EU borgerinitiativ til basisindkomst

Optællingen af stemmer til fordel for indførelse af basisindkomst i EU er i gang! Den 14. januar i år registrerede EU-kommissionen officielt det europæiske borgerinitiativ med titlen:

Unconditional Basic Income (UBI) – Exploring a pathway towards emancipatory welfare conditions in the EU

og med følgende undertekst (i oversættelse):

Kommissionen opfordres til at at opmuntre til samarbejde mellem medlemsstaterne (iht. art. 156 i TFEU) med det formål at undersøge ubetinget basisindkomst som et muligt middel til forbedring af de respektive landes sociale sikringssystemer.

Initiativets overordnede målsætning beskrives med disse ord:

I det lange løb er formålet at tilbyde hvert eneste individ i EU en ubetinget ret til at få sine materielle behov dækket med henblik på at kunne leve et værdigt liv således som det er beskrevet i EU traktaterne, og til at give det mulighed for at deltage i samfundslivet. På kort sigt skal EU understøtte pilotprojekter (art. 156 TFEU) og studiet af forskellige modeller for ubetinget basisindkomst (EP resolution 2010/2039(INI) §44).

Det europæiske borgerinitiativ er en særlig mulighed EU-borgerne har for at komme til orde gennem et mere direkte demokrati som beskrevet her i EU parlamentets egne ord:

Fra den 1. april 2012 har unionsborgerne et helt nyt værktøj, så de kan deltage i udformningen af EU-politik. Borgerinitiativet, der er indført ved Lissabontraktaten, indebærer, at en million borgere fra mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der falder inden for rammerne af dens beføjelser. Initiativtagerne til et borgerinitiativ – en borgerkomité bestående af mindst syv unionsborgere, der er bosat i mindst syv forskellige medlemsstater – har et år til at indsamle den nødvendige støtte.

Herudover er der regler for hvor mange underskrifter der som minimum skal være fra hvert land. Således kræves der 9750 underskrifter fra Danmark for at vi kan tælle med i beregningerne. På nuværende tidspunkt kan ikke alle lande underskrive erklæringen da oversættelserne af de enkelte landes formularer ikke er på plads. Det vil dog ske i den nærmeste fremtid og et link til den danske underskriftsside vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Det fremgår af det til initiativet medfølgende appendiks at borgere fra 15 forskellige EU-lande har medvirket til at stille forslaget.

Initiativet har været længe undervejs. Allerede den 27. april 2012 blev det konstitueret i Bruxelles af en række EU-borgere og senere forelagt EU-kommissionen, som dog afviste det i september 2012 med den begrundelse at kommissionen ikke havde den nødvendige kompetence til at behandle spørgsmålet.

Nu er det imidlertid en realitet, og vi kan blot vente på at online underskriftsindsamlingen for alle EU-lande bliver etableret eller certificeret, hvilket skulle ske i løbet af februar.

Borgerinitiativet hviler på en definition af basisindkomst som kan sammenfattes under fire kriterier. Basisindkomsten skal være:

  1. Universel: Basisindkomst er for alle EU-borgere uanset køn, alder, erhverv og bopæl.
  2. Individuel: Basisindkomsten tildeles ud fra et individualprincip, ikke ud fra familiemæssige tilhørsforhold, ægteskabelig status eller lignende.
  3. Ubetinget: Der må ikke knyttes nogen betingelser til den, det være sig modydelser i form af arbejde, krav om deltagelse i lokalsamfundene eller i kønsspecifikke roller.
  4. Tilstrækkelig: Man skal kunne leve af den, beskedent måske, men nok til at kunne leve uden direkte fattigdom og med overskud til at kunne deltage i samfundslivet. Dette niveau er beregnet til at være 60 procent af medianindkomsten for det pågældende land.

Det understreges at basisindkomst skal ses som en videreførelse af ånden i velfærdsstaten væk fra en stat baseret på kompenserende lappeløsninger til et reelt grundlag ud fra hvilket mennesker kan handle i frihed.

I begrundelsen for initiativet hedder det endvidere at en ubetinget og universel basisindkomst vil medvirke til at begrænse fattigdom, social udstødelse og klientgørelse i EU-landene, som for tiden er hårdt ramt af arbejdsløshed, og hvis sociale sikkerhedsnet er utilstrækkelige pga. for lave ydelser eller de mange betingelser der er knyttet til dem. Derudover vil en basisindkomst understøtte borgernes deltagelse i det politiske liv gennem den frihed og uafhængighed der opnås gennem et sikret materielt grundlag. Den vil også knytte EU-borgerne mere til Unionen i kraft af den solidaritet som er selve essensen af idéen med basisindkomst.

I EU-traktatens afsnit 1, artikel 2 om Unionens værdier hedder det:

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

En ubetinget og universel basisindkomst opfylder disse kriterier bedre end nogen anden ordning, idet den sikrer reel ligestilling mellem borgerne, reel frihed og større mulighed for demokratisk deltagelse.

Og samme sted, artikel 3:

3. Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.

Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

En ubetinget basisindkomst vil lette indslusningen på arbejdsmarkedet og fordelingen af arbejdstimer på flere hænder, hvilket vil kunne føre til fuld beskæftigelse, om end i en anden forstand end tidligere. Gennem en svækkelse af lønarbejdets monopolstatus vil risikoen for social udstødelse blive kraftigt reduceret. Basisindkomst vil føre til inklusion frem for det nuværende systems eksklusion. Også EU’s mål om solidaritet mellem generationerne vil lettere kunne opfyldes da basisindkomst ikke har de indbyggede grænser og barrierer mellem forskellige grupper i befolkningen som er så karakteristisk for samfund i hvilket lønarbejdet har paradigmatisk karakter.

I et EU-perspektiv kan basisindkomst ses som opfyldelsen af nogle af de mest fundamentale målsætninger for Unionen. I chartret om de grundlæggende rettigheder for borgere i Unionen hedder det i artikel 1:

Menneskelig værdighed

Den menneskelige værdighed er ukrænkelig.

Den skal respekteres og beskyttes.

Den officielle udlægning af denne artikel er:

“Et menneskes værdighed er ikke alene en grundlæggende rettighed i sig selv, men er selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder”.

Basisindkomst giver mennesker deres værdighed tilbage. For værdighed trives kun i frihed, og friheden er først reel når den er ubetinget.

Og videre, i artikel 2:

Ret til livet

Ethvert menneske har ret til livet

Hvis denne artikel skal have nogen vægt, må ethvert menneske sikres et eksistensgrundlag som ikke kan være betinget af noget som helst eller have karakter af almisse, jf. artikel 1 om værdighed.

og i artikel 6:

Ret til frihed og sikkerhed

Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed

Ubetinget basisindkomst vil sikre individets frie valg af livsstil og være det ultimative sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom og arbejdsløshed for mennesker som ikke har formået at sikre sig på anden måde.

i artikel 15:

Erhvervsfrihed og ret til at arbejde

Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.

Her vil en ubetinget basisindkomst kunne sikre at borgeren ikke behøver at tage et arbejde i modstrid med sin overbevisning eller samvittighed. Individet skal have ret til et arbejde, men også ret til at sige nej.

i artikel 21:

Ikke-forskelsbehandling

1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.

2. Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af deres særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.

Ubetinget basisindkomst vil være et stort skridt på vejen i retning af at sikre ligestilling og individets autonomi og ukrænkelighed.

og i artikel 34:

Social sikring og social bistand

1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjene­ster, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning og praksis.

2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.

3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning og praksis.

Den ubetingede basisindkomst skal ses som et eksistensminimum og ikke som en erstatning for enhver form for velfærdsydelse. Men til forskel fra andre, behovsbestemte ydelser er den ikke ledsaget af samme stigmatisering eller vurdering af borgeren.

Det var hovedpunkterne i begrundelsen for dette ret skelsættende europæiske borgerinitiativ. Der skal nu i løbet af det næste års tid samles 1 million underskrifter for at forslaget kan blive taget op af EU-kommissionen og i sidste ende komme i høring i parlamentet. Det lyder af meget, men i forhold til et samlet befolkningstal på over 500 millioner i EU burde det ikke være urealistisk at opnå en sådan tilslutning.

 

print