Øslem og den fattige Carina
Øslem og Carina har fået ørerne i maskinen, fordi det har vist sig, at Carina har et rådighedsbeløb på godt og vel 5.000 kr til den daglige husholdning, når faste udgifter mv. er betalt, men der er vist ikke mange, der har ulejliget sig med at kigge nærmere på tallene. Gør man det, viser det sig, at Carina får 9.800 kr i kontanthjælp. Desuden ca. 3.000 kr i boligsikring og ca. 3.000 kr i børnepenge. Det ville en lavtlønnet også få plus naturligvis lidt mere udbetalt løn efter skat. så ifølge det regnestykke ville det stadigvæk kunne betale sig for Carina at få et job – hvis hun kunne.
Og det ville sikkert være skønt at få råd til at gå lidt ud, få besøg af vennerne, måske en lille rejse i ny og næ, men det står ikke på hendes budget lige nu.
Forbrugerstyrelsen fik i 2002 udarbejdet en række standardbudgetter. Her kan man læse, at en enlig kvinde med en datter i alderen 11-14 år brugte 9.800 til daglige løbende udgifter, dvs. mad samt transport, fritid osv.
Der er altså stadig et stykke vej fra de 5.000 kr til det danske normalforbrug
Carina deler vilkår med næsten hver fjerde dansker. Det er de ca. 800.000 borgere i den arbejdsduelige alder, der står uden for arbejdsmarkedet og dermed det gode selskab. Det er ikke sikkert, at de alle helt frivilligt har valgt denne karriere som samfundsnassere, som lektor Henrik Jensen fra RUC ellers mener.
Men den gode lektor har fat i noget vigtigt, nemlig klientificeringen. Hvad sker der med et menneske, der henvises til at stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler? Det kan vi se alt for mange eksempler på. Magtesløshed, nul selvresepkt, nul motivation til at tage tilværelsen i egen hånd.
Det er den virkelige fattigdom, men det kan der gøres noget ved! Læs mere her >>>
https://basisindkomst.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=52&Itemid=98