Hvad med friheden for de ledige?

Overskriften på regeringens udspil til en beskæftigelsesreform, der afskaffer jobcentrene er, at kommunerne og de enkelte sagsbehandlere skal have større frihed til selv at bestemme, hvordan de bedst får ledige i job. Det er en frihedsreform.

 Det lyder jo godt. Men man spørger så umiddelbart, hvad med de ledige selv? Skal de ikke også have frihed til at bestemme, hvordan de bedst kommer i job? Er det ikke dem, det hele drejer sig om? Mon ikke de i de fleste tilfælde ved allerbedst, hvad der hjælper og virker?

Udspillet har klare forbedringer for den enkelte ledige, der øger friheden. Således foreslås fjernet mere end 200.000 tvungne samtaler for borgerne, og sygemeldte sættes også fri fra samtaler og opfølgning i kommunen.

Men det grundlæggende princip i beskæftigelsessystemet omkring ret og pligt, hvor retten til en ydelse modsvares af en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fastholdes.

Men man taler nu om et værdigt sanktionssystem i balance, hvor man i mindre grad møder de ledige med mistillid og specielt overfor borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet ikke møder dem med sanktioner, men med en mere værdig og tillidsfuld tilgang.

Begrebet værdighed er centralt. Det er interessant, at i et af baggrundsnotaterne bag ekspertgruppen, der har foreslået en ændring af bekæftigelsessystemet, går man ind i, hvorledes en værdig behandling fra de lediges synspunkter kunne forstås. Det er to forskere fra RUC, der blandt andet bygger deres konklusioner på interviews med arbejdsløse.

Her er det interessant at bemærke, at under corona-krisen, hvor aktiveringen var suspenderet, søgte de arbejdsløse alligevel job, fordi de selv ville, ikke fordi de skulle. De blev selvansvarlige og kom ”tilbage i førersædet” som nogle selv udtrykker det. Denne oplevelse af frihed var befordrende for fornemmelsen af værdighed, fordi det koblede sig til deres oplevelse af at være mestrende aktører, der træffer valg. Det var desuden karakteristisk, at de ledige under corona ikke var nær så selvbebrejdende og skammende sig selv. Det var mere legitimt at være arbejdsløs. Det at være arbejdsløs var ikke noget selvforskyldt.

Regeringen taler om en mere værdig og tillidsfuld tilgang til de ledige, men vil ikke tage skridtet fuldt ud og ”sætte de ledige i førersædet”, selvom erfaringer fra Corona-tiden viser at de ledige er selvansvarlige og opnår en ekstra motivation i søgningen af jobs.

Se:

Værdighed i en beskæftigelseskontekst af  Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, Roskilde Universitet, 2024 

 

Erik Christensen