Kræfter der går over al forstand

”Vi er oppe imod kræfter, der går over al forstand” (Frit efter Egon Olsen)

 

Af Finn Gemynthe

 

Sidste sommer bød skæbnens kringlede veje mig at gå lige bagved en sej bygningsarbejder. Det var på amagerkanske Strandlodsvej og vi befandt os, som så mange andre steder for tiden, midt i et minefelt af vejarbejde og byggerod. Men denne mand bar en T-shirt med en tekst på ryggen, der gjorde et skrækindjagende indtryk på mig.

 

Det var som at gå bag den skinbarlige Sisyfos! Staklen fra Odysseens underverden, der er fordømt til evigt slidsomt, forgæves arbejde med at rulle en ”kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen fra ham, og han må begynde forfra til evig tid”.[1]

 

Jeg kunne ikke andet end at opfatte ham som ”Dead man walking”! Thi på hans ryg stod der med store, fede bogstaver:

 

Riv ned – Byg op – Gentag

 

Dette viser os, at begrebet sisyfosarbejde alias pseudoarbejde er langt videre udbredt end i de kontormiljøer, der primært fremdrages i den ellers yderst tankevækkende bog Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting.[2] I bogen afsløres det, ”at en betragtelig del af det arbejde, som udføres på såvel offentlige som private arbejdspladser, dybest set er spild af tid, fordi det er værdiløst, både for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet…..” En anden vigtig tese i bogen er, at arbejde godt kan være unyttigt, selvom nogen vil betale for det.[3]

 

Ydermere forklarer denne erkendelse os, hvor fritidssamfundet blev af. Dette vidunderlige ord blev opfundet i 1963, midt i de glade dage, hvor man ikke havde fantasi til at forestille sig, at kræfter hinsides al forstand ville oversvømme arbejdsmarkedet med sisyfos- og pseudoarbejde. Trods alverdens automatik må den arbejdende befolkning følgelig løbe stadig hurtigere, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft. Mon ikke det er derfor, at så mange indflydelsesrige personer ikke vil høre tale om borgerløn?

 

Derimod falder de over hinanden for at gøre noget for miljøet, så måske man kunne få dem i tale ved at påpege, at ”Byggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter, vi mennesker foretager os. For eksempel står byggebranchen for omkring 37 procent af Europas totale udledning af CO2, anvender cirka 50 procent af Jordens ressourcer og genererer globalt 100 milliarder ton affald årligt”[4].

 

Igennem årtier har politikere og erhvervsfolk fråset i nybyggerier og elsket at indvie motorveje, broer og tunneler. Sligt er der åbenbart mere svung over end at stille sig tilfreds og hæge om det eksisterende. Det står så grelt til, at selveste leverandøren af sand, sten og grus, Råstofbranchen, er ved at løbe tør for ikke blot råvarer, men også tålmodighed. [5] For ikke at tale om al den natur, der opsluges af flere og flere grusgrave.

 

 

Her knejser Herlevs splinternye rådhus. [6] Det ligger på 1. sal, hvorfra man har en flottere udsigt end fra det ”gamle”. [7] Det tidligere rådhus opførtes i perioden 1971 til 1979, og var sådan set hyggeligere end det nye, der har oplevet den tvivlsomme ære at være huset i centrum for programmet: Er der en arkitekt til stede?[8]

 

Hvad skal vi dog stille op med denne uhyggelig storstilede brug-og-smid-væk-mentalitet? Hvad om vi lod inspirere af de gamle romere? ”Colosseum har stået i 2.000 år: Kan byggeri blive bæredygtigt med romerske metoder?

Byggebranchen er en af de største CO2-udledere, og især produktionen af beton er en stor klimasynder. Spørgsmålet er, om vi kan lære af romerne… I Danmark regner vi med, at betonbyggerier kun holder omkring 50 til 100 år – måske længere, hvis de er lavet ordentligt”. [9]

.

 

Romernes Pantheon har stået i 1900 år – og modstået jordskælv, krige og manglende vedligeholdelse igennem århundreder.[10]

 

Men det er ikke blot et spørgsmål om teknik. Med lidt god vilje kunne vi sagtens restaurere og vedligeholde langt mere end vi gør. Og nøjes med det eksisterende vejnet og vore talstærke broer. Det gælder også i det små; en bølge af villenedrivninger forårsager for tiden larm, støv, utryghed og beskæmmelse viden om. Bjergsomme huskompagnier forfører mange husejere- og købere til at lade deres ”besværlige gamle” murermesterhuse nedrive til fordel for nye, grå, upersonlige, ”vedligeholdelsesfrie” huskasser.

 

Altså er det indstillingen, den er gal med. Så længe man betragter nybyggerier og fuld beskæftigelse som et ultimativt gode, og arbejdet som den eneste anstændige livsførelse for enhver arbejdsfør borger, velsignes pseudo- og sisyfosarbejde i gruopvækkende grad. Inderst inde er samfundet ikke nået videre end drengen, ”der i leg har bygget et sandslot / nede på stranden ved havet og straks han er færdig med værket / morer sig med at splitte det ad med hænder og fødder”.[11]

 

Hvordan gør vi dog op med denne uansvarlige holdning til fortid, nutid og fremtid? Hvad med at tænke os om den halve dag, i stedet for at arbejde som tosser hele dagen? Under denne vederkvægende hvile vil visse uundgåelige spørgsmål melde sig: Har samfundet egentlig ikke udrettet rigeligt, ikke mindst byggemæssigt? Fortjener vi efterhånden ikke at hvile på laurbærrene? Hvad nu hvis vi droslede ned, slappede af og gjorde arbejde til en frivillig, meningsfuld sag? Men kunne vi gøre dette uden at tilbyde folk en eller anden slags basisindkomst?

 

[1] Tortzen, Chr. Gorm: Sisyfos i Lex på lex.dk. Hentet 13. oktober 2026 fra https://lex.dk/Sisyfos

[2] Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark. Gyldendal, 2018.

[3] https://da.wikipedia.org/wiki/Pseudoarbejde

[4] https://videnskab.dk/kultur-samfund/byggematerialer-koster-for-klimaet-men-hvor-meget/

[5] https://www.dr.dk/nyheder/indland/raastofbranchen-er-loebet-toer-taalmodighed-ny-plan-byggematerialer-skal-staa-paa-side-1-i

[6] Wikimedia Commons: File:Herlev Rådhus.jpg. Foto: Leif Jørgensen, Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

[7] https://www.arkitekturbilleder.dk/bygning/herlev-raadhus-herlev-bygade

[8] https://www.dr.dk/drtv/episode/er-der-en-arkitekt-til-stede_-herlevs-hoeje-skamstoette_594987

[9] https://videnskab.dk/kultur-samfund/colosseum-har-staaet-i-2-000-aar-kan-byggeri-blive-baeredygtigt-med-romerske-metoder/

[10] Wikimedia Commons: File:Pantheon (Rome) – Right side and front.jpg. Foto: NikonZ7II. Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

[11] Homers Iliade, XV, 362-364. Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal, 2021.