Kontanthjælpsreform – stadig mistro til arbejdsløse
Af Gitte Pedersen
Den 17. december 2024 vedtog Folketinget to lovforslag som markant vil ændre kontanthjælpssystemet.
Kontanthjælpsreformen – ’flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst’ træder i kraft 1. juli 2025. Udover de tre regeringspartier er SF, Radikale og Konservative med i aftalen.
Der er en lille bitte forbedring til kontanthjælpsmodtagere med børn, men forbedringen betales af de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Der kommer et særligt tillæg på 450 kr. om måneden til fritidsaktiviteter til børn. Dog højst til 3 børn. Der kommer også gratis medicin til børn, hvis forældre er i kontanthjælpssystemet. Enlige forsørgere får kun 113 kr., da de har mulighed for et særligt børnetilskud.
Organisationer som Mødrehjælpen og Red Barnet påpeger, at dette ikke er nok til gøre noget ved børnefattigdommen, da det kun løfter 3500 børn af i alt 9200 børn ud af fattigdom.
Lavere ydelser
Der indføres 3 forskellige satser for kontanthjælp. En mindstesats på 6553 kr., en grundsats på 6955 kr, og en forhøjet sats på 12.064 kr. om måneden. Hvis man nu skulle få den ide at det ser ok ud, så er det altså ydelser før skat. Og hvordan man kan eksistere for 6553 kr. om måneden når skatten er trukket går over enhver forstand. Mindstesatsen skal erstatte de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelser samt overgangsydelser som primært er rettet mod flygtninge og indvandrere. Grundsatsen er til unge under 30 år uden uddannelse og den forhøjede sats er til folk over 30 år.
Sårbare unge
En gruppe, der rammes særlig hårdt, er unge med psykiske problemer, der gør det svært for dem at komme i uddannelse eller arbejde. De mister det tilskud, der blev indført, da kontanthjælpen for unge blev sat ned for nogle år siden. Når reformen er fuldt implementeret betyder det, at de mister op til 4000 kr. om måneden. At tro at en markant nedsættelse af ydelsen for denne gruppe straks får dem til at finde et job eller gå i uddannelse, kan vist kun være fostret i en vildfaren socialdemokratisk tankegang. Færre penge hjælper som regel ikke på noget som helst. Og med lavere ydelser kommer man længere væk fra arbejde og uddannelse, fordi man bruger tiden på at bekymre sig om, hvordan man skal kunne betale sine udgifter næste måned. Det er opslidende, og har man problemer i forvejen, er det næppe en lavere ydelse, der hjælper.
Med den nye kontanthjælpsreform havner mange mennesker i en fuldstændig uholdbar økonomisk situation. Mange undersøgelser og forsøg med fx borgerløn viser, at en rimelig og sikker økonomi giver overskud og derved bedre muligheder for at komme i job eller uddannelse. Troen på at jo fattigere man gør mennesker jo mere vil de søge arbejde virker ikke, det skaber kun mismod og underskud.
Arbejdspligt
Ikke nok med at reformen gør folk fattigere, der indføres også en arbejdspligt for særlige grupper.
Lovforslaget om arbejdspligt er vedtaget af regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk folkeparti. Og så er det jo forventeligt, hvor det bærer hen. Der er et opholdskrav om at man skal have boet i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år. Og et beskæftigelseskrav om fuldtidsarbejde i mindst 2 ½ år ud af de seneste 10 år. Det rammer især indvandrere og i særlig grad indvandrerkvinder.
Arbejdspligten består i at være i nyttejob, praktik eller løntilskudsjob. Nyttejob må ikke erstatte ordinære job, men mange kommuner har svært ved at finde nyttejob til de ca. 10.000 mennesker, der omfattes af ordningen. Man må formode at de, der skal i nyttejob må være på den laveste ydelse, altså 6553 kr. om måneden. Og her er så en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Det svarer til en timeløn på omkring 45 kr. Det er vist det man kan kalde løntrykkeri. Og FH, fagbevægelsens Hovedorganisation frygter også, at ordinære jobs bliver overtaget af nyttejobbere. Det er vel også uantageligt at arbejde for en timeløn på 45 kr.
Især beskæftigelsesminister Ane Halsboe- Jørgensen er glad for aftalen. Hun kommenterer, at i Danmark skal alle, der kan, arbejde. For det er både rimeligt og mest værdigt for den enkelte. Det er ret og pligt. Det virker som om socialdemokrater ikke kan forstå, at man sagtens kan stå op om morgenen selvom man ikke har et lønarbejde. De indvandrerkvinder, der rammes af arbejdspligten, har sikkert en masse daglige gøremål – passe børn, købe ind, lave mad, gøre rent, tage sig af syge og gamle – altså kvinders traditionelle omsorgsarbejde, men det tæller jo ikke med, det er jo ikke lønarbejde, og det er kun lønarbejde der tæller.
Der kan være mange grunde til, at folk er arbejdsløse. Den første er, at der er mangel på lønarbejde, men man kan også have den forkerte farve, forkert alder eller forkert uddannelse eller mangel på samme.
I stedet for nyttejob hvorfor så ikke opkvalificere folk med en uddannelse eller sørge for et ordinært job. Det er urimeligt at skulle arbejde for 45 kr. i timen.