Skip to content

Borgerlønsbevægelsen – Netværk for Basisindkomst

Forside
Borgerløn
Debat og forskning
Litteratur
Foreningen
Nyhedsbrev
Kontakt

Stanford Basic Income Lab

11. September 2021 Forskning i UBI, Nye links

https://basicincome.stanford.edu/research/ubi-visualization/
Visualisering af en bred vifte af forskning omkring UBI

Del artiklen

Søg

Search for:

Blog: Hvad nu hvis ….?

Reclaim the Economy Week
I ugen fra d. 26. – 31. januar 2026 er der international Genvind Økonomien Uge. I Danmark har Alliancen for Trivselsøkonomi, www.weall.dk, taget initiativ til et stort program om forskellige økonomiske forhold. Du kan se programmet her: https://www.weall.dk/reclaim-week-2026. Ugen blev skudt i gang med et stort seminar i festsalen på Københavns Rådhus. Inviterede til seminaret var enkeltpersoner og organisationer, heriblandt BIEN Danmark, som havde deltaget i Weall’s første konference i 2024, hvor der var 1500 personer tilstede. Open Space Seminaret med godt og vel 100 deltagere var fint organiseret omkring Open Space, hvilket vil sige at der ikke var oplægsholdere, men deltagerne stod selv for indhold og diskussioner. Praktisk var vi anbragt med ca. 8 personer ved hvert bord. Og snakken gik lystigt om økonomi, miljø, borgerløn og alt muligt andet. Efter en times tid var der workshops, hvor deltagerne havde budt ind med forskellige emner. Jeg havde budt ind med en workshop om borgerløn og trivselsøkonomi. Workshops Desværre var der ikke så mange i min workshop, så vi blev slået sammen med en anden workshop, som handlede om borgerforslag. En gruppe havde tænkt sig at lave borgerforslag hver måned om diverse emner som bl.a. genindførsel af formueskat, en reel grøn omstilling og såmænd også borgerløn. I gruppen var der diskussion af borgerforslag, som jo skal behandles af politikerne, hvis forslaget får 50.000 underskrifter. Men erfaringer med dette er ikke særligt opmuntrende. Jeg har skrevet under på flere forslag som har opnået underskrifter, som politikerne så alligevel har hældt ned ad brættet. Men der var stor lydhørhed for borgerløn, selvom der kom de traditionelle indvendinger som, hvordan skal det finansieres, og hvor stor skal den være, og hvad hvis ingen gider arbejde osv. Finansieringsdelen er ikke min stærke side, men en meget interesseret ung økonomistuderende kom mig til hjælp med formueskat, ejendomsskat og at folk til stadighed vil arbejde og dermed betale skat. Jeg ved ikke om det helt holder, men gruppen accepterede og diskussionen om fordelene ved en borgerløn kunne fortsætte. Open Space igen Som afslutning blev vi igen placeret ved borde og diskuterede dagens indhold. Og igen kom der spændende samtaler ud af det. Alt i alt en spændende dag, som har givet mig mod på at kæmpe videre for borgerløn – der er mange der kan se fidusen ved den. Og ikke mindst gav dagen håb om, at kapitalismen er i sin sidste fase med dens krav om mere og mere profit på bekostning af mennesker og natur, og dens krav om til stadighed at finde nye markeder og ikke mindst at vi skal arbejde mere, så vi kan tjene flere penge og forbruge mere – et ræs uden ende. Der er håb for et andet samfund, som sætter mennesker og natur over kortsigtet profit, og hvor vi alle kan trives. Trivselsøkonomi I korthed kan trivselsøkonomien opsummeres i 5 kerneprincipper: 1. Formål: Økonomien skal rettes mod at fremme det gode liv inden for planetens bæreevne. Fokus er på at prioritere langsigtede bæredygtige mål frem for kortsigtet profit. Økonomien skal både understøtte mennesker og vores naturgrundlag. 2. Deltagelse: Der skal være samarbejde på tværs af sektorer, som kræver samarbejde mellem offentlige institutioner, virksomheder og civilsamfund, så alle stemmer bliver hørt. Borgere og civilsamfundsaktører skal inddrages aktivt i beslutninger, så politikere reelt reflekterer befolkningens behov og ønsker. 3. Natur: Naturen er ikke blot en ressource, men vores livsgrundlag og har en værdi i sig selv. Respekt for naturens grænser skal integreres i alle økonomiske og politiske beslutninger. Fossile udledninger skal reduceres og ressourcer skal forvaltes ansvarligt og biodiversiteten skal genoprettes. Kun herved kan vi sikre en bæredygtig fremtid. 4. Retfærdighed: Retfærdighed er fundamentet for en trivselsøkonomi. Det betyder at implementere retfærdige arbejdsmarkedsforhold, der fremmer økonomisk lighed. Alle skal have adgang til økonomiske muligheder og ressourcer (og her kan borgerløn jo være en løsning). Men der skal omfattende reformer af både nationale og internationale handels- og finansstrukturer til. 5. Værdighed: Et værdigt samfund er et samfund hvor alle har adgang til essentielle ydelser som fx sundhed og uddannelse. Det kræver bl.a. en omstrukturering af vores velfærdssystemer så de reelt er universelle og tilgængelige for alle. Gitte Pedersen
Nytårshilsen 2026
Kære medlemmer af BIEN Danmark! I ønskes alle et forrygende, givende nyt år. I julegave kunne det have været skønt, hvis jeg her havde kunnet annoncere, at der nu var flertal i Folketinget for at indføre en ubetinget basisindkomst til alle statsborgere over 18 år. Det får I desværre ikke. Ej heller, at politikerne på Christiansborg har besluttet at udbyde basisindkomst til tre forskellige kommuner i en periode på fem år for at afprøve idéen i Danmark. Så vi i BIEN Danmarks bestyrelse fortsætter uforknyt vores arbejde med at udbrede kendskabet til borgerløn/ubetinget basisindkomst/grundindkomst/UBI til danskerne. Jeg står med jævne mellemrum på biblioteket i Herning og deler foldere ud. Her får jeg mange gode samtaler med forskellige slags mennesker. Min erfaring er, at der stadig er mange, der ikke aner, hvad UBI er. Jeg spørger så, om de kunne tænke sig at høre lidt om det, og til dem, der svarer ja, holder jeg en kort elevatortale, der får samtalen i gang. Den er til fri afbenyttelse, hvis du også kunne tænke dig at stille op i din by og agitere for UBI. Du kan rekvirere foldere på kontakt@basisindkomst.dk. Jeg medbringer som regel en femkrone i et tyndt silkebånd, vedhæftet en seddel med et slogan. Fx ”Borgerløn er det nye sort.” Her kommer de indledende øvelser og elevatortalen, som den kunne forekomme: ”Hej, kunne du tænke dig nogle gratis penge?” (Jeg svinger lidt med femkronen) ”Ha ha, det findes vist ikke.” ”Nej, men vi arbejder på det.” ”Nå, hvordan?” ”Har du nogensinde hørt om ubetinget basisindkomst, det, der også hedder borgerløn?” ”Hm, nej, ikke rigtigt.” ”Kunne du tænke dig at høre lidt om det?” ”Ja, det kunne jeg godt.” ”OK. Ubetinget basisindomst, altså borgerløn, er et beløb, der udbetales hver måned til alle statsborgere over 18 år og opefter. Idéen er, at alle vil være sikret penge til mad og tag over hovedet. Beløbet gives uden betingelser, dvs. uden krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ligegyldigt hvor meget du tjener ved at arbejde, vil det ikke indvirke på borgerlønnen. Derfor vil det altid kunne betale sig at arbejde.” ”Hvor meget taler vi om. Vil man kunne leve af det?” ”Ja, på et beskedent niveau. Et slag på tasken er 12.000 kr. skattefrit. Det er cirka halvdelen af den gennemsnitlige indkomst for nuværende.” ”Hvordan får vi råd til det?” ”Ja, først så udfaser vi alle overførselsindkomsterne, bortset fra børnepengene. Så afskaffer vi alle fradrag. De store indtægter bliver også højere beskattet. Og man kan skaffe midler gennem grønne afgifter.” ”Men tror du så ikke, at mange vil sige op og stoppe med at arbejde?” ”Nej, det viser sig i de forsøg, der er lavet i forskellige lande, at folk fortsætter med deres lønarbejde. Kun småbørnsforældre på barsel og studerende dropper jobbet i en periode.” ”Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Så kunne folk også trække sig, hvis de begyndte at få stress af deres arbejde.” ”Ja, netop. På den måde kunne vi få stress-epidemien stoppet.” ”Det ville også spare meget bureaukrati.” ”Ja, i den grad, især på beskæftigelsesområdet.” ”Huha, ja det cirkus har jeg været inde i. Det var ikke sjovt.” ”Hvis du har lyst til at læse noget mere om det, må du gerne få denne her bog. Den skrev vi under Corona’en, da vi ikke kunne holde møder og stå på gaden.” ”Tusind tak. Borgerløn – reel frihed. Den vil jeg glæde mig til at læse. Tak for snakken.” ”Tak i lige måde. God fornøjelse med læsningen.” Den slags samtaler gør mig altid glad og forhåbningsfuld. Jeg håber, at vi i det nye år vil føre mange af dem, og at vores bevægelse vil vokse sig så stor, at politikerne vil vågne op og forstå, at UBI er den fornyelse af velfærdsstaten, vi alle som individer og samfundsborgere vil kunne profitere af i forhold til større tryghed, frihed og værdighed. Ingen skal stå med hatten i hånden, når ulykken rammer i form at uoverskuelig sygdom eller arbejdsløshed. Kreativiteten og initiativet vil blomstre, når der ikke er sat tid på, hvor længe man skal være om at opbygge en ny virksomhed, hvilke uddannelser man vil kaste sig ud i, om man vil holde pauser i arbejdslivet, når familien kalder på omsorg, og man vil tage sig mere tid til at leve sundt og grønt. I det hele taget vil vi blive herrer og fruer i eget liv og leve efter vores sande værdier. Kærlig hilsen Dorte Kolding forperson
Et anderledes forsøg: Ansøg om grundindkomst!
Af Finn Gemynthe Enig: Den ultimative ønskedrøm vil altid være UBI: Ubetinget BasisIndkomst alias grundindkomst! Indført i ét hug og omfattende alle borgere! Men indrømmet: Det ligner en stor mundfuld og en dristig satsning. Sæt nu århundreders ufrivillige arbejde har udmagret arbejdsglæden i en sådan grad, at alt for mange vil vælge at leve nøjsomt udelukkende af borgerløn, jf. Ærø Manifestet af Maj My Humaidan. Denne frygt for udbredt dovenskab, hul i statskassen og katastrofal mangel på arbejdskraft er nok den dybeste årsag til, at det store flertal helt op til statsministerniveau dårligt tør tænke tanken om grundindkomst, borgerløn, basisindkomst, overskudsdeling, apanage til alle, eller hvad det kære barn ellers kaldes. ”Latterlige små forsøg” Følgelig har verden måttet nøjes med små og kortvarige grundindkomstforsøg, fra Namibia til Finland. Herhjemme er man dårligt kommet videre end til et enkelt lille forsøg med kontanthjælp uden modkrav i Kalundborg, hvor de 100 mest udsatte ledige slap for aktivering mv. Befolkningen har derfor ingen evidens for, hvordan reaktionen ville være på indførelse af grundindkomst. Og uden forudgående forsøg, ingen UBI til alle. Vi er fanget i en ond cirkel. Der pusles ganske vist med planer om grundindkomstforsøg på et afgrænset område såsom Bornholm. Må det se dagens lys! Vi kan sagtens forestille os, at det bliver en stormende succes, med flere i selvvalgt regulært arbejde end nu, blot på varierende grader af kortere, ugentlig arbejdstid, alt efter arbejdsgivers og –tagers præferencer. Dog kan man samtidig forudane skeptikernes indvendinger om, at man ikke kan slutte noget på basis af forholdene på en lille, afsides ø. Gid vi kunne strikke et forsøg sammen, i princippet omfattende alle landets arbejdsføre borgere – for en billig penge og med minimal risiko for at skeptikerne fik ret! Hvorledes skulle forsøget dog kunne lade sig gøre, således at alle fik tilbuddet, men få benyttede sig af det? Lad os lige mindes iværksætterydelsen! Et borgerlønsforsøg der fløj under radaren Det udspillede sig i hele Danmark igennem et helt tiår fra 1987 til1997, og jeg vil hævde, at det trods sine mangler kunne kaldes et borgerlønsforsøg. Også af sproglige årsager: Ganske vist var ydelsen for lav, og valgte man at ligge hjemme på sofaen, var det i det lange løb som at tisse i bukserne for at holde varmen. Men udbredt dovenskab er jo ej heller vor bevægelses målsætning! Tværtimod vil vi gerne vise, at folk kan og vil beskæftige sig selv i kraft af en borgerløn. Man skulle tro, at resultaterne af en så banebrydende ordning var blevet grundigt analyseret, og dog er det ikke lykkedes mig at finde bedre litteratur end følgende korte beskrivelse: ”Iværksætterydelsen fungerede på den måde, at du som arbejdsløs kunne søge om at modtage den halve dagpengesats, hvis du startede en virksomhed op”. ”Alle, der gerne ville starte en virksomhed op, kunne søge om den såkaldte iværksætterydelse. Om der var tale om en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller en helt tredje selskabsform var irrelevant. Ordningen eksisterede for at hjælpe iværksættere i gang, og alle kunne søge om det samme beløb”. ”Iværksætterydelsen blev indført i 1987 og blev flittigt brugt, indtil den blev afskaffet igen i 1997”.”Iværksætterne kunne ansøge om iværksætterydelsen i op til tre år og seks måneder”. Jeg har ej heller fundet info om, hvor mange der ansøgte om ydelsen, hvor mange der fik den og hvor længe de benyttede sig af ordningen. Men eftersom ordningen, trods sine mangler, blev flittigt brugt” må der have været tale om en succeshistorie. Det kan jeg tale med om, idet jeg selv nød godt af iværksætterydelsen i samfulde 3½ år, hvor jeg, foruden at sælge selvopfundne, dobbelte affaldsstativer til kildesortering, fik skrevet adskilligt. At jeg senere måtte lade sælge min andel af virksomheden ”Dansk Økologisk Produkt” og vende tilbage til de arbejdsløses rækker var bestemt ikke iværksætterydelsens skyld. Når så mange nu var så glade for ordningen, hvorfor blev den da afskaffet? Iværksætterydelsen beskyldtes for konkurrenceforvridning, eftersom allerede eksisterende virksomheder ikke kunne søge om iværksætterydelse. Det viste sig desuden, at mange af de nye virksomheder ikke kunne løbe rundt i det lange løb. Halvdelen af en understøttelse netop i en bekostelig opstartsfase førte utvivlsomt til supplerende låntagning, der knækkede mange iværksættere. Men immervæk: et stort, borgerlønslignende, langvarigt forsøg omfattende rigtig mange borgere! Jeg bruger udtrykkeligt ordet borgerløn, eftersom ordningen i sproglig forstand levede op til ordets betydning. Det var et tilbud til en stor del af dronningerigets borgere, og efterleddets ”løn” harmonerede med definitionen i Den Danske Ordbog: ”betaling som en ansat får for at arbejde”. Med iværksætterydelsen modtog borgere løn for en form for frivilligt arbejde, som staten fandt værd at belønne. Samtidig var man i princippet fri til at indrette sig efter forgodtbefindende. – Kan det ikke lære os noget? Læren af ”forsøget” med iværksætterydelse På trods af at den næppe var ment som noget forsøg, snarere som en permanent ordning, mener jeg, at vi har lov til at betragte den som et sådant, og at vi kan lære noget overmåde vigtigt af den tiårige periode med iværksætterydelse: Forsøget var landsdækkende Ydelsen kunne i princippet søges af op til 350.000 arbejdsløse medborgere om året Den blev flittigt brugt Brugerne var glade for den frihed, ydelsen skænkede dem Brugerne var i høj grad selvaktiverende Brugerne brugte den efter alt at dømme til at foretage sig noget nyttigt Omend ydelsen var for lav, så var brugerne glade denne særlige slags supplerende borgerløn Men vi kan også lære at: Ydelsen burde have været så høj, at den var til at leve af En god borgerløn skal netop ikke nødsage brugerne til at stifte gæld Ydelsen var forbeholdt et mindretal af befolkningen Derfor virkede den konkurrenceforvridende Ydelsen var ikke helt uden modkrav, eftersom man først skulle ansøge om den og derpå præstere iværksættelse af en eller form for virksomhed Ydelsen burde have været permanent På dette grundlag kan vi opridse konturerne af et landsdækkende forsøg med en anstændig grundindkomst, der er til at leve af. Min egen kæphest er to forsøg i et, der henvender sig […]

Kategorier

Aktuelt
Begivenheder
Billeder
Blog: Hvad nu hvis …
Borgerløn verden rundt
Debat 1990-2010
Debatindlæg
Debatmøder
Film
Finansiering af basisindkomst
Folkemødet
Fordele ved basisindkomst
Foreningsarkiv
Forskning i UBI
Forsøg med borgerløn
Generalforsamlinger
Internationalt
Kampagner
Kendte fortalere
Konferencer og workshops
Kongresser
Litteratur
Ofte stillede spørgsmål
Podcasts
Radio og TV-udsendelser
Studieopgaver og specialeafhandlinger
Støt os
Særligt fremhævet
Websites om borgerløn
Årsmøder

Webmaster: Michael Husen - webmaster@basisindkomst.dk - Privatlivspolitik

Vi bruger cookies til at indsamle statistik vedr. brug af hjemmesiden OK Læs mere om vores Privatlivspolitik

Privatlivspolitik og cookies

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.

Necessary

Always Enabled

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

SAVE & ACCEPT