Skip to content
BIEN Danmark

BIEN Danmark

Borgerlønsbevægelsen – Netværk for Basisindkomst

  • Forside
  • Borgerløn
  • Debat og forskning
  • Litteratur
  • Foreningen
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt

Grafisk samfundsmodel

29. September 2014 Tidligere finansieringsmodeller

Af Søren Skogstad Nielsen

En grafisk model over penge- og ressourcestrømme i samfundet, med og uden forskellige former for UBI

Hent modellen som pdf

Hent forklaring af modellens begreber som pdf

 

Del artiklen

Søg

Blog: Hvad nu hvis ….?

  • Skak – vejen til ro, lov og orden – og til grundløn?

    Af Finn Gemynthe Skak kaldes spillenes konge, med fuld ret vil jeg hævde. Intet andet spil er så retfærdigt og frit for held & uheld, bluff og hemmelighedskræmmeri. Spillerne er fra begyndelsen af stillet grundlæggende lige, bortset fra at hvid altid åbner ballet med første træk. Og denne minimale ulighed kan udlignes allerede i parti 2. Samtidig er der noget historisk dragende over brikkerne, af hvilke Bønderne udgør det uundværlige fodfolk, den forreste, udsatte linje foran Officererne, symboliseret ved Tårnenes befæstninger, Springernes kavaleri og Løbernes langtrækkende artilleri. Og i midten stråler Kongen & Dronningen som parret, alles øjne er rettet imod. De kaster glans over dette festlige og ædle spil. Spillets udviklingshistorie har sågar på sær, synsk vis maget det så, at der råder en slags ligeberettigelse de to køn imellem. Ja styrkemæssigt er Dronningen i høj grad Kongen overlegen. Man kan forestille sig en skrøbelig, aldrende Konge, der kun opretholder magten takket være sin langt fyrigere og skarpsindigere dronning. Lidt som virkelighedens Katharina den Store.[1] Spillets ædle ånd forfægter samtidig et ufravigeligt krav om høflig[2] og civiliseret optræden. Ikke noget med at larme, smaske og forstyrre andre, endsige være en dårlig taber og feje de overlevende brikker af brættet. No go! -man takker pænt for partiet og drøfter bagefter sagligt, hvordan man kunne have spillet anderledes. Den uhøfligste, jeg nogensinde har været ude for i mine 58 år ved skakbrættet, var en modstander, der af lutter ærgrelse over at måtte opgive, krøllede sin nedskrevne partiliste sammen og kylede den over skulderen. Men netop retten til at opgive ævred og vifte med det hvide flag, for at undgå en langstrakt, forgæves kamp, forlener spillet med en nådig, virkelighedstro aura. Hvor mange hære og riger har ikke op igennem historien valgt at overgive sig fremfor selvmorderisk at kæmpe til den bitre ende, hvor sidste mand falder. Men i skakkens oplyste tidsånd forventes det af en vinder, at han eller hun optræder afdæmpet og høfligt. At brovte, hovere og håne ville stemple vinderen som en gemen tølper. Endelig muliggør skakspillets ædle regler en realistisk, fornuftig og fredsommelig udgang på dysten: Uafgjort, også kaldet remis. Tit og ofte hører man under turneringer den hviskende ytring: ”Jeg tilbyder remis”. Og hvis den ærede modstander finder tilbuddet rimeligt, rækker de to spillere hinanden hånden i samdrægtighed. Skak i sin rene form er en sport for gentlemen og gentlewomen. Ikke sært at skoleskak vinder kraftigt frem i disse år. Mangen lærer har iagttaget, hvorledes skakken lærer børn at respektere hinanden, at konkurrere uden beskidte tricks, at sidde stille og roligt og koncentrere sig, at opøve egne færdigheder, at ”tabe og vinde med samme sind” eller at forliges og stifte fred. Og deres modstandere symboliserer i virkeligheden alle de udfordringer og al den modgang og modstand, som de vil støde på igennem deres livsløb. Skak kan således også forstås som livskunst. I en verden af uro, ufred, kaos, lovløshed, ulighed og uretfærdighed finder skakspillerne ro, lov og orden på de 64 felter med 16 brikker til hver. Der skal nu engang råde ro omkring de tænkende spillere. Reglerne er ufravigelige og eviggyldige, og brikkerne danner lige fra træk 1 ordentlige, meningsfulde mønstre. Og åbningsstillingen før træk 1 er udtryk for fuldkommen lighed! Lige mange og lige stærke brikker til hver! Skakken kan derfor symbolisere den fuldkomne verden. I denne har man altid frihed til at foretage ethvert lovligt træk. Samtidig råder der lighed og retfærdighed fra begyndelsen af. Ydermere foreligger der et globalt broderskab alle skakspillere imellem; man kunne drage til Kalmykien og udmærket forstå de derboendes skaksprog. Og modstanderne, dem skal man ikke nogetsteds opfatte som fjender, men som godhjertede instruktører, der iscenesætter allehånde fascinerende eller foruroligende udfordringer, der kan møde én på livets vej. At nogle så er bedre til at finde bedre træk end andre; ja det er livets lod i et samfund af individuelle mennesker. Eftersom grundlæggende egenskaber som arbejdsevner, energi, tålmodighed og færdigheder fra naturens hånd er så ulige fordelt, bliver ulighederne derefter. I skakkens verden afspejler dette sig i det såkaldte ratingsystem, der løbende ajourføres i forhold til spillernes resultater. Det spænder fra en bundgrænse på 500 til den norske verdensmester Magnus Carlsens absolutte maksimum på 2882 i maj 2014. Lille mig ligger i skrivende stund på 1795; yderst middelmådigt i forhold til, hvor mange år jeg har dyrket spillet med fornøjelse. Min ork og mine evner rækker tydeligvis ikke til mere, og verden udenfor de 64 felter virker mildt sagt distraherende. Men sæt nu samfundet lod sig inspirere af skakkens fuldkomne verden? Sæt man bød alle og enhver velkommen i samfundet med en grundløn fra det fyldte 18 år og livet igennem? Det ville svare til åbningsstillingens fuldkomne, retfærdige, grundlæggende lighed! Og hvis man samtidig lod sig inspirere til at sørge for langt mere samfundsmæssig lighed, så ville vi for alvor kunne drage nytte af skakkens forbillede. Allerede under de nuværende mangelfulde forhold ville indførelse af grundløn skænke alle og enhver en fundamental tryghed. Og netop tryghed er en vigtig forudsætning for intelligens og evnen til at træffe fornuftige valg. Det har man længe vidst, uden at gøre noget ved det: ”PENGESORGER GØR DIG DUMMERE Personer, som har pengesorger, mister hele 13 iq-point, fordi bekymringerne fylder meget for dem. Det skriver Videnskab.dk, som citerer en undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift Science. Undersøgelsen er foretaget af et internationalt forskerhold fra USA, Canada og Storbritannien. Holdet konkluderer, at forringelsen af intelligens vil fastholde de ramte personer i fattigdom og forringe deres evne til at tage gode beslutninger”.[3] På dette grundlag tør man forudse, at grundløn til alle vil højne befolkningens gennemsnitsintelligens og øge det samlede antal af gode beslutninger. Det turde da nok være en attraktiv gevinst ved indførelse af grundløn!    [1] Kejserinde af Rusland 1762-1796. [2] Høflig betyder egentlig ‘som man opfører sig ved hoffet’ [3] Citeret fra Søndagsavisen 6-8. september 2013, p. 50, og fra min bog Rigdom uden arbejde.

  • Pligten de færreste kan opfylde

    En rundspørge i kommunerne viser, at færre end hver fjerde modtager af kontanthjælp vurderes til at kunne deltage i arbejdspligten på fuld tid.

  • Kunstig intelligens og borgerløn

    I vinter kom Nationalbanken med et foreløbigt bud på de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmarks vedkommende, på brugen af kunstig intelligens i industrien (www.nationalbanken.dk/kunstig-intelligens-kan-loefte-produktiviteten-i-dansk-oekonomi ). Det markerede det fokus der nu er kommet på emnet, efter at forventningerne i snart et par år har holdt de internationale aktiemarkeder oppe, til trods for alle Trump-administrationens forstyrrelser. Rapporten understreger at arbejdsmarkedet vil ændre sig, bl.a. med bortfald af administrative stillinger, men “Den danske flexicurity-model” – det vil sige kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked, en generøs dagpengeordning og en aktiv beskæftigelsespolitik – forventes at være særlig velegnet til at sikre omstillingen. Det lyder beroligende, men står desværre i skarp kontrast til udviklingen på arbejdsmarkedet i ca. den sidste generation, hvor modellen har været i langsomt eskalerende omstillingskrise lige siden den digitale revolution for alvor begyndte at præge samfundet. “Den danske model” er en lokal variant af den korporativisme som har været fremherskende i Nordeuropa i størstedelen af det 20. århundrede. Korporativisme betegner her et samfundssystem, hvor staten, arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab styrer vigtige dele af det økonomiske og sociale liv – i modsætning til et system baseret på ren markedskonkurrence eller centraliseret statsplanlægning. Økonomiske systemer har deres guldalder når den sociale struktur matcher industriens teknologiske grundlag, og det gjorde den nordeuropæiske korporativisme formentlig i størstedelen af det 20. århundrede, men med den digitale revolution er korporativismen siden slutningen af århundredet blevet anakronistisk. Både på arbejdsmarkedet, og i den bredere sociale struktur. Systemet er i hovedtrækkene karakteriseret ved et arbejdsmarked styret af centrale overenskomstforhandlinger, hvor vilkårene aftales via trepartsforhandlinger – forhandlinger mellem staten, arbejdsgiverne (repræsenteret ved f.eks. Dansk Industri) og lønmodtagerne (repræsenteret ved fagbevægelsen, LO/FH). I Danmark understøttes det med et fagforeningsstyret, men hovedsageligt skattefinansieret dagpengesystem, og et civilsamfund – foreningsliv, sociale organisationer og andre ikke-statslige institutioner – der er stærkt reguleret igennem et netværk af trepartsstyrede institutioner. Modellen er tæt knyttet til forestillingen om en “aktiv beskæftigelsespolitik”, med løbende omskolinger og opkvalificeringer af arbejdsstyrken, der forventes at stabilisere systemet ved at bidrage til at sikre fleksibilitet. Konstruktionen er efterhånden blevet et normativt ideal, i en grad så “trepartsforhandlinger” også bruges som legitim ansvarsfraskrivelse, når regeringen alene ønsker at undgå indgreb over for mere traditionelle, men stærke erhvervsinteresser – f.eks. i de nylige ”grønne trepartsforhandlinger”, hvor landbrugets forurening var blevet et massivt  akut problem, men regeringen ville undgå en åben konfrontation med landbruget og de banker der ejer en stor del af det opdyrkede areal. I den situation kan der opfindes en “tredjepart” (i eksemplet blev det Danmarks Naturfredningsforening)for at legitimere ansvarsfraskrivelsen, selv der hvor der ikke er klasseinteresser at repræsentere. Så er vi imidlertid ude over det traditionelle “Flexicurity”-system vedrørende arbejdsmarkedet,  hvor både den sociale sikkerhed og fleksibiliteten kræver indordning under det tilknyttede kontrolregime af myndigheder overfor  borgerne. Den model har altid været et demokratisk problem, fordi legitimiteten anfægtes af en insider-outsider-problematik, hvor den del af befolkningen der ikke er repræsenteret af institutionaliserede korporative organisationer, bliver marginaliseret – tænk på selvstændige, freelancere og atypisk ansatte, der hverken er dækket af overenskomster eller har reel indflydelse via fagforeningerne. Demokratiproblemet har imidlertid været overskygget af en materiel velfærdsgevinst, der har sikret opbakning og social stabilitet, på trods af legitimitetsproblemet. Men organisationsgraden er skrumpet støt og sikkert igennem hele den periode, hvor den digitale teknologirevolution i stigende grad har transformeret samfundet. I perioden 2000–2024 faldt andelen af lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der er medlem af en traditionel fagforening fra 69 % til 53 %. ( www.piopio.dk/fagforeninger-bløder ). Sideløbende vokser andelen af lønmodtagere hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er baseret på dels usikre korttidsansættelser i forskellige former (f.eks. www/Magisterterbladet-nr-10-2016/mange-unge-akademikere-faar-usikre-job ) og dels jobs de er overkvalificerede til (www.dst.dk/da/Statistik/Hvaer femte af de unge var overkvalificeret ). Billedet understøtter den engelske økonom Guy Standings teori om fremvæksten af et nyt “prekariat”, i kølvandet på den digitale teknologirevolution, karakteriseret ved indkomstusikkerhed, manglende jobkontinuitet og svagere institutionel beskyttelse. Det følger omstillingen fra fremstillingsøkonomi til serviceøkonomi, og afspejles ved en voksende underklasse der som “moderne daglejere” går fra det ene tidsbegrænsede arbejde til det andet; i vikarbureauer, i “gig”-økonomien, eller i usikre akademiske ansættelsesforhold etc. Når en voksende del af arbejdsstyrken er i midlertidige, projektbaserede eller hybride ansættelsesformer, fragmenteres det traditionelle arbejdsmarked og rammerne for trepartssystemet bliver hæmmende for den sociale tilpasning. Konflikten bliver tydeligere efterhånden som den digitale revolution nu kulminerer i kunstig intelligens, der også ændrer arbejdsmarkedsvilkårene for den ellers beskyttede akademiske middelklasse I det perspektiv er det uansvarlig konservatisme, at Nationalbanken lovpriser “Flexicurity-modellen” som svaret på en udvikling, hvor behovet for fleksibilitet i tilpasningen til fundamentale ændringer i industristrukturen kun vil blive tydeligere. Det er ikke en demokratisk holdbar tendens: Et arbejdsmarked hvor den digitale revolution giver færre traditionelle jobs, parallelt med at klimatilpasningen kræver bæredygtige rammer for vækst, forudsætter en omfattende reorganisering, hvis den sociale stabilitet skal bevares. I stedet for kunstigt åndedræt til en anakronistisk korporativ model, udviklet til forrige århundredes industristruktur, er der brug for en ny form for reel social og økonomisk fleksibilitet, der passer til det 21. århundrede. Den teknologiske revolution, sideløbende med miljø- og klimamæssige begrænsninger, underminerer holdbarheden i, at lade fortsat arbejdsmarkedsregulering inden for trepartssystemets rammer være grundlaget for økonomisk sikkerhed og social anerkendelse. Social stabilitet på de vilkår kræver en langt større fleksibilitet, og et strukturelt opgør med “flexicurity-systemet” og den aktive beskæftigelsespolitik med det tilknyttede umyndiggørende kontrolregime. Det betyder en afvikling af de betingede overførselsindkomster, til fordel for et alternativt, dynamisk system, der stadig giver alle borgere en fundamental garanti for et værdigt eksistensgrundlag, og samtidig opmuntrer og stimulerer borgerne til udforskning af nye erhvervsmuligheder – et system som både kan facilitere et dereguleret arbejdsmarked, og garantere alle et værdigt eksistensgrundlag som sikkerhedsnet, imens man udforsker nye muligheder. Hvad enten det er som selvstændig iværksætter, ved lønarbejde inden for et nyt område, eller ved selv at passe sine nærmeste – uanset kommer man ikke uden om behovet for en ubetinget, universel (i betydningen “for alle borgere”) borgerløn, som en enklere, og langt bedre, substitution for flexicurity-modellen og junglen af umyndiggørende, betingede overførselsindkomster. Det vil være et system med reel frihed, hvor borgerne med […]

Kategorier

  • Aktuelt
  • Begivenheder
  • Billeder
  • Blog: Hvad nu hvis …
  • Borgerløn verden rundt
  • Debat 1990-2010
  • Debatindlæg
  • Debatmøder
  • Film
  • Finansiering af basisindkomst
  • Folkemødet
  • Fordele ved basisindkomst
  • Foreningsarkiv
  • Forskning i UBI
  • Forsøg med borgerløn
  • Generalforsamlinger
  • Internationalt
  • Kampagner
  • Kendte fortalere
  • Konferencer og workshops
  • Kongresser
  • Litteratur
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Podcasts
  • Radio og TV-udsendelser
  • Studieopgaver og specialeafhandlinger
  • Støt os
  • Særligt fremhævet
  • Websites om borgerløn
  • Årsmøder
Webmaster: Michael Husen - webmaster@basisindkomst.dk - Privatlivspolitik
Vi bruger cookies til at indsamle statistik vedr. brug af hjemmesiden OK Læs mere om vores Privatlivspolitik
Privatlivspolitik og cookies

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Always Enabled
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
SAVE & ACCEPT