Introduktion til et historisk oprør
Af Niels I. Meyer, professor emeritus, Hørsholm
For 40 år siden (7. februar 1978) udkom en debatbog med tre forfattere og titlen ”Oprør fra midten” (Ofm). Bogen tilstræbte at forene en kritisk analyse af det moderne industrisamfund med et politisk program, der bygger på en udformet menneskeopfattelse. Den blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer i Danmark på et år og udkom i de følgende år på engelsk, tysk, svensk, norsk og islandsk. I Danmark gav bogen anledning til en bred og ophidset debat over en længere årrække, som forfattertrioen fulgte op i en bog med titlen ”Røret om oprøret” i 1982.
I dag, 40 år senere, skaber det industrialiserede konkurrencesamfund og den vækstfikserede kapitalisme stadig større problemer for klodens beboere. Der kan derfor være god grund til at give midteroprørets analyse og forslag et eftersyn set med nutidens øjne.
Bogens tre forfattere var filosof og forfatter Villy Sørensen, daværende kulturminister og formand for Radikale Venstre K. Helveg Petersen samt mig selv repræsenterende forskning og teknologi. I dag er jeg den eneste overlevende af forfattertrioen..
I 1972 var jeg blevet så inspireret af en ny international bog med titlen ”Grænser for vækst”, at jeg skrev til de to andre og foreslog, at vi sammen udarbejdede et helhedspræget udspil til et nyt politisk system, hvad angår ideologi, målsætning og organisation. Helveg var straks med på projektet, mens Villy svarede venligt, at han måtte overveje det nærmere. Overvejelserne tog omkring tre år. Til sidst besluttede Villy at gå med i projektet, og vi begyndte på arbejdet i efteråret 1975.
Slutresultatet forelå d. 7. februar 1978 i form af en debatbog (Ofm) fra Gyldendals forlag. Denne kronik giver en formel introduktion til bogen i anledning af 40-års jubilæet. Midteroprørets græsrodsarbejde er beskrevet i min erindringsbog (Tiderne Skifter, 2004).
Blandt bogens konkrete forslag var afskaffelse af den tvungne arbejdsløshed ved solidarisk deling af lønarbejdet (kortere arbejdstid for de fleste), medarbejderstyrede virksomheder, udligning af økonomiske og sociale uligheder (fx ved samme timeløn for alle former for arbejde) og en markant større u-landsbistand. Vi betegnede vores utopiske fremtidssamfund som et ”humant ligevægtssamfund”. Et sådant samfund ville også have grundlag for indførelsen af en generøs, generel borgerløn på niveau med en folkepension. Dette forslag vakte stor interesse og debat, senere også internationalt da bogen blev oversat til engelsk. En generel borgerløn er dog stadig ikke indført i noget industriland i den generøse form, som vi beskrev.
Til gengæld kan man nu finde forslag om indførelsen af en manipuleret form for borgerløn, hvis hovedformål er at finde en billig ”parkeringsplads” for alle de mennesker, som forudses at blive overflødige i en kommende robotalder – det såkaldte prekariat.
Repræsentanter for forfattertrioen deltog i mere end 300 debatmøder i de første par år efter udgivelsen af Ofm. Helveg tog de fleste møder, mens Villy på grund af sin rygskade måtte rationere denne form for aktivitet.
Blandt de politiske partier udviste Radikale Venstre den største interesse for Ofm. I juni måned 1978 inviterede Radikale Venstre til et stort møde om Ofm på Krogerup Højskole. En række af de (den gang) unge og lovende radikale politikere havde udtrykt sig positivt om Ofm. Blandt dem kan nævnes Lone Dybkjær, Aase Olesen og Tage Dræbye. Det var spændende for forfattertrioen, hvor langt partiet ville gå i sin støtte til forslagene i Ofm.
Villy åbnede mødet, som blev meget inspirerende og vakte betydelig entusiasme hos de unge radikale politikere for en fornyelse af partiets program. Jeg forlod mødet med en vis forventning om, at vores bog måske kunne få reel indflydelse på dansk politik inden for en overskuelig fremtid.
Dette håb varede dog kun til september samme år, hvor Radikale Venstre afholdt sit årlige landsmøde. Der var de såkaldte realpolitikere kommet i front. Så vidt jeg er underrettet inkluderede denne gruppe partiformandens søn, nu afdøde Niels Helveg Petersen.
På den måde fik de radikale ”realpolitikere” forpurret, at partiet gik nye veje, og vi får aldrig at vide, hvordan dansk politik kunne have udviklet sig med et midteroprør i Radikale Venstre.
Tak til arkivar Jesper Morville for hjælp med data.
Bragt som kronik i Frederiksborg Amts Avis februar 2018