for sin egen årsagsfornøjelse, men efterhånden voksede kontrolregimet, udført af en hær af administrative medarbejdere, og ingen undervisere kunne efterhånden selv bestemme, hvad de skulle undervise i, eller hvordan det skulle tilrettelægges. Jobbet blev meningsløst, NK mistede sit engagement, trak sig tilbage på sit kontor og endte med at sige sit job op. Derefter skrev han Rosenkålsreglementet og genvandt følelsen af at bidrage og gøre en forskel.

Et andet uheldigt fænomen, der gør sig gældende i det moderne arbejdsliv, er salget af vores tid. Vi udlejer vores tid til vores arbejdsgiver, som dermed har ret til at bestemme over os, uanset om han er kompetent til det. Det øger selvfølgelig også følelsen af mangel på årsagsfornøjelse hos arbejdstageren. Og den tendens har bredt sig mere og mere. I en nyere Gallup-undersøgelse viser det sig, at op imod 85% af samtlige medarbejdere er uengagerede eller decideret modarbejdende i forhold til deres arbejde. Det medfører, at mange ligefrem saboterer deres arbejdsgiver. NK mener, at vi har skabt et arbejdsmarked, der ser ud til at være designet til at forhindre årsagsfornøjelsen i stedet for at fremme den.

Det medfører, at medarbejderne, hvis der ikke er så meget at lave, opfinder arbejde, der ikke skaber værdi, men alene udføres fordi man ikke må vise, at man stjæler tid fra arbejdsgiveren. Man må ikke spille kort, så i stedet fejer man gulvet, selv om der ikke er et støvgran at feje.

En anden form for meningsløst arbejde er bullshit-jobs, som de er beskrevet af David Graeber i Bullshit Jobs fra 2018 og i Anders Fogh Jensens og Dennis Nørmarks Pseudoarbejde også fra 2018. Her er det selve arbejdet, der er formålsløst og dermed befriet for mening og dermed også ødelæggende. For at få betegnelsen er det vigtigt, at den, der har jobbet, selv betragter det som et bullshitjob.

En type job, der kan trues af nedbrydning af årsagsfornøjelsen er ”menneskearbejde”, når dette udsættes for krav fra systemet, der modarbejder medarbejderne i at gøre deres arbejde godt til gavn for dem, de er sat i verden for at hjælpe. Det sker hele tiden, når der er for få til at udføre opgaverne og der samtidig stilles uforståelige krav om dokumentation.

Reaktionen hos medarbejderne ser vi for tiden i form af ”quiet quitters”, der bare lader som om de er engagerede, eller dem, der siger jobbet op og melder sig ud af arbejdsmarkedet, eller sygemelder sig med stress fordi rosenkålen simpelthen bliver uspiselig, som NK udtrykker det.

NK lægger også en anden metafor ned over vores arbejdsmarked. Han siger med David Graeber at det snarere er at sammenligne med feudalisme end med kapitalisme. Fyrsten har skabt sig adgang til at kræve skatter af folket, men han beholder ikke alle pengene selv. De sendes tilbage til de lokale som lønninger eller gaver, så folk bliver afhængige af ham og står i gæld til ham.

Således er der skabt et system, der opretholder sig selv. I den sammenhæng opfinder man alle mulige slags jobs, så alle kommer ind i systemet og genererer profit til fyrsten.

I en nutidig organisation og i samfundet generelt har man til og med bildt arbejderne ind, at det er værdigt at arbejde, og dermed uværdigt ikke at arbejde. Arbejdet adler. Derved er det blevet en moralsk forpligtelse at have et lønarbejde. Når arbejdet bliver for lidelsesfuldt holder vi alligevel fast, for stress opfattes som selvforskyldt. Og det er flovt at være arbejdsløs.

NK redegjorde for, hvordan disse mønstre og problematikker fører til ulykkelige tilstande for både individ og samfund. Han kom heldigvis også med forskellige måder at slippe ud af fælden på og stillede følgende konkrete forslag:

• Nedsættelse af valg- og stemmealderen
• Fordele flere penge som løn for arbejde. Giv de unge kapital. Skatten på arbejde skal ned, skat på kapitalgevinster og arv skal op.
• Drop udskamningen
• Afmoralisér arbejdet
• Indfør psykopat-test ved ansættelse af ledere
• Indfør basisindkomst. 12.000 kr. om måneden

Debatten, der foregik løbende gennem oplægget, slog fast, at netop indførelse af borgerløn vil revolutionere arbejdsmarkedet ved at give arbejdstagerne ret til selvbestemmelse. Pseudo-jobs vil forsvinde, fordi ingen behøver at tage dem. Stigmatisering og udskamning vil nedtones, idet begrebet ”værdigt trængende” vil forsvinde, fordi borgerløn er ubetinget og gives til alle. Årsagsfornøjelsen vil være overalt på arbejdspladserne, fordi folk kun vil tage lønarbejde, hvor de kan bruge deres kompetencer, udvikle dem og blive anerkendt for dem. Den grønne omstilling vil blive fremskyndet af, at folk kommer på borgerløn og får overskud til at vælge grønt. Produktionen vil blive mere effektiv og arbejdstiden kan sættes ned, når vi kun producerer det, der er nødvendigt. Bureaukratiet vil skrumpe, især i beskæftigelsessektoren, men også i andre sektorer, når kontrolfunktioner må opgives, fordi folk vil forlade de kontroltunge arbejdspladser.

Og det sædvanlige spørgsmål: Vil folk overhovedet tage lønnet arbejde? Ja, det vil de. Når arbejdet giver årsagsfornøjelse og lønnen står i forhold til indsatsen.

I et samfund med borgerløn vil det altid kunne betale sig at arbejde.

Friheden og trygheden vil øges for den enkelte og værdigheden vil knytte sig til andet end det at have et lønarbejde.

Hvad er den største hindring for at indføre borgerløn i Nikolaj Kures optik? At vi hænger fast i, at vi er moralsk forpligtede til at tage lønarbejde. Han og forsamlingen syntes at være enige om, at den sten kan fjernes ved at bruge bogens argumenter om, at borgerløn både vil spare samfundet for betragtelige udgifter til natur og sundhed og samtidigt styrke vores samlede velbefindende. Så hvad er der at tabe?

Dorte Kolding

Læs også: Michael Husens blogindlæg “Borgerløn og årsagsfornøjelse“, der også handler om Nikolaj Kures bog Rosenkålsgeglemenet.