Præfordeling fremfor omfordeling?

Cevea’s forsøg på en ideologisk genoplivning af det hendøende centrum-venstre.

Præfordeling (predistribution) fremfor omfordeling (redistribution) er det nye politiske slogan i Labour i England. Det forsøger den danske tænketank CEVEA nu at importere til den danske politiske debat ved Ulighedens Topmøde 2013 den 3. december. Vil det give centrum-venstre et boost eller bliver det en fuser?

 

Ed Milibands nye dagsorden: Præfordeling

 

På en konference i september 2012 annoncerede den engelske Labour-leder Ed Miliband en ny ide for partiet og for socialdemokratierne generelt: Predistribution (præfordeling), som han mente skulle præge partiets økonomiske politik i de kommende år. (se http://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-19503451). Siden har ideen om præfordeling været livligt diskuteret i England og USA i centrum-venstre tænketanke.

 

Præfordeling fremfor omfordeling

 

Ideen går kort sagt ud på, at man i stedet for at fokusere på en redistribution (omfordeling) af velfærden igennem skatte- og overførselsindkomstsystemet, skulle koncentrere sig mere om en predistribution (præfordeling) af ressourcer.

 

Forebyggelse fremfor reparation

 

Hvad betyder det?  Det vil sige, at man burde fokusere mere på markedsreformer, som kan tilskynde til en mere lige fordeling af økonomisk magt og belønninger forud for regeringens opkrævning af skatter og udbetalinger af tilskud. I stedet for efterfølgende at reparere og udjævne uheldige (usunde og miljøskadelige) og uretfærdige markedsresultater igennem skatter og tilskud eller overførsler, skulle man i højere grad forud forsøge at indrette markedet, så det kunne skabe mere retfærdige resultater. Kort fortalt, med nogle andre mere kendte ord, lave en mere proaktiv politik i stedet for en reaktiv politik, en mere forebyggende politik end en reparerende politik.

 

Amerikansk inspiration

 

Milliband har hentet inspirationen fra en amerikansk politolog, Jacob Hacker, som i en artikel har forsøgt at give opskriften på, hvorledes Labour kunne forsøge at finde en ny strategi i en fjendtlig verden efter finanskrisen (se http://www.policy-network.net/pno_detail.aspx?ID=3998&title=The+institutional+foundations+of+middle-class+democracy)

 

Krisen gør at den traditionelle omfordelings-strategi bliver vanskelig

 

For Hacker og andre præfordelingsfortalere er det en strategi for et parti i en situation med svækket økonomi, hvor der er en stigende ulighed forårsaget af teknologiske ændringer og en stigende globalisering. Det er en situation, hvor der er stor skepsis overfor nye regeringsudgifter og fjendtlighed mod nye skatter. Derfor er det ikke uden videre muligt at forfølge en strategi, der blot kræver mere omfordeling. Man må ty til en ny strategi for at skabe større lighed.

 

Styrkelse af de lavtlønnede lønarbejderes markedsforudsætninger og markedsposition

 

I den situation kan man i stedet satse på at styrke gruppen af lavtlønnede lønarbejderes forudsætninger og ressourcer på markedet. Mere konkret betyder det f.eks. at styrke lønarbejdernes erhvervsuddannelse, sikre flere manuelle og håndværksmæssige jobs, sikre og styrke deres fagforeningsmæssige stilling (i nogle lande gennem mindsteløn), udbrede mulighederne for medbestemmelse og overskudsdeling. Men derudover nævnes også som elementer i det prædistributive approach en bedre offentlig service (bl.a. børne- og ældreomsorg) samt en bedre offentlig infrastruktur.

 

Hvorfor er denne engelske velfærdsdiskussion også interessant i Danmark?

 

Fordi tænketanken CEVEA nu forsøger at importere ideen om præfordeling til Danmark ved at invitere den engelske forsker Stewart Lansley, der har været en af ideens fortalere i England, til Ulighedens Topmøde 2013: Forebyggelse som vejen til lige muligheder den 3. december (se http://www.cevea.dk/arrangement/ulighedens-topmoede-2013). På mødet gives der også oplæg fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, så man kan formode, at det er her socialdemokratiets fremtidige ideologiske profil diskuteres.

 

En ældre og mere radikal forståelse af præfordeling

 

Det ideologiske og teoretiske interessante ved begrebet præfordeling er imidlertid, at der også findes en ældre og mere radikal forståelse af begrebet. Den blev lanceret af den berømte engelske økonom og Nobelpris-modtager (1977), James E. Meade (1907-1995) f.eks. i bogen: ”Efficiency, Equality and Ownership of Property” (1964), hvor han også lancerede begrebet ”property-owning democracy” (ejendomsbesiddende demokrati).

 

James E. Meades ide om social dividende

 

Meades ide var at give alle borgere en kapital-andel eller en social dividende (basisindkomst), således at de blev bedre og mere ligestillede på markedet. Han havde allerede i 1930’erne fremsat tanker om en social dividende som et afkast af den nationale kapital, som burde tilfalde alle samfundsborgere. Den sociale dividende skulle fungere som en alternativ strategi til fordeling af ejendomsret med det formål at skabe en betydelig mere ligelig fordeling af ejendom. Han forsøgte derved at forene de bedste træk ved socialismen med kapitalismen.

 

Rawls´ ide om property-owning-democracy

 

Det er interessant, at Meades idé om ”property owning democracy” senere er blevet taget op af den politiske filosofi John Rawls. Han argumenterede for, at ”a property-owning-democracy” var en bedre form for velfærdsstat end den traditionelle omfordelings-velfærdsstats. Rawls teori betragtes af mange som en del af den idemæssige legitimering af den nuværende velfærdsstat, men det er en misforståelse. Rawls gik ind for en præfordeling af ressourcer og ikke en omfordeling af dem.

 

Hvilken forståelse vil vinde udbredelse?

 

Spørgsmål er nu, om det bliver den nye svage og mere uklare opfattelse af præfordeling eller den mere teoretiske og ideologisk klare opfattelse af præfordeling som kommer til at præge den fremtidige debat om præ-fordeling i de socialdemokratiske partier.

 

De to politiske filosoffer Martin O`Neill og Thad Williamson (se http://www.policy-net
work.net/pno_detail.aspx?ID=4262&title=The+promise+of+pre-distribution) frygter, at det bliver den nye vage og meget mere upræcise forståelse, der finder genklang, mens den ældre mere radikale, som virkelig kan give Labour og socialdemokratierne et nyt ideologisk ansigt, bliver anset for kontroversielt, fordi den forudsætter en beskatning af formuer og kapitaldannelsen.

 

Man kan frygte, at det vil gå på samme måde, som det gik med hele ideologien i ”New Labour”, der langsomt fusede ud og ikke gav socialdemokratismen en mere varig, fast ideologi. Når præfordelingsbegrebet og de mere konkrete politikforslag, man har knyttet til det har fået en genklang i socialdemokratiske kredse i England og USA, hænger det sikkert sammen med, at de i langt højere grad mangler disse politikker, end man gør i de skandinaviske velfærdssamfund.

 

De fleste præfordelings-politikker, man taler om i England, kender vi allerede langt hen i Danmark. De kan uden tvivl mere bevidst integreres. Men det bliver svært at sælge dem som en samlet ny ide. De har for meget præg af teknokratisk-økonomi tænkning

 

Derimod har Meades gamle præfordelingside uden tvivl meget større ideologisk samlende kraft. Den appellerer bredt til den enkeltes friheds- og retfærdighedstrang og vil forene politisk demokrati, markedskapitalisme og social velfærd på en ny måde.

 

Det kunne være interessant, hvis vi i Danmark fik en debat mellem de to forskellige udgaver af præfordelingstanken.

 

Blogindlæg på Modkraft Den 17. nov. 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

print