Socialdemokratiets efterlyste projekt
Af Maja Kamilla Abildtrup Rydskov.
I anledning af valget vil jeg sammenfatte min indstilling til Ubetinget Basisindkomst således:
Ubetinget Basisindkomst er Socialdemokratiets efterlyste projekt.
Hvis Helle Thorning-Schmidt skal vinde det næste valg, så vil jeg anbefale, at hun bl.a. fører valgkamp om et testforløb vedrørende ubetinget basisindkomst, også kaldet borgerløn. En UBI-reform betyder, at alle danske statsborgere får udbetalt et månedligt skattefrit beløb, fx 15.000 kr, uden modkrav af nogen art.
Lyder det ikke som en ond joke? En ottesporet motorvej til endnu et brudt socialdemokratisk valgløfte! Jo, sådan lyder det umiddelbart, men idéen om ubetinget basisindkomst er hverken ny eller blåøjet. Tværtimod har debatten om UBI nu i sin tredje fase meget til fælles med kvaliteten af den velhængte og prisbelønnede Serranoskinke. Det gode pålæg har for længst fundet vej til parlamenternes kantiner verden over, og nu følger UBI’en efter – ikke på politikernes tallerkener, men på de parlamentariske dagsordener i såvel schweiziske, finske og franske mødesale. Det er alvor.
Det kan nemlig godt lade sig gøre at finansiere en sådan reform, og ikke mindre end syv nobelprismodtagere i økonomi har udtalt sig positivt om ideen. Den finansielle del af sagen er veldokumenteret og der findes rigelige mængder af information om detaljerne på respektive hjemmesider og ikke mindst hos foreningen BIEN Danmark (den danske forening, tilknyttet Basic Income Earth Network). Bl.a. betyder en UBI-reform, at alle andre overførselsindkomster, pensioner, studieydelser mm. samt disses administrationsomkostninger afskaffes.
Så, kære statsminister Helle Thorning-Schmidt, jeg synes, du skulle sende Danmark direkte ind i klassekampen! En ubetinget basisindkomst vil rette op på det skæve magtforhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og samtidig favner en sådan reform de små erhvervsdrivende, som med en garanteret månedlig indtægt vil få en sikker grund at stå på. Ja, den favner sådan set også folk med store biler, for enhver kan jo gå fallit. Jeg mindes et par fortilfælde. Endelig bliver bankerne så glade, hver gang vi betaler af på vores gæld. Uanset hvilke og hvor mange hænder pengene passerer, så gør de gavn, hvor de kommer frem. Ikke én krone forsvinder ned i et sort hul. Jo flere gange hundredekronesedlen skifter hænder på en dag, des mere har den været værd. Det er sund økonomisk hjernegymnastik. Lad os sætte pengene i omløb.
Vores nuværende sociale sikkerhedsnet er hæklet i brunt, orange og lilla med store huller i mønstret. Det er et elegant pilotprojekt, som blev undfanget i fordum tiders kollektiver. Men nu er det allerede længe siden, at science fiction-fluebriller var moderne, og vi er langt inde i det nye årtusinde. Jeg synes, det er på høje tid, at vi får spundet et stærkere net under hele samfundet. UBI er gjort af en tråd, der kan matche alle de nye højteknologiske opfindelser. Robotternes fremmarch kan ikke standses, og de æder sig ind på mængden af arbejde. Teknologien er drevet af vores egen nysgerrighed og skabertrang, den samme stærke “sult” efter at udmærke sig, som gør, at vi mennesker aldrig står stille – heller ikke selv om vi er mætte og trygge med penge på lommen.
Det, jeg er allermest ked af, og det, som de færreste forudså dengang man slog hæklenålen om den første brune bomuldssnor, det er, at “ret og pligt”-mønstret har udviklet sig til et hæsligt net af kontrollanter, absurditeter og halve sandheder. Jeg har så ondt af alle de mange mennesker i den offentlige forvaltning, som skal lægge deres sjæl og engagement i meningsløse kontrollantjobs. Tænk, hvad de kunne udrette af positive ting for sig selv, deres familie og for samfundet som helhed, hvis de havde bedre muligheder.
Ved en UBI-reform lægger alle indtægter sig oveni basisindkomsten. Selv om man kun har to timers arbejde på en uge, vil det kunne betale sig. Vi vil se et overflødighedshorn af initiativ og kreativitet, børnene vil få en meget bedre opvækst, og vi vil blive langt sundere. Det er allerede dokumenteret fra forsøg i udlandet. Endelig vil fattigdommen jo også blive udraderet. Det burde i sig selv være årsag nok til at gennemføre et testforløb med UBI.
Just do it, Helle!