En model for at indføre borgerløn i Danmark
Af Jens Wamsler.
Opdateret juni 2018.
Tilhørende regneark: Borgerløn Makro 2018 og Borgerløn Mikro 2018.
I dette dokument beskrives en model for at indføre borgerløn i Danmark.
Det skal understreges, at der her er tale om en model til at indføre borgerløn i Danmark og ikke en model for, hvordan et fremtidigt Danmark med borgerløn skal se ud. Der er således ikke her taget stilling, hvilken størrelse borgerlønnen skal have på længere sigt, hvordan skattesystemet skal indrettes eller, hvilke offentlige ydelser der skal kunne udbetales sideløbende med borgerløn. Der er kun taget stilling til, hvad der er realistisk at tage udgangspunkt i, hvis man vil indføre borgerløn med virkning fra næste år.
Modellen består af følgende elementer:
- Alle borgere over 18 år får udbetalt 6.100 kr. skattefrit om måneden.
- De skattepligtige indkomster opgøres som i dag med samme ligningsmæssige fradrag og rentefradrag.
- Personfradraget afskaffes, og der betales med en ensartet skatteprocent på 57,8 af al skattepligtig indkomst.
- Overførselsindkomster på mere end 6.100 om måneden reduceres med 6.100 kr. mdl.
- Overførselsindkomster på under 6.100 kr. pr. måned bortfalder.
Ændringer i disponible indkomster ved indførelse af borgerløn
I nedenstående tabel vises forskelle i disponible indtægter på årsbasis for forskellige lønindkomster.
Der er i eksemplerne regnet med en kommuneskatteprocent på 24,9 (landsgennemsnit), kirkeskat på 0,7 procent og et månedligt skattefradrag på 1.000 kr.:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Som det ses, vil omlægningen ikke forårsage voldsomme forskydninger i de disponible indkomster.
De laveste indkomster vil få en større disponibel indkomst, medens de højeste indkomster vil få en lavere disponibel indkomst. Brydningspunktet vil ligge omkring en indkomst på 300.000 kr. (for den enkelte lønmodtager vil det afhænge af størrelsen af skattefradraget). En lønmodtager med en årlig indkomst på 1 mio. kr. vil få en nedgang i disponibel indkomst på 67.220 kr. årligt, svarende til en nedgang i forhold til i dag på 11,3 pct. af den hidtidige disponible indkomst.
Eksempler på virkninger for personer på overførselsindkomst
Virkninger for personer på overførselsindkomst vil afhænge af, hvordan man tilpasser reguleringen af overførselsindkomsternes størrelse til den nye situation. Vi vil ikke her argumentere for, at man skal gøre det på den ene eller anden måde, men blot illustrere en mulig virkning ved at forudsætte, at man ikke ændrer andet end, at den enkelte overførselsindkomst reduceres med borgerlønnens størrelse.
Dagpenge
En dagpengemodtager med fulde dagpenge får i 2018 udbetalt 223.600 kr. årligt. Med et månedligt skattefradrag på 1.000 kr. og en gennemsnitlig kommunal skatteprocent giver det en årlig disponibel indkomst på 161.086 kr. Hvis man i borgerlønsløsningen udbetaler borgerlønnen, trækker borgerlønnen fra bruttodagpengeydelsen og beskatter de dagpenge, der er tilbage efter skattefradraget på 12.000 kr. årligt, med 57,8 pct., vil dagpengemodtageren i borgerlønssystemet have 143.605 kr. i disponibel indkomst, svarende til en nedgang i forhold til i dag i disponibel indkomst på 17.481 kr. årligt eller en nedgang på 10,9 pct.
Ved en overgang til et borgerlønssystem vil det imidlertid være oplagt at gøre arbejdsløshedsforsikringen selvfinansierende, således at de medlemsbidrag, der i dag indbetales til staten, bliver i arbejdsløshedskasserne, og at man så i den enkelte arbejdsløshedskasse må blive enige om bidragets størrelse og dermed, hvor stort et tillægsbeløb, man vil kunne udbetale oven i borgerlønnen ved ufrivillig arbejdsløshed.
Pension
En samlevende pensionist med fuldt pensionstillæg får i 2018 udbetalt 114.840 kr. årligt. Med samme forudsætning som i dagpengetilfældet er pensionistens årlige disponible indkomst i det eksisterende system 93.383 kr. Under borgerlønsmodellen, vil der blive udbetalt 73.200 i borgerløn, som så vil blive fratrukken pensionen. Restpensionen på 41.640 vil efter, at skattefradraget på 12.000 kr. årligt er trukket fra, blive beskattet med 57,8 pct. Pensionisten vil herefter få en årlig disponibel indkomst på 97.708 kr., svarende til en stigning i disponibel indkomst på ca. 4,6 pct.
SU
SU for en udeboende er i 2018 6.090 kr. pr. måned. Med en borgerløn på 6.100 vil SU bortfalde. Det vil betyde en lille stigning i disponibel indkomst for en SU-modtager. En SU-modtager med et månedligt skattefradrag på 1.000 kr. vil i dag have 5.616 kr. efter skat pr. måned. I borgerlønssystemet vil denne i stedet få 6.100 skattefrit i borgerløn.
Generelt vil det, hvis man ikke ud over fradrag for borgerlønnen ændrer måden, man beregner overførselsindkomster på, blive sådan, at der for dem med de laveste overførselsindkomster vil være en stigning i disponibel indkomst, medens dem med højere overførselsindkomster får et fald i disponibel indkomst. Det vil sige samme mønster som for lønmodtagere.
Du kan regne på virkningen for forskellige indkomster, kommunale skatteprocenter og skattefradrag i regnearket Borgerløn mikro 2018
Variationsmuligheder for børn og unge.
Da unge under 18 ikke får borgerløn kan det virke urimeligt, at de som de over 18-årige skal betale 57,8 pct. i skat fra den først tjente krone. Man kunne f.eks. give de under 18 årige lov til at tjene op til 6.100 kr. pr. måned, før de skal betale skat.
Unge, som er hjemmeboende uden anden indtægt i dag end kontanthjælp eller SU, vil få væsentlig flere penge mellem hænderne med den her foreslåede borgerlønsmodel. Man kunne overveje at sætte borgerlønnen for de 19-20 årige ned til 3.000 kr. om måneden og samtidig give dem mulighed for at tjene 3.000 kr. før, de skal betale skat.
Finansiering af borgerløn
Den her foreslåede borgerlønsmodel vil i udgangspunktet være udgiftsneutral, jf. nedenstående notat om finansiering af borgerløn.
Den videre økonomiske virkning på samfundsøkonomien vil afhænge af, hvilke adfærdsændringer borgerlønnen vil medføre.
Hvis befolkningen i almindelighed vil fastholde et forbrug på det nuværende niveau, vil indkomstgrundlaget for borgerlønnen være uændret, og niveauet kan fastholdes.
Hvis mange vil udnytte mulighed for ikke at arbejde eller arbejde mindre end i dag, vil indkomstgrundlaget falde. Det vil medføre, at borgerlønnen må sættes ned. Det kan så igen føre til, at nogle synes, at de så får en utilstrækkelig indkomst og derfor vil arbejde mere, således at indkomstgrundlaget for borgerløn bliver større. Systemet kan gøres selvregulerende, hvis man har et fast forhold mellem borgerlønnens størrelse og den skattepligtige indkomst, således at borgerlønnen sættes ned, når de samlede indkomster i samfundet falder, og sættes op, når de samlede indkomster i samfundet stiger. I den her beskrevne borgerlønsmodel udgør borgerlønnen ca. 30 pct. af den skattepligtige indkomst. Procentdelen kunne være en anden, hvis man ændrede på skatteprocenten, på fradragsmulighederne eller på de offentlige udgifter i øvrigt.
Negativ indkomstskat
Er blot en måde at administrere udbetaling af borgerløn på, hvor man knytter udbetalingen af borgerløn og betaling af skat sammen.
I en model med negativ indkomstskat fastsættes et generelt personfradrag, der svarer til borgerlønnens størrelse, og den beregnede skat udbetales til den skattepligtige, hvis den er negativ.
Den i dette notat beskrevne model kan omformes til en model med negativ indkomstskat ved, at det fastsættes, at der beregnes en skat for alle efter formlen:
Skat = Indkomst * 0,578 – 6.100 kr.
Det beregnede beløb skal så udbetales til den skattepligtige, hvis det er negativt.
Notat, Sorø, 17. januar 2018:
Notat
om
Finansiering af en borgerløn 6.100 kr. pr. måned
til alle danskere, der er fyldt 18 år
Borgerlønnen forudsættes finansieret med en ens skatteprocent for al skattepligtig indkomst fra den først tjente krone (altså uden personfradrag, men med ligningsmæssige fradrag og rentefradrag). Det forudsættes at alle overførselsindkomster beregnes som i dag, men kun udbetales i det omfang, de overstiger borgerlønsniveauet.
Befolkning over 18 år: 4.580.547 pr. 1. januar 2017 (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, Folk1A)
Det vil give en årlig udgift til borgerløn på 335.299 mio. kr., da borgerlønnen pr. person over 18 år udgør 73.200 kr. årligt.
Personer med overførselsindkomster
For personer med en overførselsindkomst på mere end 73.200 kr. årligt spares et beløb svarende til borgerlønnen. For personer med en overførselsindkomst på under 73.200 spares overførselsindkomsten.
Personer med udbetaling af folkepension i 2016: 1.098.450. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, Pen11).
Heraf modtager 1.771 intet grundbeløb og 77.155 reduceret grundbeløb, d.v.s. et mindre beløb end borgerlønnen. Antages, at disse i gennemsnit får udbetalt halvdelen af borgerlønnen, må folkepensionister, hvor der spares et beløb svarende til borgerlønnen, reduceres med halvdelen af de pensionister, der får reduceret grundbeløb (da det antages, at der for disse kun i gennemsnit spares et beløb svarende til halvdelen af borgerlønnen. Vi regner altså med 1.058.102 pensionister, for hvem der spares et beløb i pension svarende til borgerlønnen. (Pensionister, der ikke får udbetalt grundbeløb eller får reduceret grundbeløb er ansat skønsmæssigt på baggrund af 2015-niveauet, da disse tal ikke er offentliggjort af Danmarks Statistik efter 2015).
Andre modtagere af overførselsindkomster udgjorde i 2016 746.954, når bortses fra SU-modtagere. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, AUH01). Der kan her i blandt være hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, som får mindre end borgerlønssatsen. I kontanthjælpsstatikken er denne gruppe ikke opgjort særskilt. Men ud fra statistikkens oplysninger om antal unge og gennemsnitlige udbetalinger, må det antages, at gruppen af hjemmeboende unge kontanthjælpsmodtagere er så ubetydelig, at vi kan se bort fra den (kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KYO32).
Der offentliggøres ikke en detailleret statistik over SU-modtagere. Vi må regne med, at en del får SU på et lavere niveau end borgerløn. For SU-modtagere, der ikke får mere i SU end borgerlønsniveauet, vil man kunne spare hele SU-beløbet (SU er i 2018 6.090 kr. pr. mnd.). Det gælder de fleste SU-modtagere, men ikke alle. En undtagelse er f.eks. enlige forsørgere på SU, der kan få et tillæg, så de kommer over borgerlønsniveauet. I 2016 blev udbetalt 21.176 mio. kr. i uddannelsesstøtte (Kilde: Statistisk Årbog 2017, tabel 300). Vi antager at 90 pct. af disse udbetalingerne vil bortfalde, fordi de ligger på eller under borgerlønsniveau, d.v.s. 19.058 mio. kr.
Ved indførelse af borgerløn vil vi spare borgerlønnen på 73.200 kr. for de 1.805.056 modtagere af en overførselsindkomst, som er på på borgerlønsniveau eller højere + 19.058 mio. kr. på SU. I alt en besparelse på 151.188 mio. kr.
Samlet vil dette bringe det beløb, der skal finansieres af nye skatter ved indførelse af borgerløn, ned på 184.111 mio. kr.
Skattefinansieringen
Det samlede provenu af indkomstskatten var i 2016 385.592 mio. kr. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, PSKAT1). Der er set bort fra ejendomsskat, beskatning af aktieudbytte, udligningskat og godtgørelse vedr. seniornedslag, som ikke er en del af indkomstskatten.
Skattegrundlaget er den skattepligtige indkomst, d.v.s. indkomsten efter, at der er foretaget ligningsmæssige fradrag og rentefradrag, men før personfradrag. Den blev for 2016 opgjort til 1.137.164 mio. kr. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, PSKAT1). Indkomstgrundlaget bliver ved indførelse af borgerløn reduceret med besparelsen på overførselsindkomster, som vi har opgjort til 151.188 mio. kr. Vi har altså så et beskatningsgrundlag på 985.976 mio. kr., og et finansieringsbehov for borgerløn på 184.111 mio. kr. Antager vi, at provenuet for de nuværende indkomstskatter skal gå til at finansiere de offentlige udgifter, som de finansierer i dag, må provenuet fra indkomstskatten derfor forøges med 184.111 mio. kr. fra 385.592 mio. kr. til 569.703 mio. kr. for at kunne finansiere borgerlønnen.
Nærmest ved 569.703 mio. kr. kommer vi, hvis vi beskatter vi 985.976 mio. kr. med 57,8 pct. Vi får så et provenu på 569.894 mio. kr. D.v.s. et overskud på det offentliges regnskab på 191 mio. kr.
Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af borgerløn fremgår af regnearket ”Borgerløn makro 2018”, som også indeholder en del andre udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank, således at det er muligt at regne på forskellige varianter af modellen.
—
Se de tilhørende regneark: Borgerløn Makro 2018 og Borgerløn Mikro 2018.
Se også de supplerende artikler af Jens Wamsler:
Bortfalder alle overførselsindkomster?
UBI for tilflyttere og fraflyttere
Universel borgerløn og reel marginalskat