Det ondes og det godes teknik

“Det ondes teknik”

Den norske forfatter, Kaj Skagen, fortæller i et essay om et lovforslag til hastighedsnedsættelse på vejene i 1980´ernes Tyskland. Forslaget blev fremført for at mindske antallet af færdselsulykker på de tyske veje. Det blev gennemført. Men se, nu rejste der sig en storm af protester fra sammenslutningen af protesearbejdere i Tyskland. Dette fagforbund repræsenterer mennesker, der arbejder i industrien til fremstilling af proteser til tilskadekomne, blandt andet fra trafikulykker.

Forbundets talsmænd hævdede med fuld ret, det var jo lovforslagets sigte – at loven ville mindske antallet af trafikulykker og derved drastisk nedsætte behovet for proteser. Følgen ville blive drastiske afskedigelser i protesebranchen, muligvis med massearbejdsløshed blandt protesearbejdere som yderste konsekvens.

Kaj Skagen fortæller historien om protesearbejderne som eksempel på det, han kalder for “det ondes teknik”. I grunden var de tyske protesearbejderes argumentation fuldkommen logisk, og man kan udmærket forestille sig, at loven har fået de følger, de frygtede. Man kan også udmærket forestille sig, at historien er blevet fortalt i de tyske morgen-nyheder uden at det har foranlediget, at nogen har fået morgenkrydderen galt i halsen. Mange har måske endog følt solidaritet med protesearbejderne, uden at de nødvendigvis kan betegnes som onde mennesker. For i et samfund, hvor arbejdet er organiseret efter “det ondes teknik”, det vil sige efter grådigheden og egoismens princip, må arbejdsløshed unægteligt forekomme at være et større onde end “fuld beskæftigelse”, selv når denne opnåes igennem de største menneskelige omkostninger, herunder et forøget antal tilskadekomne i trafikken.

“Det ondes teknik” antager en anonym karakter, fordi der er tale om et så overordnet princip, hvorefter vi organiserer forskellige dele af vort samfund, at det personlige ansvar næsten synes at forsvinde i dette perspektiv. Ofte er ondskaben ikke særlig reflekteret – ingen mennesker ved deres fulde fem ønsker jo bevidst ondt over andre mennesker – men når ondskaben bygges ind i samfundsforholdene ved hjælp af den måde, vi for eksempel organiserer arbejdet på, så bliver den mindre let-gennemskuelig og derfor også lettere at forflygtige ansvaret for. Vi er vant til at tænke, at alting begynder med individet, og det er også sandt. Men igennem bevidstheden om spiritualitet går det op for flere og flere, at der også findes overordnede kollektive strukturer eller “felter”, som påvirker os alle. Helheden i disse kollektive strukturer er større end summen af delene tilsammen. Det vil sige, hvis vi indretter et samfund med dårlige kollektive strukturer, så påvirker det individerne, uanset hvad disse ellers gør for at holde sig sunde. Omvendt synes “det gode ” altid at manifestere sig, når det enkelte individ træder i karakter, mens “det onde” trives allerbedst i de uigennemskuelige samfunds-strukturers anonymitet. Til sidst har vi endog glemt, hvor disse strukturer kommer fra, de synes altid at have eksisteret, det ER bare sådan – og med mindre vi gør strukturerne til genstand for reflektion, fortsætter det med at være sådan. Og dette er netop årsagen til , at “det onde” i vor tid opfordrer os til at gøre strukturerne til genstand for reflektion – bevidstgørelse!

Eksemplerne er naturligvis mange. Alle vil gerne tjene penge, men når griskheden når sådanne højder, som nåes, når GMO-selskabet Monsanto, som følge af at have tvunget indiske landmænd til at bruge genmodificerede frø, samtidig driver tusindvis af disse landmænd til selvmord, så kan vi alligevel godt se, at noget er galt med profitlysten. Og hvad med direkte initiering af krige, sådan som USA gennem nogen tiår har praktiseret det, nemlig for, efter at den krig, man satte igang, er overstået, bagefter at kunne praktisere “Nation building” , hvilket blot vil sige, at man sender egne erhvervsvirksomheder ind i det land, man lige har lagt i ruiner for at praktisere den givtige forretning, det er, at opbygge et nyt land på ruinerne af det, man lige har ødelagt. Naomi Klein bruger udtrykket “The Shock Doctrine” om tilsvarende fremgangsmåder, som er med til at give verden den økonomiske og politiske struktur, klodens rigeste nationer ønsker.

Produktion er jo knyttet til arbejdskraft, eller rettere til jobs. Altså¨til sammenkædningen af arbejde og penge. Da alle er forpligtiget til at “forsørge sig og sine” i dette samfund- det er for eksempel indskrevet i den danske Grundlov – så er produktion naturligvis god i og med at den skaber arbejdspladser, og det gør den jo, i hvert fald på kort sigt (hvad en ødelagt menneskehed på en ødelagt jordklode har af gavn af, at der er “fuld beskæftigelse” synes mere uklart). For at opretholde “fuld beskæftigelse” (en løgn, som ifølge sociologen Ulrich Beck, søges opretholdt selv i krisetider) skal vi producere en stadig større mængde varer, som kun produceres for at “holde hjulene igang” og med kolossal ødelæggelse af naturen til følge. Vi skal i yderste konsekvens producere våben, narko eller starte krige for bagefter af kunne udøve nation building. Ja, det er sindssygt, og grunden til at vi tillader det, er at ingen tilsyneladende bevidst har ØNSKET det ondes teknik. Den er bare opstået – måske af mangel på det modsatte – moral ?

“Moralsk teknik”

Men hvis der findes en ondskabens teknik i verden, hvad er så “det godes teknik”. Rudolf Steiner har som en af de få filosofisk søgt at godtgøre, at menneskets dybeste natur faktisk er godt. Dette har han gjort i bogen “Frihedens Filosofi”, hvor han bruger ord som “moralsk fantasi” og “moralsk teknik”. Det sidste kan defineres som evnen til at erkende reelle menneskelige behov i omgivelserne, og så så konkret som muligt sætte de evner og talenter, man besidder, ind for at afhjælpe disse behov. Når det sker, opstår der social varme og kærlighed.

Modsætningen mellem et samfund bygget på “det ondes teknik” og et samfund bygget på moralsk teknik turde være klar.I det første er produktion, altså penge, den primære motivation, også selv om produktionen skal opretholdes ved kunstig skabelse af menneskeødelæggende behov. Protesearbejderne skaber ganske vist de proteser, der er behov for, men fra deres perspektiv er det produktionen af proteser, der har første prioritet, ikke forebyggelsen af de ulykker, der fører til, at folk har behov for disse proteser. Og på lignende måde fungerer store dele af medicinalindustrien – ikke befolkningens helbred, men derimod produktionen af medicin, har første prioritet, derfor kan befolkningens sygelighed fra et profitsynspunkt anses for at være gavnlig.

Et samfund baseret på moralsk teknik er et samfund som først og fremmest har indset det illusoriske, der er forbundet med dette, at alle arbejder for sig selv. Selvforsørgelsens myte stammer fra tider, hvor samfundene var mindre komplicerede og hvor de enkelte derfor i højere grad var selvforsynende. Dette er ikke tilfældet med det moderne samfund. I dette hersker udstrakt arbejdsdeling, derfor arbejder alle i princippet for alle i dette samfund. Sagen er blot, at vores måde at tænke på stadig hænger fast i fortidige instinktive mønstre, og der er en god del af – måske calvinsk ? – slavemoral og stolthed forbundet med forestillingen om, at vi selv tjener vores penge. Især mænd har vanskeligt ved at overvinde denne stolthed, derfor er det også særligt gamle patriarkalske, maskuline værdier, der har vanskeligt ved den omstilling, vi står over for. Et samfund baseret på moralsk teknik vil se motivationen i arbejdet både i arbejdet selv OG i de medmenneskelige behov, det er med til at dække. Ved at forbinde arbejde og penge sløres denne sammenhæng unødvendigt. Derfor skal denne forbindelse nedtrappes.

Dette kan gøres dels ved indførelsen af det, der i folkemunde kaldes for “borgerløn” – hvilket er et lidt uheldigt udtryk, fordi der i sagens natur ikke e
r tale om “løn” for arbejde, men om en indkomst, der er arbejdsuafhængig – en grundlovssikret minimums- eller basisindkomst, som de kalder det i BIEN.

Sammen med en generel nedsættelse af arbejdstiden og en erstatning af meningsløse jobtræningskurser med individuel coaching i at skabe arbejde (ved at kombinere sansen for omgivelsernes behov med egne evner og talenter) kan den grundlovssikrede minimumsindkomst sikre overgangen fra et samfund baseret på det ondes teknik til et samfund baseret på etik og sund fornuft.

Lars Thor Smith, Landskrona, 11.marts, 2013

print