USA: Alaska

”PFD” i Alaska
Af Bjarne Riisgaard

PFD er en forkortelse for ”Permanent Fund Dividend”, og det er navnet på det ”dividendebeløb”, som den amerikanske delstat Alaska hvert år siden 1982 har udbetalt  én gang årligt til alle delstatens borgere. Undtaget fængselsfanger, men inklusive andre folk som legalt har været fast bosiddende i delstaten i mindst det seneste år, herunder også legale flygtninge. Fonden som finansierer beløbet ejes af delstaten og blev stiftet i 1982 til forvaltning af delstatens indtægter fra licenser og royalties på udvinding af olie og naturgas, samt minedrift. Indtægterne blev investeret i en diversificeret portefølje af øvrige aktiver, som i dag er fondens hovedindtægtskilde. I den stiftende lov for fonden er det indskrevet, at en del af renterne hvert år skal udbetales til statens beboere. Både til børn og voksne (for børnenes vedkommende udbetales det til den der har forældremyndigheden, indtil børnene bliver myndige), og ubetinget, samt uafhængigt af indkomst, formue og arbejdsmarkedsstatus. Det konkrete beløb der udbetales afhænger af fondens indtægter og svinger dermed fra år til år, afhængigt af konjunkturer og råvarepriserne på verdensmarkedet. Siden 1982 har det varieret fra ca. 1.000 $ til ca. 2.000 $ (USD) pr. år. Dvs. at f.eks. en husholdning med 2 voksne og 2 børn kan modtage ca. 4.000 – 8.000 $ pr. år i ekstra èngangsbetaling.

Ordningen er ikke oprindeligt etableret som et ”borgerlønsprojekt”, men i kraft af, at den er ubetinget og universel, betales af staten og finansieres af indtægter som staten modtager fra kilder der ejes i fællesskab, har den en vis lighed med tankerne bag borgerlønsidéen. Derfor er der blevet lavet en del undersøgelser af effekten på samfundet og borgenes adfærd, med henblik på få et sammenligningsgrundlag for effekten af en ubetinget, universel borgerløn.    

Senest lavede Damon Jones og Ioana Marinescu fra USA`s ”National Bureau of Economic Research” (NBER) i 2018 en systematisk undersøgelse af ordningens effekt på arbejdsmarkedsdeltagelse og økonomisk vækst i Alaska. Målt på en række statistiske parametre, der blev sammenlignet med en konstrueret række tilsvarende parametre for resten af USA (Jones og Marinescu: NBER 2020). Deres konklusion var, at der ikke er nogen signifikant effekt på den samlede arbejdsmarkedsdeltagelse, men et lidt større samlet udbud af job, formentlig fordi den årlige ”dividendeudbetaling” har virket som en regelmæssig finanspolitisk stimulering på delstatsniveau. Der var en svag, men målbar stigning i andelen af deltidsbeskæftigede relativt i forhold til fuldtidsbeskæftigede. Specielt blandt kvinder og særligt indenfor servicefag, som havde fået en lidt større vækst end i resten af USA. Servicesektoren er præget af deltidsjob, og deltidsjobbene tiltrak tilsyneladende især kvinder.

Siden 2015 har udbetalingerne fra fonden givet anledning til en stigende politisk ustabilitet i Alaska, fordi vekslende guvernører har manipuleret beregningerne fra fondens udbetalinger. Enten ved nedsættelser, for i stedet at bruge provenuet til at finansiere offentligt forbrug uden at øge skattegrundlaget, eller ved forhøjede udbetalinger uden grundlag i fondens indtægter, for i stedet at ”købe” stemmer, hvorefter offentlige nedskæringer har skullet kompensere for de dækningsløse forhøjede udbetalinger. De populistiske manipulationer har dermed tydeligt demonstreret den politiske risiko, der er forbundet med en utilstrækkelig institutionalisering af finansieringsgrundlaget for en borgerlønsordning.  

Kilder:

  • Jones, Damon; Marinescu, Ioanna; “The Labor market impacts of Universal and permanent cash transfers: Evidence from the Alaska Permanent Fund” (NBER, 2020)
    https://www.nber.org/papers/w24312

 

Del artiklen