Skip to content
BIEN Danmark

BIEN Danmark

Borgerlønsbevægelsen – Netværk for Basisindkomst

  • Forside
  • Borgerløn
  • Debat og forskning
  • Litteratur
  • Foreningen
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt

European Green Perspectives on Basic Income

11. September 2021 Nye links

https://gef.eu/wp-content/uploads/2021/09/GEF_EuropeanGreenPerspectives_online-1.pdf

Del artiklen

Søg

Blog: Hvad nu hvis ….?

  • Kunstig intelligens og borgerløn

    I vinter kom Nationalbanken med et foreløbigt bud på de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmarks vedkommende, på brugen af kunstig intelligens i industrien (www.nationalbanken.dk/kunstig-intelligens-kan-loefte-produktiviteten-i-dansk-oekonomi ). Det markerede det fokus der nu er kommet på emnet, efter at forventningerne i snart et par år har holdt de internationale aktiemarkeder oppe, til trods for alle Trump-administrationens forstyrrelser. Rapporten understreger at arbejdsmarkedet vil ændre sig, bl.a. med bortfald af administrative stillinger, men “Den danske flexicurity-model” – det vil sige kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked, en generøs dagpengeordning og en aktiv beskæftigelsespolitik – forventes at være særlig velegnet til at sikre omstillingen. Det lyder beroligende, men står desværre i skarp kontrast til udviklingen på arbejdsmarkedet i ca. den sidste generation, hvor modellen har været i langsomt eskalerende omstillingskrise lige siden den digitale revolution for alvor begyndte at præge samfundet. “Den danske model” er en lokal variant af den korporativisme som har været fremherskende i Nordeuropa i størstedelen af det 20. århundrede. Korporativisme betegner her et samfundssystem, hvor staten, arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab styrer vigtige dele af det økonomiske og sociale liv – i modsætning til et system baseret på ren markedskonkurrence eller centraliseret statsplanlægning. Økonomiske systemer har deres guldalder når den sociale struktur matcher industriens teknologiske grundlag, og det gjorde den nordeuropæiske korporativisme formentlig i størstedelen af det 20. århundrede, men med den digitale revolution er korporativismen siden slutningen af århundredet blevet anakronistisk. Både på arbejdsmarkedet, og i den bredere sociale struktur. Systemet er i hovedtrækkene karakteriseret ved et arbejdsmarked styret af centrale overenskomstforhandlinger, hvor vilkårene aftales via trepartsforhandlinger – forhandlinger mellem staten, arbejdsgiverne (repræsenteret ved f.eks. Dansk Industri) og lønmodtagerne (repræsenteret ved fagbevægelsen, LO/FH). I Danmark understøttes det med et fagforeningsstyret, men hovedsageligt skattefinansieret dagpengesystem, og et civilsamfund – foreningsliv, sociale organisationer og andre ikke-statslige institutioner – der er stærkt reguleret igennem et netværk af trepartsstyrede institutioner. Modellen er tæt knyttet til forestillingen om en “aktiv beskæftigelsespolitik”, med løbende omskolinger og opkvalificeringer af arbejdsstyrken, der forventes at stabilisere systemet ved at bidrage til at sikre fleksibilitet. Konstruktionen er efterhånden blevet et normativt ideal, i en grad så “trepartsforhandlinger” også bruges som legitim ansvarsfraskrivelse, når regeringen alene ønsker at undgå indgreb over for mere traditionelle, men stærke erhvervsinteresser – f.eks. i de nylige ”grønne trepartsforhandlinger”, hvor landbrugets forurening var blevet et massivt  akut problem, men regeringen ville undgå en åben konfrontation med landbruget og de banker der ejer en stor del af det opdyrkede areal. I den situation kan der opfindes en “tredjepart” (i eksemplet blev det Danmarks Naturfredningsforening)for at legitimere ansvarsfraskrivelsen, selv der hvor der ikke er klasseinteresser at repræsentere. Så er vi imidlertid ude over det traditionelle “Flexicurity”-system vedrørende arbejdsmarkedet,  hvor både den sociale sikkerhed og fleksibiliteten kræver indordning under det tilknyttede kontrolregime af myndigheder overfor  borgerne. Den model har altid været et demokratisk problem, fordi legitimiteten anfægtes af en insider-outsider-problematik, hvor den del af befolkningen der ikke er repræsenteret af institutionaliserede korporative organisationer, bliver marginaliseret – tænk på selvstændige, freelancere og atypisk ansatte, der hverken er dækket af overenskomster eller har reel indflydelse via fagforeningerne. Demokratiproblemet har imidlertid været overskygget af en materiel velfærdsgevinst, der har sikret opbakning og social stabilitet, på trods af legitimitetsproblemet. Men organisationsgraden er skrumpet støt og sikkert igennem hele den periode, hvor den digitale teknologirevolution i stigende grad har transformeret samfundet. I perioden 2000–2024 faldt andelen af lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der er medlem af en traditionel fagforening fra 69 % til 53 %. ( www.piopio.dk/fagforeninger-bløder ). Sideløbende vokser andelen af lønmodtagere hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er baseret på dels usikre korttidsansættelser i forskellige former (f.eks. www/Magisterterbladet-nr-10-2016/mange-unge-akademikere-faar-usikre-job ) og dels jobs de er overkvalificerede til (www.dst.dk/da/Statistik/Hvaer femte af de unge var overkvalificeret ). Billedet understøtter den engelske økonom Guy Standings teori om fremvæksten af et nyt “prekariat”, i kølvandet på den digitale teknologirevolution, karakteriseret ved indkomstusikkerhed, manglende jobkontinuitet og svagere institutionel beskyttelse. Det følger omstillingen fra fremstillingsøkonomi til serviceøkonomi, og afspejles ved en voksende underklasse der som “moderne daglejere” går fra det ene tidsbegrænsede arbejde til det andet; i vikarbureauer, i “gig”-økonomien, eller i usikre akademiske ansættelsesforhold etc. Når en voksende del af arbejdsstyrken er i midlertidige, projektbaserede eller hybride ansættelsesformer, fragmenteres det traditionelle arbejdsmarked og rammerne for trepartssystemet bliver hæmmende for den sociale tilpasning. Konflikten bliver tydeligere efterhånden som den digitale revolution nu kulminerer i kunstig intelligens, der også ændrer arbejdsmarkedsvilkårene for den ellers beskyttede akademiske middelklasse I det perspektiv er det uansvarlig konservatisme, at Nationalbanken lovpriser “Flexicurity-modellen” som svaret på en udvikling, hvor behovet for fleksibilitet i tilpasningen til fundamentale ændringer i industristrukturen kun vil blive tydeligere. Det er ikke en demokratisk holdbar tendens: Et arbejdsmarked hvor den digitale revolution giver færre traditionelle jobs, parallelt med at klimatilpasningen kræver bæredygtige rammer for vækst, forudsætter en omfattende reorganisering, hvis den sociale stabilitet skal bevares. I stedet for kunstigt åndedræt til en anakronistisk korporativ model, udviklet til forrige århundredes industristruktur, er der brug for en ny form for reel social og økonomisk fleksibilitet, der passer til det 21. århundrede. Den teknologiske revolution, sideløbende med miljø- og klimamæssige begrænsninger, underminerer holdbarheden i, at lade fortsat arbejdsmarkedsregulering inden for trepartssystemets rammer være grundlaget for økonomisk sikkerhed og social anerkendelse. Social stabilitet på de vilkår kræver en langt større fleksibilitet, og et strukturelt opgør med “flexicurity-systemet” og den aktive beskæftigelsespolitik med det tilknyttede umyndiggørende kontrolregime. Det betyder en afvikling af de betingede overførselsindkomster, til fordel for et alternativt, dynamisk system, der stadig giver alle borgere en fundamental garanti for et værdigt eksistensgrundlag, og samtidig opmuntrer og stimulerer borgerne til udforskning af nye erhvervsmuligheder – et system som både kan facilitere et dereguleret arbejdsmarked, og garantere alle et værdigt eksistensgrundlag som sikkerhedsnet, imens man udforsker nye muligheder. Hvad enten det er som selvstændig iværksætter, ved lønarbejde inden for et nyt område, eller ved selv at passe sine nærmeste – uanset kommer man ikke uden om behovet for en ubetinget, universel (i betydningen “for alle borgere”) borgerløn, som en enklere, og langt bedre, substitution for flexicurity-modellen og junglen af umyndiggørende, betingede overførselsindkomster. Det vil være et system med reel frihed, hvor borgerne med […]

  • Habermas gik ind for borgerløn

    Jürgen Habermas (1929-2026) er især kendt for sine teorier om demokrati, offentlighed og kommunikation. Mindre kendt er det, at han også argumenterede for borgerløn som en del af løsningen på velfærdsstatens krise.

  • Folkepensionens velsignelser

    Efter mange år på arbejdsmarkedet blev det endelig tid til at komme på aldersbetinget borgerløn, nemlig folkepension

Kategorier

  • Aktuelt
  • Begivenheder
  • Billeder
  • Blog: Hvad nu hvis …
  • Borgerløn verden rundt
  • Debat 1990-2010
  • Debatindlæg
  • Debatmøder
  • Film
  • Finansiering af basisindkomst
  • Folkemødet
  • Fordele ved basisindkomst
  • Foreningsarkiv
  • Forskning i UBI
  • Forsøg med borgerløn
  • Generalforsamlinger
  • Internationalt
  • Kampagner
  • Kendte fortalere
  • Konferencer og workshops
  • Kongresser
  • Litteratur
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Podcasts
  • Radio og TV-udsendelser
  • Studieopgaver og specialeafhandlinger
  • Støt os
  • Særligt fremhævet
  • Websites om borgerløn
  • Årsmøder
Webmaster: Michael Husen - webmaster@basisindkomst.dk - Privatlivspolitik
Vi bruger cookies til at indsamle statistik vedr. brug af hjemmesiden OK Læs mere om vores Privatlivspolitik
Privatlivspolitik og cookies

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Always Enabled
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
SAVE & ACCEPT