Finland 2017-2018

Det finske “borgerløn”-eksperiment. Af Bjarne Riisgaard.

Forsøget i Finland startede 1. januar 2017 og varede indtil 31. december 2018. I løbet af de to år modtog 2.000 tilfældigt udvalgte ledige finner en fast ydelse på 560 Euro i stedet for en del af den arbejdsløshedsunderstøttelse, de tidligere havde modtaget. Igennem forsøgsperioden blev modtagernes reaktion på en række sundheds- og beskæftigelsesmæssige parametre målt og sammenlignet med en kontrolgruppe af arbejdsløse der ikke oplevede nogen ændringer. Resultatet blev i 2019 udgivet i en indledende samlerapport, der er planlagt at skulle følges op med senere supplerende rapporter (O. Kangas m.fl. ”The Basic Income Experiment 2017-2018 in Finland”, Ministry of Social Affairs and Health, Helsinki 2019).

Den finske arbejdsløshedsunderstøttelse er opbygget som et system af forskellige komplementerende ydelser, og den faste ydelse erstattede kun en basisdel af modtagernes samlede overførselsindkomst. Denne del blev gjort ubetinget og uafhængig af om de havde arbejde eller ej, hvorimod resten af deres tidligere overførselsindkomst stadig var afhængig af deres beskæftigelsessituation og eventuelle arbejdsindtægt. Der var altså ikke tale om en ”ubetinget borgerløn”, der fuldstændigt eliminerede negative økonomiske incitamenter ved at tage arbejde, og det komplicerede målingen af effekten på forsøgsgruppens aktivitet i forhold til arbejdsmarkedet. Dog gav den faste ubetingede andel et større stabilt element i modtagernes samlede indtægt end tidligere, uanset udviklingen i deres forhold til arbejdsmarkedet.   

Målingen af effekten på forsøgsgruppens deltagelse i arbejdsmarkedet blev yderligere kompliceret af, at midtvejs i forsøget gjorde en lovændring hele det finske understøttelsessystem strengere for folk på understøttelse, og forsøgets indflydelse på adfærdsforskelle blev dermed vanskeligere at isolere (K. Hämäläinen, Kela 2020). Med disse forbehold var konklusionen, at beskæftigelseseffekten af den årlige ydelse var begrænset (Kangas m.fl. s. 15). Komplikationer med at vurdere arbejdsmarkedseffekten, der opstod med de vilkår, har imidlertid medført, at evalueringen i den indledende rapport er mest fokuseret på de helbredsmæssige resultater af forsøget.

Helbredsmæssigt oplevede deltagerne igennem forløbet en signifikant øget selvtillid, med en større oplevelse af kontrol over deres egen tilværelse, og markant højere grad af tillid til andre, både personer og institutioner. I forhold til kontrolgruppen kom det til udtryk både som mindre apati, depression og passivitet, og i form af bedre hukommelse og koncentrationsevne, samt større interesse for deres egen fremtid og øget engagement i frivilligt arbejde (Kangas m.fl.  s. 20 – 21).

Den overordnede konklusion på det finske eksperiment ser dermed ud til at være, at hvor det er svært at udlede noget klart om beskæftigelseseffekten, er den bredere ”frigørelseseffekt” til gengæld helt éntydig; den større finansielle sikkerhed som den ubetingede faste ydelse medførte, gav højere selvtillid, mere engagement og mere initiativ.

Kilder:

Læs mere:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-kan-vi-laere-af-borgerloenseksperimentet-i-finland