Borgerløn – nej tak

Af Jørgen Elikofer, sekretariatschef i Dansk Metal (uddrag af kronik fra Ekstra Bladet, 2.10.01)

»Så skulle vi se det med. Midt i en periode med den historisk højeste beskæftigelse i Danmark og mangel på arbejdskraft i mange sektorer foreslog Rune Engelbreth Larsen, at vi atter skulle til at diskutere borgerløn. Det turde næsten være løgn. Men mandag 10.9. skrev Rune Engelbreth Larsen faktisk i Frontalt (kronikken: »Borgerløn på dagsordenen«), at der burde indføres borgerløn i Danmark.«

»Hans konklusion var, at når vi nu lever i et af verdens allerrigeste overflodssamfund, så bude vi indføre borgerløn. For borgerløn er ifølge Rune Engelbreth Larsen ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd eller ej, men alene et spørgsmål om politisk og økonomisk prioritering.«

»Mage til sludder og vrøvl er der meget langt imellem i Ekstra Bladet. Men hukommelsen er åbenbart ultrakort hos mange danskere. Ser vi først på påstanden om, at vi skulle have råd til borgerløn, så tænk dog blot otte år tilbage. Da havde vi næsten 350.000 registrerede arbejdsløse. Sagt på en anden måde var vi tæt på at have indført borgerlønnen ad bagvejen dengang. Men vi havde så sandelig ikke råd til det. Udlandsgælden var på over 300 mia. kroner og steg hvert år med underskuddet på betalingsbalancen, der var på ca. 30 mia. kr. Den offentlige gæld var steget til over 600 mia. kr. og voksede med et statsunderskud på mere end 40 mia. kr. om året.«

»Men det er ikke det værste ved Rune Engelbreth Larsens synspunkter. Det værste er, at han slet ikke har fattet, hvordan vores rige velfærdssamfnd fungerer. Åbenbart derfor ser han helt bort fra den kendsgerning, at hele fundamentet for et af verdens rigeste samfund – Danmark – er, at folk gider at dygtiggøre sig og at arbejde. Og at hele grundlaget for en af verdens største omfordelinger af velstand, som Danmark også står for, er, at dem, der arbejder for at skabe værdierne i samfundet, finder, at det hele går retfærdigt til. Med borgerløn ville velstanden fordufte. Og viljen til at dele det, der ville være tilbage, ville i endnu højere grad fordufte. Hvorfor? Fordi mange ikke ville gide at gå opå arbejde, hvis de vidste, at naboen med borgerlønnen som bund i sin økonomi havde valgt at dyrke sine radiser og andre afgrøder i kolonihaven, medens han selv i sit ansigts sved tjente ind til sin egen løn og naboens borgerløn.«

»Borgerløn i Danmark er altså umulig alene på grund af manglende økonomiske muligheder. Men borgerløn burde herudover være uønsket i Danmark, for vi vil ikke afskaffe friheden, ligheden og demokratiet i vores dejlige velfærdssamfund.«

LÆS OGSÅ: BORGERLØN JA TAK (læserbrevsreaktioner på Jørgen Elikofers kronik)
BORGERLØN – NEJ TAK (uddrag af kronik fra Ekstra Bladet, 2.10.01)
Af Jørgen Elikofer, sekretariatschef i Dansk Metal

»Så skulle vi se det med. Midt i en periode med den historisk højeste beskæftigelse i Danmark og mangel på arbejdskraft i mange sektorer foreslog Rune Engelbreth Larsen, at vi atter skulle til at diskutere borgerløn. Det turde næsten være løgn. Men mandag 10.9. skrev Rune Engelbreth Larsen faktisk i Frontalt (kronikken: »Borgerløn på dagsordenen«), at der burde indføres borgerløn i Danmark.«

»Hans konklusion var, at når vi nu lever i et af verdens allerrigeste overflodssamfund, så bude vi indføre borgerløn. For borgerløn er ifølge Rune Engelbreth Larsen ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd eller ej, men alene et spørgsmål om politisk og økonomisk prioritering.«

»Mage til sludder og vrøvl er der meget langt imellem i Ekstra Bladet. Men hukommelsen er åbenbart ultrakort hos mange danskere. Ser vi først på påstanden om, at vi skulle have råd til borgerløn, så tænk dog blot otte år tilbage. Da havde vi næsten 350.000 registrerede arbejdsløse. Sagt på en anden måde var vi tæt på at have indført borgerlønnen ad bagvejen dengang. Men vi havde så sandelig ikke råd til det. Udlandsgælden var på over 300 mia. kroner og steg hvert år med underskuddet på betalingsbalancen, der var på ca. 30 mia. kr. Den offentlige gæld var steget til over 600 mia. kr. og voksede med et statsunderskud på mere end 40 mia. kr. om året.«

»Men det er ikke det værste ved Rune Engelbreth Larsens synspunkter. Det værste er, at han slet ikke har fattet, hvordan vores rige velfærdssamfnd fungerer. Åbenbart derfor ser han helt bort fra den kendsgerning, at hele fundamentet for et af verdens rigeste samfund – Danmark – er, at folk gider at dygtiggøre sig og at arbejde. Og at hele grundlaget for en af verdens største omfordelinger af velstand, som Danmark også står for, er, at dem, der arbejder for at skabe værdierne i samfundet, finder, at det hele går retfærdigt til. Med borgerløn ville velstanden fordufte. Og viljen til at dele det, der ville være tilbage, ville i endnu højere grad fordufte. Hvorfor? Fordi mange ikke ville gide at gå opå arbejde, hvis de vidste, at naboen med borgerlønnen som bund i sin økonomi havde valgt at dyrke sine radiser og andre afgrøder i kolonihaven, medens han selv i sit ansigts sved tjente ind til sin egen løn og naboens borgerløn.«

»Borgerløn i Danmark er altså umulig alene på grund af manglende økonomiske muligheder. Men borgerløn burde herudover være uønsket i Danmark, for vi vil ikke afskaffe friheden, ligheden og demokratiet i vores dejlige velfærdssamfund.«

LÆS OGSÅ: BORGERLØN JA TAK (læserbrevsreaktioner på Jørgen Elikofers kronik)

print