Negativ skat modellen 2010

Per Sørensens model fra 2010

Resumé: UBI har form af et skattefradrag eller udbetales som en negativ skat. Al indtægt derudover beskattes med en fast skatteprocent (flad skat). Beløbene gælder for året 2010.

Udarbejdet af Per Sørensen 2011

De første spørgsmål, man som fortaler for indførelse af basisløn møder, er oftest: “Hvor skal pengene komme fra?” og “Kan det gennemføres uden en voldsom forøgelse af det offentlige budget?”

De beregninger, der er gennemført i modellen nedenfor, har udelukkende til formål at besvare det sidste spørgsmål, altså at påvise, at det er muligt at indføre en basisindkomst på højde med den nuværende kontanthjælp stort set inden for rammerne af det gældende skatte- og afgiftstryk. Om pengene skal komme fra indkomstbeskatning, ejendomsbeskatning, forbrugsafgifter, selskabsskatter, grundskyld , Tobinskat eller hvad der ellers kan tænkes, er for så vidt uvedkommende for tanken om basisindkomst.

Der er i modellen som sammenligningsgrundlag til det nugældende  skatte- og afgiftssystem valgt en flad indkomstskat kombineret med en skatterabat svarende til basisydelsen. Begrundelsen herfor er udelukkende, at det derved er muligt på en enkel måde at beregne virkningen for de modelfamilier, finansministeriet opererer med.

Svarende til, hvad en række nobelpristagere i økonomi har foreslået, kunne man skrotte de eksisterende sociale fordelingsmekanismer og i stedet indføre, hvad nogle kalder negativ skat og andre basisindkomst.

Dette system går i al sin enkelhed ud på, at alle pålignes en flad skatteprocent af deres indtægt. Den derved beregnede skat fratrækkes et beløb, der svarer til en defineret fattigdomsgrænse. Hvis forskellen er negativ, udbetales den af skattemyndigheden til skatteyderen.

Rationalet i at lade skattemyndighederne udmønte omfordelingen består i at de vel når alt kommer til alt er den myndighed, der har størst indsigt i borgernes økonomi, selv om den naturligvis ikke er fuldkommen.

Vi kunne i Danmark ansætte “skatterabatten” til kr. 96.000 for personer over 25 år hvilket nogenlunde harmonerer med folkepension og bistandshjælp efter skat, og et noget lavere rabat beløb, f.eks svarende til SU-ydelse for personer mellem 18 og 25 år.

Hvad ville en sådan ordning koste, og hvordan kunne den finansieres? I tabel 1 er den samlede udgift beregnet:

Tabel 1: Befolkning pr. 1/1 2011

Aldersfordeling Antal personer Basisydelse pr.

person

Total Mia. kr.
0 – 18 år 1.275.500 0 0
19 – 24 år 417.500 58.000 24,2
25 år opefter 3.900.000 96.000 374,4
5.593.000 398,6

Fremskaffelse af dette beløb kan ske gennem

  1. Bortfald af indkomstoverførsler
  2. Omlægning af indkomstbeskatningen
  3. Administrative besparelser

ad 1: Bortfald af indkomstoverførsler:

I tabel 2 er opregnet statens udgift til indkomstoverførsler, som falder bort til fordel for basisindkomsten.

Tabel 2: Indkomstoverførsler i 2010:

mia. kr.
Folkepension 94,9
Efterløn 21,9
Førtidspension 38,6
A-dagpenge 27,8
Kontanthjælp 14,6
Syge- og barselsdagpenge 24,9
Uddannelsesstøtte 13,6
Sparede overførsler 236,3

ad 2: Omlægning af indkomstskat:

Ifølge Skatteministeriets tabel: Fordeling af indkomster og fradrag samt skat og AM-bidrag i 2010 var den samlede skattepligtige indtægt i 2010 956,6 mia.kr. og den pålignede indkomstskat 322 mia. kr, heraf 12,5 mia. i ejendomsværdi, netto 309,5 mia. kr.

Da den samlede skattepligtige indkomst i 2010 indbefattede de ovennævnte 236,3 mia. kr. der bortfalder,kan skatteydernes samlede egenindkomst beregnes til 720,3 mia. Beskattes dette beløb med en flad skat på 60% bliver det samlede provenu 432,2 mia. kr.

Tabel 3: Virkning af skatteomlægning:

Skatteprovenu, negativ skat model 432,2 mia.
Nuværende provenu 322,0 mia.
Heraf ejendomsværdiskat -12,5 mia. 309,5 mia.
Øget skatteprovenu 122,7 mia.

I tabel 4 vises den samlede virkning af bortfaldet af indkomstoverførsler og skatteomlægning:

Tabel 4:

Forøget skatteprovenu 122,7 mia.
Bortfald af indkomstoverførsler 236,3 mia.
359,0 mia.

ad 3: Administrative besparelser:

Det fremgår af overstående beregninger, at der mangler ca. 40 mia. før indtægter og udgifter balancerer, men forskellen bør let kunne dækkes af administrative besparelser ved at lade SKAT administrere systemet. Det er ikke muligt at angive hvor store besparelser, der er forbundet med forenklingen, men som kuriosum kan nævnes, at beskæftigelsesministeriet i 2010 brugte ca. 16,4 mia. til aktiv beskæftigelsesindsats.

En skatteprocent på 60 synes umiddelbart at være eksorbitant høj, og det kan derfor være betimeligt at sammenligne “skattebyrden” i det foreslåede system med den nuværende situation.

Til det formål er i tabel 5 benyttet skatteministeriets 7 modelfamilier:

Indkomst i eksempel 1 er efter neg. skat-modellen lønindkomst uden den supplerende understøttelse, der er indeholdt i det nugældende system:

Skatten i neg skat-modellen beregnes sådan: 60 procent af kr. 209.116 er kr. 125.469. Rest til forbrug: kr. 83.146

Dertil skal så lægges skatte-rabatten på 96.000.

Herefter bliver rådighedsbeløbet kr. 179.646

Tabel 5: Skatteministeriets 7 modelfamilier:

Nugældende system

Neg. skat model

diff.

1. Enlig delvis ledig LO’er

Indkomst, kr.

254.233*)

209. 116

*) heraf dagpenge 67.676, hvoraf ca. 2/3 = kr. 45117 er statstilskud, som bortfalder i neg.skat modellen

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

31,1

60% minus 96.000

Rådigheds-beløb

175.166

179.646

4.480

2. Enlig LO-arbejder i lejebolig

Indkomst, kr.

356.398

356.398

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

34,3

60% minus 96.000

Rådigheds-beløb

234.046

238.559

4.513

3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn

Indkomst, kr.

643.409

643.409

Ægteparret tilsammen

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

31,2

60% minus 192.000

Rådigheds-beløb

442665

449363

6.698

4. Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn

Indkomst, kr.

974.256

974.256

Ægteparret tilsammen

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

37,1

60% minus 192.000

Rådigheds-beløb

612.807

581.702

(31.105)

5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn

Indkomst, kr.

1.462.464

1.462.464

Ægteparret tilsammen

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

42,8

60% minus 192.000

Rådigheds-beløb

836.529

776.985

(59.544)

6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig

Indkomst, kr.

161.365*)

17.393

*)Heraf til beskatning

ATP kr. 17.393

**)Incl.

ældrecheck 10.700

grøn check 1.300

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

26,6

60% minus 96.000

Rådigheds-beløb

118.442

**)114.957

(3.483)

7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig

Indkomst, kr.

235.185*)

17.793

ATP andel

*)Heraf til beskatning

ATP kr. 17.393

**)Incl.

ældrecheck 21.400

grøn check 2.600

Skat og bidrag i pct. af indkomst1)

22,6

60% minus 192.000

Ægteparret tilsammen

Rådigheds-beløb

182.033

**)222.957

40,924

Det ses, at skatten kun stiger væsentligt for indtægter i millionklassen. Den betydelige stigning i rådighedsbeløbet for samboende pensionister skyldes, at den foreslåede model i modsætning til den bestående er individbaseret,

Lad os nu bedømme dette system ud fra kriterierne om

  • maksimal udligningseffekt,
  • minimale transaktionsomkostninger og
  • uønskede adfærdsændringer:

Udligningseffekten: I og med at det udelukkende er størrelsen af egenindkomsten, der afgør hvor meget den enkelte borger skal betale til eller modtage fra de offentlige kasser og på grund af den indbyggede progressivitet i beskatningen, er det rimeligt at konstatere, at systemet har en betydelig større udligningseffekt end det bestående. Der er en klar forskel mellem nydende og ydende på et givet tidspunkt, men man bliver ikke fastlåst i en af grupperne. Så snart ens økonomiske situation ændrer sig i opadgående eller nedadgående retning, skifter man status.

Transaktionsomkostningerne: Det vil formentlig kun betyde en marginal forøgelse af SKATs arbejdsopgave at administrere den negative skat, medens der er massive besparelse i kommunernes af det hundredtal af tilskudsordninger, man i dag administrerer.

Man må naturligvis ikke foregøgle, at er så enkelt, som det er beskrevet ovenfor. Der vil også i et fordelingssystem baseret på en basisindkomst være grupper af mennesker såsom handicappede og enlige forsørgere, der har behov for tillægsydelser.

De beregninger, der er foretaget af skatteprovenuet i det foreslåede system, baserer sig på at basisindkomsten, (skatterabatten) tildeles de 4. mill. nuværende skatteydere, nogenlunde svarende til antallet af indbyggere over 18 år. Man kan argumentere for at forsørgere af børn og under under 18 år tildeltes en ydelse af passende størrelse til afløsning af det nugældende børnetilskud.

Uønskede adfærdsændringer: Tilhængere af ideen om en ubetinget basisindkomst bliver ufravigeligt mødt med argumentet: “Hvis man kan få penge for ingenting at lave, så er der alt for mange, der lægger sig på sofaen.” Ordningen vil få en dynamisk virkning, der vil få vort økonomiske system til at bryde sammen.

Ironisk nok møder man også denne reaktion fra mennesker, der samtidigt hævder, at det nuværende niveau for f.eks. kontanthjælp er absolut utilstrækkeligt. Argumentet kan måske have en vis gyldighed for unge under 25 år, der måske vil have mindre incitament til at skaffe sig en uddannelse, men dette kunne løses ved at nedsætte basisindkomsten for denne gruppe til noget, der svarer til det nuværende SU niveau.

Tilhængere af den ubetingede basisindkomst er overbeviste om, at tilstrækkeligt mange vil vælge at supplere basisindkomsten for at skaffe sig en forbrugsmulighed udover, hvad en basisydelse på niveau med den gældende kontanthjælp tillader, nok til at holde samfundets hjul kørende. Hertil kommer, at man vil være sikker på at få lov at beholde halvdelen af hver krone, man tjener. Det er man i dag langtfra, hvis man er på kontanthjælp eller anden ydelse, hvor der sker modregning, såfremt man skaffer sig en indtægt. Dette vil kunne øge arbejdskraftudbuddet og overskygge virkningen af de formentlig ganske få, der vil vælge sofaen.

Indførelse af en ubetinget basisindkomst vil endvidere løse en række uønskede problemer ved det nuværende system:

  • Det vil løse det politiske problem med at fastsætte en pensionsalder og overlade det til hver enkelt borger at beslutte, hvornår vedkommende vil vælge at forlade arbejdsmarkedet.
  • Nystartede virksomheder tjener typisk ikke nok til at forsørge iværksætteren de første år efter starten. Basisindkomstenvil afhjælpe dette problem, da ydelsen opretholdes. Til gengæld beskattes et eventuelt overskud fra den første krone, idet basisindkomsten erstatter bundfradraget.
  • Skuespillere, forfattere, malere og andre udøvende kunstnere må ofte i kortere eller længere tid forlade sig på dagpenge eller kontanthjælp på grund af manglende indtægt og bliver derved underkastet reglen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skrive ansøgninger og deltage i aktivering. En ubetinget basisindkomstvil sikrekunstnerne et livsgrundlag, mens de arbejder med deres projekter naturligvis med fuld beskatning af den indtægt, de opnår, når de får et engagement eller afsætter deres arbejde.
  • Når indkomstoverførsler bliver en statsopgave, undgår man den skævhed i de kommunale budgetter, der i dag opstår ved at bistandsmodtagere ikke er jævnt fordelt i hele landet. Behovet for økonomisk udligning mellem kommunerne vil derfor blive stærkt reduceret.

I en række lande diskuteres ideen om en ubetinget basisindkomst relativt livligt. Det er lidt paradoksalt, at vi ikke diskuterer ideen i et land, der uden at øge beskatningen kunne indføre en sådan, fordi vi faktisk bruger pengene, blot på en besværlig og utilfredsstillende måde.

Grunden hertil er formentlig, at det politiske spil kun tillader “reformer”, der ender op med at ingen efter “reformen” må have hverken mere eller mindre, end de havde før.

For en udenforstående minder dagens politiske dans om mennesker, der går rundt med hånden på en plakatsøjle og føler sig spærret inde.

print