Enhedslistens årsmøde 2023: Forslag om borgerløn

Enhedslisten har på sit årsmøde 27.-29. maj 2023 sat et punkt på dagsordenen, hvor det skal diskuteres, om borgerløn fremover skal være en del af Enhedslistens politik. Forskellige arbejdsgrupper har fremsat forslag, men hovedbestyrelsen holdning er, at den indtil videre er forbeholden over for tanken. Dagsordenen med forslagene kan ses på Enhedslistens hjemmeside: Årsmøde 2023 – Hæfte 1 (NB: forslag IV nedenfor er ved en fejl udeladt i hæftet og derfor udsendt separat til medlemmerne)

 

Her følger et resumé af forslagene (v/ Erik Chrisensen):

I:  HOVEDBESTYRELSENS FORSLAG TIL ENHEDSLISTENS HOLDNING

TIL BORGERLØN

Enhedslisten vil fokusere på den overenskomstmæssige kamp for kortere arbejdstid med 30-timers ugen. Samtidig skal Enhedslisten fortsat deltage i den internationale og nationale debat om borgerløn. Enhedslisten vil også foreslå og støtte op om forsøg med borgerløn eller lignende ordninger.

Udgangspunktet for dette kompromisforslag er, at der ikke er noget presserende behov for, at Enhedslisten skal have én meget firkantet holdning for eller imod borgerløn. Borgerløn er endnu ikke gennemført noget sted på kloden, og der er derfor stadig en stor usikkerhed forbundet med fordele og ulemper – ikke mindst set ud fra et venstrefløjs- og arbejderbevægelsesperspektiv.

Det er derfor også et spørgsmål som historisk har delt vores parti ca. midt over. Vi synes derfor ikke det er gavnligt, at vi med et snævert flertal enten vedtager at være 100% for eller 100% imod borgerløn. Derfor foreslår vi at Enhedslisten fastholder en nysgerrig holdning til borgerløn – hvor vi fortsætter med at følge den internationale debat og forsøg med borgerløn tæt, ligesom vi også selv vil støtte forsøg med borgerløn og lignende tiltag i Danmark.

Stillet af: Hovedbestyrelsen

 

II: ET ALTERNATIVT FORSLAG: BORGERLØN – GENNEM EN SOCIALISTISK REFORMPOLITIK

En gradvis indførelse af ”borgerløn” på vejen til en universel Ubetinget Basisindkomst (UBI) er udtryk for en socialistisk reformpolitik, der giver mere og mere frihed, mindsker afhængigheden af lønarbejde og fremmer en tryggere tilværelse for mange. Til dette føjer sig en udvidelse af tiden til mere omsorg og demokrati og visionen om et mindre belastende materielt forbrug, hvilket bidrager til målet: et økologisk bæredygtigt samfund.

Der foreslås gennemførelsen af ret til en borgerløn for afgrænsede grupper:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mennesker, der har været aktive på arbejdsmarkedet i 40 år, ekstraordinær forældreorlov på et år pr. barn, øremærket pulje til kommunerne, bestemt af antallet af indbyggere, så borgere efter ansøgning kan tildeles et års borgerløn og en ret til et års sabbat med borgerløn hvert 7. år efter det fyldte 18. år.

Fordelen ved det ”drypvise eksperiment” med modificeret borgerløn er, at det kan kombineres med vigtige skridt inden for andre progressive dagsordener i form af reformkrav målrettet bestemte grupper. Det anderledes er, at en række reformer ses i et strategisk borgerlønsperspektiv. Det vil også være lettere at samordne fremdriften i borgerløn med andre veje til mere fri tid.

Først og fremmest nedsat arbejdstid.

Stillet af: Per Bregengaard (Blågård), Margit Kjeldgaard (Helsingør), Janne Toft-Lind (Mariagerfjord), Per Clausen (Aalborg), Susanne Flydtkjær (Aalborg), Hanne Schmidt (Amager Vest), Svend Elming (Aalborg), Vibeke Syppli Enrum (Faaborg-Midtfyn), Pia Weise Pedersen (Blågård), Niels Rosendal Jensen (Fredensborg-Hørsholm), Per Nørgaard Thomsen (Blågård), Jens Otto Madsen (Thy), Ole Bach (Ydre Nørrebro), Claus Højsgaard (Tønder)

 

III: ENHEDSLISTEN THY: FORSLAG TIL BORGERLØNSFORSØG

Borgerlønnen tænkes afprøvet i et geografisk afgrænset område, med en befolkningsstørrelse og sammensætning, som muliggør en relevant og realistisk vurdering af forsøget. Bornholm er en naturligt afgrænset enhed med godt 40.000 indbyggere og et varieret erhvervsliv og uddannelsestilbud. Her kunne man vælge at indføre forsøgsordningen med en periode på 5 år, hvor man følger udviklingen. Staten bidrager med en pulje til følgegruppens arbejde og andre udgifter som opstår i forsøgsperioden. Udviklingen skal løbende beskrives og offentliggøres så alle kan følge med i hvordan det går. I forsøgsperioden afholdes borgermøder i kommunen i relevant omfang for at inddrage borgerne og opsamle ideer, erfaringer og forslag.

Stillet af: Medlemmer af Enhedslisten Thy: Ruth Bunk Andersen, Anita Sørensen, Mona Hansen, Ella Gerassimovitch, Asger Sylvest Pedersen

 

IV: BORGERLØNSNETVÆRKET I ENHEDSLISTENS MODEL FOR BORGERLØN

Enhedslisten mener, at alle har ret til en basisindkomst, der er til at leve af. Et menneske er noget i sig selv og ikke kun noget i kraft af sin arbejdskraft. Borgerlønnen giver således mulighed for at fravælge et mere eller mindre usselt – lønmæssigt, etisk eller meningsløst – arbejde og for et opgør med forbrugersamfundet og rammer dermed direkte ind i den grønne dagsorden. Borgerløn giver en grundlæggende tryghed for de mindst bemidlede og gør, at nogle vil blive befriet for uværdig kontrol.

Der er tale om en rettighed for alle over 18 år med fast ophold i Danmark. Udbetalingen skal være på et niveau, så man kan leve et simpelt liv. Da alle vil få borgerløn, afskaffes ydelser, der ligger lavere end den af Enhedslisten foreslåede borgerløn. Det betyder, at SU og kontanthjælp afskaffes, men borgerløn skal ikke have indflydelse på individuelle ydelser som fx boligstøtte, støtte til hjælpemidler, førtidspension og dagpenge. Børnechecken, som vi kender den i dag, erstattes af en børneborgerløn. (Enhedslisten kæmper i øvrigt naturligvis fortsat for forbedringer af disse systemer.)

Konkret fastsættes borgerlønnen (ligesom fattigdomsgrænsen) til 50 % af medianindkomst året før, dog mindst medianen i 2016 tillagt inflation i form af nettoprisindekset. Der rundes af til nærmeste 500 kr. månedligt. Det betyder konkret for 2021 en borgerløn på kr. 10.000,00 netto pr. måned.

Da borgerløn skal ses som en rettighed for alle over 18 år med fast ophold i Danmark, skal beløbet på den ene eller anden måde gives månedligt til alle, der er fyldt 18 år uanset anden arbejdsindkomst (løn eller overskud af egen virksomhed)

Stillet af: Borgerlønsnetværkets arbejdsgruppe: Robert Nedergaard (Sydhavn), Peter Mølgaard (Vesterbro), Gunna Starck (Indre By), Gitte Pedersen (Nørrebro Park).