Er der brug for flere UBI-eksperimenter?

En lang række lokale UBI eksperimenter er blevet foretaget i de senere år, i Indien, Finland, Canada, Holland og flere andre steder.  Se https://basisindkomst.dk/forsog-med-basisindkomst/

Fordi der i tilknytning til dem er blevet foretaget forskning, har de skabt en værdifuld viden og været med til at styrke tilslutningen til UBI. De har alle kunnet fremvise forskellige positive effekter.

Det er værd at understrege, at ingen af eksperimenterne har været forsøg med en ”rigtig” UBI, fordi de ikke har levet op til alle kriterierne for en UBI: at den er universel, individuel, ubetinget og tilstrækkelig. Det har så at sige været quasi- eller pseudo-UBI eksperimenter. Ingen af forsøgene kan sige noget om, hvorledes en ren UBI ville fungere.

Ingen af eksperimenterne har ført til, at man umiddelbart i de lande, hvor eksperimenter har fundet sted, har igangsat en implementering af en national UBI-politik.

Nogle har derfor sat spørgsmålstegn ved, om der er brug for flere UBI eksperimenter. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/pam.22383

Hvilke argumenter har de fremført for dette synspunkt?

Et synspunkt er, at eksperimenter kan være skadelige og få nogle uhensigtsmæssige effekter, fordi de altid kan tolkes forskelligt, og at man aldrig kan slutte fra sådanne eksperimenter til, hvilke konsekvenser en generel indførelse af UBI vil få.

Det har f.eks. været skuffende for nogle, at det finske eksperiment på trods af dets positive sociale effekter faktisk førte til en dæmpet interesse for tilslutningen til ideen, og at man fortsatte aktiveringspolitikken i Finland.

Et væsentligt argument for eksperimenterne er, at mange mennesker og især politikere kun bliver overbevist om UBI’s realisme, hvis man kan vise, at det rent faktisk virker og er til nytte. Man taler om, at moderne politik må bygge på evidens, at værdien af en politik må sandsynliggøres på grundlag af empirisk forskning.

Heroverfor er der så andre, der siger, at etikken kommer forud for en empiriske evidens. Den fundamentale retfærdiggørelse af UBI er ikke nyttemæssig, men etisk. Slaveri og fattigdom skal ikke testes, før man går ind for at ophæve det. Det samme må gælde UBI.

Desuden er det også vigtigt at slå fast, at en fremtidig indførelse af UBI givetvis vil komme til at afhænge af en lang række faktorer, som det er umuligt at modellere eksperimentelt. Den vil komme, når tilstrækkelig stærke kræfter vil kræve det, og modstanden vil have ændret sig og være svækket.

 Når jeg synes, at yderligere eksperimenter kan være nyttige, skyldes det, at de kan være med til at overbevise flere om, at UBI kan have en række positive effekter, fordi de kan give nye indsigter i menneskers adfærd og motivation og kaste nyt lys over både problemer, modsætninger og potentialer ved UBI.

Desuden vil en debat om eksperimenter være med til at fastholde debatten om UBI og generelt være med til styrke bevidstheden om, at et andet samfund er muligt.

Erik Christensen