Kong Frederiks nye natursyn

Af Erik Christensen

 

I sin nytårstale sagde kong Frederik, at “naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne”.

Hvad mente han med, at ingen ejer disse naturområder? Var det bare et skjult visdomsord eller udtryk fra et digt eller en sangtekst? Eller mente han det virkeligt? At de er ingens? Eller betød det, at de er vores alle sammens, fællesskabets?

For det er jo ikke rigtigt, bogstaveligt talt, at ingen ejer skovene, dalene og engene. De er for det meste privatejede.

Hvis han havde sagt, at skovene, dalene og engene bør ejes af fællesskabet, havde der rejst sig et ramaskrig. Det ville være politik.

Nu taler kongen som om havet, skovene, dalene og engene var nogle fælleder.

 En fælled betegnede oprindeligt den fælles jord, som lå udyrket og blev brugt som fælles græsgange. I dag er begrebet fælleder udvidet til en lang række fællesressourcer som fx vand, havets fisk, men også mere uhåndgribelige sociale og kulturelle ressourcer som patenter, Internet, viden og universiteter.

Hvis der i dag kom en øget forståelse for, at en række natur- og andre fællesressourcer var fælleder, ville det  i fremtiden være naturligt at afgiftsbelægge brugen af en række af disse ressourcer for at beskytte og bevare dem og for at kunne reducere indkomstskatten, som har en række dårlige effekter.

Lå der i kongens ord en genopdagelse af fællederne, at jorden, luften, mineralerne og havet er fællesressourcer, som der skal værnes om?

De er i stort omfang blevet udplyndret, indhegnet, privatiseret og varegjort. De skal i stedet tilbageerobres. Og der skal ansættes en afgift for brugen af dem. Indtægterne fra brugen af fællederne bør opsamles i en fond, som kan uddele fælles dividender (en borgerløn) til alle borgere.

Kongens nye natursyn kunne derved få revolutionerende politiske konsekvenser og gøre Danmark til et førende grønt foregangsland.

 

Erik Christensen