Hvad sker der i Tyskland – Grundeinkommen og Bürgergeld?
Tyskland er det land i EU, hvor tilslutningen til en ubetinget borgerløn eller basisindkomst (bedingungsloses grundeinkommen) er størst, ifølge en meningsmåling foretaget af YouGov i maj 2022. I Tyskland støttede 55% af befolkningen en indførelse af en ubetinget basisindkomst, hvorimod det i Danmark kun var 29%.
Det hænger givetvis sammen med, at der i Tyskland i perioder har været en betydelig debat om borgerlønsideen, og at både partiet De Grønne/Bündnis 90 og Die Linke tilslutter sig ideen om en ubetinget basisindkomst.
Desuden har Tyskland en stor tværpolitisk borgerlønsbevægelse, der er tilsluttet BIEN (Netzwerk Grundeinkommen) https://www.grundeinkommen.de
Samtidig er udbredelsen af borgerlønsideen styrket af, at der findes et universitetsinstitut for studiet af borgerløn i Freiburg (Freiburger Institut zur Erforschung des Grundeinkommens)
https://www.fribis.uni-freiburg.de/en/fribis/
Den nye tyske regering bestående af Socialdemokratiet, De grønne og de liberale (også kaldet lyskrydsregeringen, (rød, gul, grøn)) har vedtaget en ny arbejdsmarkeds- og socialpolitik, som de kalder Bürgergeld. Det er ikke borgerløn. Bürgergeld skal være erstatning for Hartz IV, som kan sammenlignes med kontanthjælp og har navn efter den tyske arbejdsminister i den tidl. Schrøder-regering.
De oprindelige ændringer i Bürgergeld i forhold til Hartz IV, som de blev vedtaget i Forbundsdagen, var ikke store, men havde dog nogle perspektiver. Beløbet man kunne få var større (fra 449 til 502 Euro pr. mdr.). Forslaget indeholdt en periode, hvor man ikke blev udsat for tvang til arbejde (skånetid). Fribeløbet før modregning blev øget. Og der var flere muligheder og incitamenter til videreuddannelse, personlig formue og opsparing. Nogle opfattede det som det først lille skridt til en rigtig grundeinkommen, andre afskrev det som helt utilstrækkeligt.
Disse forbedringer blev imidlertid beskåret i det tyske andetkammer, Forbundsrådet, hvor den lovgivning også skal godkendes, og hvor den borgerlige opposition (CDU/CSU) har flertal. Den periode (skånetid), hvor man ikke var udsat for sanktioner, blev fjernet, således at man fastholdt dele af de upopulære tvangselementer i Harts IV.
https://www.bundesregierung.de/breg-de/themen/entlastung-fuer-deutschland/buergergeld-2125010
Den socialdemokratiske arbejdsminister Hubertus Heil fastholder, at den nye lovgivning er en betydelig forbedring, mens både De Grønne og Die Linke og den tyske borgerlønsbevægelse betragter det som en væsentlig forringelse.
Erik Christensen