Reclaim the Economy Week
I ugen fra d. 26. – 31. januar 2026 er der international Genvind Økonomien Uge. I Danmark har Alliancen for Trivselsøkonomi, www.weall.dk, taget initiativ til et stort program om forskellige økonomiske forhold. Du kan se programmet her: https://www.weall.dk/reclaim-week-2026.
Ugen blev skudt i gang med et stort seminar i festsalen på Københavns Rådhus. Inviterede til seminaret var enkeltpersoner og organisationer, heriblandt BIEN Danmark, som havde deltaget i Weall’s første konference i 2024, hvor der var 1500 personer tilstede.
Open Space
Seminaret med godt og vel 100 deltagere var fint organiseret omkring Open Space, hvilket vil sige at der ikke var oplægsholdere, men deltagerne stod selv for indhold og diskussioner. Praktisk var vi anbragt med ca. 8 personer ved hvert bord. Og snakken gik lystigt om økonomi, miljø, borgerløn og alt muligt andet. Efter en times tid var der workshops, hvor deltagerne havde budt ind med forskellige emner. Jeg havde budt ind med en workshop om borgerløn og trivselsøkonomi.
Workshops
Desværre var der ikke så mange i min workshop, så vi blev slået sammen med en anden workshop, som handlede om borgerforslag. En gruppe havde tænkt sig at lave borgerforslag hver måned om diverse emner som bl.a. genindførsel af formueskat, en reel grøn omstilling og såmænd også borgerløn. I gruppen var der diskussion af borgerforslag, som jo skal behandles af politikerne, hvis forslaget får 50.000 underskrifter. Men erfaringer med dette er ikke særligt opmuntrende. Jeg har skrevet under på flere forslag som har opnået underskrifter, som politikerne så alligevel har hældt ned ad brættet.
Men der var stor lydhørhed for borgerløn, selvom der kom de traditionelle indvendinger som, hvordan skal det finansieres, og hvor stor skal den være, og hvad hvis ingen gider arbejde osv. Finansieringsdelen er ikke min stærke side, men en meget interesseret ung økonomistuderende kom mig til hjælp med formueskat, ejendomsskat og at folk til stadighed vil arbejde og dermed betale skat. Jeg ved ikke om det helt holder, men gruppen accepterede og diskussionen om fordelene ved en borgerløn kunne fortsætte.
Open Space igen
Som afslutning blev vi igen placeret ved borde og diskuterede dagens indhold. Og igen kom der spændende samtaler ud af det.
Alt i alt en spændende dag, som har givet mig mod på at kæmpe videre for borgerløn – der er mange der kan se fidusen ved den. Og ikke mindst gav dagen håb om, at kapitalismen er i sin sidste fase med dens krav om mere og mere profit på bekostning af mennesker og natur, og dens krav om til stadighed at finde nye markeder og ikke mindst at vi skal arbejde mere, så vi kan tjene flere penge og forbruge mere – et ræs uden ende. Der er håb for et andet samfund, som sætter mennesker og natur over kortsigtet profit, og hvor vi alle kan trives.
Trivselsøkonomi
I korthed kan trivselsøkonomien opsummeres i 5 kerneprincipper:
1. Formål: Økonomien skal rettes mod at fremme det gode liv inden for planetens bæreevne. Fokus er på at prioritere langsigtede bæredygtige mål frem for kortsigtet profit. Økonomien skal både understøtte mennesker og vores naturgrundlag.
2. Deltagelse: Der skal være samarbejde på tværs af sektorer, som kræver samarbejde mellem offentlige institutioner, virksomheder og civilsamfund, så alle stemmer bliver hørt. Borgere og civilsamfundsaktører skal inddrages aktivt i beslutninger, så politikere reelt reflekterer befolkningens behov og ønsker.
3. Natur: Naturen er ikke blot en ressource, men vores livsgrundlag og har en værdi i sig selv. Respekt for naturens grænser skal integreres i alle økonomiske og politiske beslutninger. Fossile udledninger skal reduceres og ressourcer skal forvaltes ansvarligt og biodiversiteten skal genoprettes. Kun herved kan vi sikre en bæredygtig fremtid.
4. Retfærdighed: Retfærdighed er fundamentet for en trivselsøkonomi. Det betyder at implementere retfærdige arbejdsmarkedsforhold, der fremmer økonomisk lighed. Alle skal have adgang til økonomiske muligheder og ressourcer (og her kan borgerløn jo være en løsning). Men der skal omfattende reformer af både nationale og internationale handels- og finansstrukturer til.
5. Værdighed: Et værdigt samfund er et samfund hvor alle har adgang til essentielle ydelser som fx sundhed og uddannelse. Det kræver bl.a. en omstrukturering af vores velfærdssystemer så de reelt er universelle og tilgængelige for alle.
Gitte Pedersen
