Frihed, tryghed og værdighed
Af Michael Husen
Et godt motto for Borgerlønsbevægelsen – bevægelsen for ubetinget basisindkomst – kunne være FRIHED, TRYGHED OG VÆRDIGHED. Det klinger lidt som det kendte “Frihed, lighed og broderskab” fra den franske revolution i 1789, og det er heller ikke tilfældigt. De udspringer begge af værdierne i den moderne tidsalder efter oplysningstiden. Man kunne sige, at FRIHED, TRYGHED OG VÆRDIGHED er en opdatering af det oprindelige revolutionære motto, som er mere i tråd med den moderne tids værdier, sådan som de f.eks. kommer til udtryk i FN’s menneskerettigheds-erklæring fra 1948. Og ligesom de borgerlige revolutioner var relevante og aktuelle i Frankrig og i USA i slutningen af 1700-tallet, så er en borgerlønsrevolution relevant i dag for at færdiggøre de humanistiske tanker og ideer, som den vestlige verden bygger på.
FRIHED var historisk set en frigørelse fra et feudalt klassesamfund, hvor mennesker var bundet til den stand, de var født i, og underlagt et hierarki af konge- eller fyrstemagt, adelsvælde, herremænd, præsteskab og lavsvæsen og intet kunne foretage sig, der oversked de rammer, der var sat for dem. Friheden betød en frigørelse af individet, det enkelte menneske, der fik sin frihed til selv at vælge sit erhverv og sin bopæl, og til at skabe sin egen tilværelse og plads i samfundet. I Danmark indebar det blandt andet love om næringsfrihed, alment skolevæsen og ophævelse af stavnsbåndet, og efterhånden stemmeret til deltagelse i en demokratisk styreform. Frihed var en frihed fra de begrænsninger, samfundet tidligere havde lagt på den enkeltes muligheder for udfoldelse.
Borgerløn – ubetinget basisindkomst (UBI) – bygger videre på denne frihedstanke men tager den et skridt videre: Med en ubetinget grundindkomst som sikkert og umisteligt indtægtsgrundlag har den enkelte bedre mulighed for at træffe egne valg i sit arbejdsliv og f.eks. sige fra over for usunde, farlige, meningsløse eller uværdige arbejdsvilkår. Og også bedre mulighed for at forsøge at starte egen virksomhed og blive sin egen arbejdsgiver.
TRYGHED er sikkerheden for og visheden om, at man altid vil kunne overleve, også selv om man skulle blive arbejdsløs eller ramt af sygdom eller andre ulykker, der kunne indtræffe. Der er i de fleste moderne samfund en konsensus om, at der altid er et sikkerhedsnet under mennesker, der får brug for det. Velfærdssamfundet i de nordiske lande giver den mest udbyggede form for sikkerhed og tryghed, verden har set, og er ikke uden grund model og genstand for beundring fra resten af verden. I de nordiske velfærdsstater er alle sikret ret til sundhedsydelser, skolegang og uddannelse, og i tilfælde af økonomisk nød træder samfundet til med fornøden hjælp.
UBI tager denne tryghed et skridt videre: Ligesom skolegang, sundhedsvæsen, veje og infrastruktur er selvfølgelige og gratis goder til rådighed for alle, vil en UBI også give alle et grundlæggende økonomisk eksistensgrundlag. Alle vil være sikret en grundydelse, et beløb, der automatisk indgår på kontoen hver måned uafhængigt af anden indtægt og uafhængigt af, om man har arbejde eller ej.
VÆRDIGHED er et begreb der har en fremtrædende plads i FN’s menneskerettighedscharter. Det er nævnt i den allerførste artikel, der siger at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Vi skal behandles lige og med samme værdighed. Ikke alene skal alle have frihed og ret til økonomisk og anden tryghed, man har også ret til at blive behandlet værdigt. Begrebet værdighed er i stigende grad kommet i fokus de seneste år. Politikere taler om værdighedsreformer, om at ældre borgere på plejehjem skal have mere værdige forhold. Man taler om mere værdig behandling af udsatte borgere. Minoriteter træder frem og forlanger at blive behandlet med mere respekt og værdighed. Senest har vi f.eks. set grønlænderne gøre opmærksom på, at de længe har følt sig behandlet og set på som anden rangs mennesker. Nu kræver de at blive betragtet som mere ligeværdige mennesker.
Borgerløn – UBI – har netop dette fokus på værdighed. Der er klart mere værdighed i, at der automatisk hver måned går et beløb ind på ens konto, end at det er noget, man skal søge om først. Der er altid en form for værdighedstab forbundet med at skulle stå ansigt til ansigt med en sagsbehandler eller blot at skulle udfylde en ansøgning om økonomisk hjælp. Hvis ALLE BORGERE i samfundet, rige som fattige, automatisk modtager et grundbeløb hver måned, er der ikke længere noget stigmatiserende ved det. Så er det blot normalt, og man er ikke udstillet som “taber”, som en der ikke kan klare sig selv. Alle er i samme båd og har samme værdighed, hvad den økonomiske grundindtægt angår.
FRIHED og TRYGHED har længe været mainstream i de moderne vestlige samfund og er noget, vi efterhånden tager for givet. Det er på tide, at også VÆRDIGHED kommer med på paletten. Så lad os gå på barrikaderne og kæmpe for Frihed, Tryghed og Værdighed – via borgerløn.