Alternativet og ubetinget basisindkomst

Af Dorte Kolding.

Af de politiske partier på tinge, der tænker ud af boksen, skiller Alternativet sig markant ud for noget godt. Deres bæredygtige program tegner konturerne af et samfund, der kunne se væsentligt bedre ud end det, vi har i dag. Der er visioner og nogle konkrete forslag til udformning af en moderne politik, der hviler på de tre bæredygtige søjler, miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Overordnet vil Alternativet et nyt vækstbegreb og bedre menneskelig trivsel og livsglæde.

Partiet har udviklet et værdigrundlag, der ikke før er set i politiske sammenhænge: Mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati. Og det er ikke gjort med ordene. Værdierne er nemlig synlige i de konkrete afsnit.

Nu ved vi jo, at Alternativet ikke går ind for at indføre ubetinget basisindkomst i sin rene form, men det ser ud til, at de gerne vil tage skridt, der kunne føre dertil på længere sigt.

I nedenstående vil jeg fremdrage nogle punkter i programmet, hvor man kan se, at en ubetinget basisindkomst ville kvalificere forslaget.

(Forslagene fra Alternativets partiprogram er indrykket og kursiveret. Resten er mine kommentarer.)

Social bæredygtighed

4.3.1 FORSLAG | Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp

 

Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger

Måske den kravfri kontanthjælp er et skridt på vejen, men det ville batte mere, hvis man tog skridtet fuldt ud og foreslog en ubetinget basisindkomst til alle. Så kunne man sløjfe hele det kæmpestore bureaukrati, der kører hele arbejdsmarkedssektoren i form af et monstrøst regelsæt og kontrolapparat og det parallelle arbejdsmarked med meningsløse og ydmygende krav fra myndighederne. Den frisættelse af mennesker, der mister arbejde eller bliver syge vil være helt i tråd med grundværdien empati.

Men Alternativet kommer også med et forslag på den lange bane, som godt kunne ligne en egentlig ubetinget basisindkomst:

4.3.2 FORSLAG | En markant forenkling af socialsystemet

 

På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation.

I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturligt kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

Det nærmer sig noget UBI-lignende, men den rene vare er det ikke, idet det jo indebærer, at alle får udbetalt et beløb, man kan leve af uden betingelser, og at man dermed ophæver begreberne, som vi kender i dag. Her ser det ud til, at kasserne er opretholdt og at der stadig skal sagsbehandling til at putte folk i den rigtige box. Gennemsigtigheden er kun relativ.

Fleksibelt arbejdsliv

4.1.1 FORSLAG | Fleksibelt arbejdsliv

 

Alternativet ønsker et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov vi som mennesker har gennem et helt liv.

Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde på samme høje aktivitetsniveau.

Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri.

Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en time-bankmodel.

Alternativet peger her på et fleksibelt og mangfoldingt arbejdsliv. Dertil har de et konkret forslag, nemlig en time-bankmodel, så folk kan spare op til orlov. Det er også et sympatisk forslag, men tænk på, hvor meget mere fleksibelt det kunne være, hvis vi havde UBI. Så ville alle kunne tilrettelægge deres arbejdsliv med pauser til fri afbenyttelse uden andres indblanding, og de mange frigivne jobs ville komme andre til gode.

4.1.2 FORSLAG | Balance i børnefamilien

 

Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig sit forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv.

For at opnå virkelig gode rammer, vil en UBI være ideel i denne sammenhæng med frihed til at designe sit eget liv. Det ville være generøst.

9.4 MÆRKESAG | Mentalt helbred og forebyggelse af stress

 

Stress er et stigende folkesundhedsproblem i Danmark og kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst, anspændthed, tristhed, ondt i kroppen m.m. Tilstanden er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på en særlig belastning (ensomhed, meningsløshed, traume, travlhed m.m.), som kan være svær at håndtere.

Udover den negative påvirkning på velbefindende og livskvalitet, øger stress også risikoen for hjertekarsygdom og depression. Herudover har stress stor betydning for brugen af sundhedsvæsenets ydelser og spiller en betydelig rolle i forhold til førtidspension, efterløn, sygefravær, produktivitet m.m.

Alternativet vil arbejde for at styrke det mentale helbred, den psykiske sundhed og forebyggelsen af stress hos den enkelte.

Ja, men hvordan stopper vi stress-epidemien? Med UBI vil det være muligt for den enkelte at trække i bremsen, før stressen har taget magten fra én. Er man først blevet ramt vil det også være muligt at tage sig tid til at blive rask uden tvangsvurderinger og krav om at starte arbejde, før man er helt klar. Empati med medborgere, der er nede, vil trække dem opad.

Iværksætteri og social opfindsomhed.

8.1.1 FORSLAG | 2-årig målrettet iværksætterydelse

 

Ledige i dagpengesystemet med iværksætterambitioner har vanskeligt ved at starte egen virksomhed, da de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden afholder mange danskere sig fra at etablere sig som iværksættere pga. frygten for at gå konkurs.

På denne baggrund foreslår Alternativet en mere målrettet iværksætterydelse (80% af normal dagpengesats) og en særlig rådgivningsindsats til personer med de rette forudsætninger.

Ydelsen tildeles personer i dagpengesystemet, der har evnerne og viljen til en tilværelse som iværksættere. Ydelsens nedsatte størrelse sikrer staten et provenue og sikrer, at kun motiverede personer benytter sig af muligheden.

Efter højst to år skal iværksætteren være i stand til at oppebære egen løn gennem den nyetablerede virksomhed.

Den to-årige iværksætterydelse er et meget konkret forslag. Med 80 % af dagpengene og professionel vejledning i to år er der nok mange, der vil tage imod det frem for at gå ledig.

Det vil sikkert kunne fremme iværksætteri, men hvis alle modtog UBI ville det være en oplagt mulighed for flere at kaste sig ud i iværksætteri og tage den tid, der skal til for at gøre en ny virksomhed rentabel. Der vil stadig være brug for laboratorier mv. for at støtte iværksætterne til at få deres projekter til at lykkes. UBI ville gøre forslaget mere generøst.

Kunst og kultur. Kultur som vækstlag.

7.1 MÆRKESAG | Mere kunst, færre mursten og flere frizoner.

 

Det er helt afgørende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og være udøvende, skabende kunstner. Kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker. Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage på de mennesker, der skaber, udøver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er på professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent.

Der tales i programmet om frizoner, men ellers ikke så meget om, hvordan man vil gribe sagen an. Her er der igen store muligheder for at frisætte folks kreativitet og udklække kunstnere som ingensinde før ved hjælp af UBI. Kunstnere in spe kunne indrette sig økonomisk og stille og roligt opbygge en indtjening på deres værker eller arbejde i supplerende jobs, der kan understøtte deres kunstneriske udvikling. Jeg kender mange musikere, skuespillere og billedkunstnere, der ville have haft et langt mere kvalificeret liv med en basisindkomst i ryggen. Et sådant forslag ville indgyde mange mennesker det mod, der skal til for at lave god kunst til glæde for dem selv og landet.

Miljømæssig bæredygtighed

3.5.2 FORSLAG | Flere mindre landbrug

 

Det skal være muligt at ernære sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De færreste har på nuværende tidspunkt råd til at købe et landbrug, da gældsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kæmpe for en særlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder. Vi vil arbejde for implementering af en ordning, hvor en offentlig fond opkøber forgældede landbrug. Dette kunne foregå i samarbejde med Finansiel Stabilitet og banker med fokus investeringer i landbrug. Den opkøbte jord skal forvaltes bæredygtigt og forpagtes med et dekret om økologisk fødevareproduktion.

Hele den miljømæssige del af programmet lægger op til reformer, der kan redde os fra miljøkatastrofer og gøre den enkeltes liv mere sundt og grønt. Den grønne retning kan ikke skabes af UBI i sig selv, men omvendt kan man sige, at en grøn politik vil være lettere at indføre i et UBI-samfund, i og med at man kan igangsætte grønne eksperimenter som iværksætterprojekter og små økologiske brug, som man i dag ikke kan leve af. Man kan også ansætte folk med nedsat arbejdskapacitet i sæsonjobs og midlertidige ansættelser til gavn for begge parter. Med flere små landbrug som en form for socioøkonomiske virksomheder – uden at det skal betegnes som sådan – vil man også kunne skabe mere liv på landet. Her ser vi vist både ydmyghed, humor og empati!

Afsluttende bemærkninger:

UBI passer som hånd i handske til Alternativets værdier og program for et bæredygtigt samfund. De mange reformer vil profitere ved at borgerne er sikret en ubetinget basisindkomst.

Omvendt befrugter Alternativets politiske fremskridt i bæredygtig retning UBI til at blive en samfundsmæssig succes og ikke kun en gevinst for den enkelte. Der er mulighed for, at vi kan lave den omfordeling, der er en forudsætning for, at alle mennesker vil få flere lige chancer for at udfolde deres livsprojekter og menneskelige potentialer i et mere ligeværdigt og bæredygtigt samfund, hvor tid til livet rangerer over penge til rastløst og meningsløst overforbrug. Det gælder både i forhold til penge, men også i forhold til ligeværdighed og respekt for hinanden.

Vi ville i et og samme hug kunne modvirke klientgørelsen, forbedre miljøet, nedbryde visse dele af bureaukratiet, frisætte kreativiteten og styrke sammenhængskraften i det danske samfund.

Der er med Alternativets foreløbige program skabt visioner for at skabe et robust samfund, miljømæssigt, socialt og økonomisk. Tilføjer man UBI som en integreret bærende struktur, en pengereform med en stabil bank- og finanssektor samt en skattereform à la det, der er også er skitseret i programmet, vil man kunne forme fremtidens nye velfærdsstat med menneskelig trivsel og glæde i et land, der viser viljen til virkelige fremskridt. Kun ad handlingens vej kan vi vise resten af verden, at det nytter at træde nye stier.

Der foregår for tiden løbende debatter om UBI rundt om i landet blandt Alternativets medlemmer. Det vil være en stor sejr for dem og for basisindkomstbevægelsen, hvis partiet når frem til en bæredygtig model for en ubetinget basisindkomst.

print

3 comments

  • Leo Nygaard

    Dorthe : Fabelagtig god og tydelig parring af Å-programmet og UBI.
    Det må overbevise Alternativisterne om at gå hele vejen.
    Mit tillæg : Vis løn modtagerne respekt ved at markere en væsentlig difference mellem mindsteløn og UBI, ved at folketinget ophøjer den aftalte mindsteløn til lov. Det er tilladt at tænke realpolitisk.

    • Dorte Kolding

      Tak, Leo. Der er gang i debatten i Alternativet. I København arbejder en gruppe med at formulere et program, der kan gå videre i systemet, og i Aalborg studerer de UBI på åbne møder een gang om måneden. Konferencen i København i sidste måned vil givet også stimulere interessen i hvert fald i Alternativet. Og det vil forhåbentlig være en start på at andre partier vil tage spørgsmålet alvorligt. Jeg mener dog, at det fortsat er vigtigt at sprede viden om UBI i den brede befolkning og ad den vej bane vej til de politiske partier.
      Jeg kan kun være enig i, at mindstelønnen skal være højere end UBIen. Det vil også give et ekstra rådighedsbeløb ved lønarbejde, hvis man flytter skat fra arbejde til bolig og/eller grundskyld, økonomiske transaktioner, miljøafgifter etc., som både Retsforbundet og Alternativet går ind for.
      Å’s forslag om nedsættelse af arbejdstiden kan også gå i spænd med UBI, især hvis det bliver uden lønnedgang. Det vil være med til yderligt at fordele arbejdet og vende automatiseringen til lykke for os alle.

      • Leo Nygaard

        Befolkningen og partierne – ja.
        Jeg har skrevet til LA 4 gange, sidst Joachim B, og opridset en del af deres egne liberale mærkesager, der peger direkte på UBI. Der er vist en stopklods, jeg ikke kender. De svarer nemlig ikke.
        Også El for nogle måneder siden- de svarede dog – at UBI ikke var på programmet.
        Og Nye Borgerlige har faktisk punkter der peger samme vej. De svarede venligt, men de vidste tilsyneladende ikke, hvad UBI var 🙂