Myren og Græshoppen
Æsops fabel om myren og græshoppen, som er skrevet nogle hundrede år før vor tidsregning, lyder i en ældre dansk oversættelse således:
Paa en iiskold Vinterdag var en Myre ifærd med at slæbe noget Korn, som den om Sommeren havde samlet sammen, ud for at tørre det. En Græshoppe, som næsten var halvdød af Sult, bad den om at give den en Bid deraf, for at den kunde friste Livet. „Hvad tog Du Dig for sidste Sommer?” spurgte Myren. „ O ,” svarede Græshoppen, „jeg var ikke ledig. Jeg gjorde ikke andet end synge hele Sommeren igjennem.” Da loe Myren og sagde, idet den lukkede for sit Kornkammer: „Siden Du kunde synge hele Sommeren, saa er det bedst, at Du dandser om Vinteren.”
Som man saaer, saa høster man.
Fablen er blevet genfortalt mange gange i børnebøger og tegnefilm, som f.eks. i Disneys vidunderlige serie Silly Symphonies.fra 1930’erne. I de fleste genfortællinger ender det med, at myren alligevel forbarmer sig over græshoppen og giver den noget at spise, og til gengæld tager græshoppen ved lære og beslutter, at den fremover vil være fornuftig og arbejde for at sikre sig føden.
Sådan er det ikke hos Æsop; der bliver døren lukket. Den der ikke vil arbejde, skal heller ikke æde.
Det moralske spørgsmål
Historien passer godt til moralen i det moderne samfund: du skal arbejde for føden. Hvis du ikke arbejder, kan du måske godt få hjælp alligevel, men så skal du til gengæld skamme dig – og forbedre dig.
Moralen kan også trækkes sådan op: Det er ikke rimeligt og retfærdigt, at myrerne som arbejder hårdt, skal aflevere noget af deres arbejdsprodukt til græshopperne. En politik, der vil gennemtvinge en fast overførsel fra de arbejdende til de ubemidlede og ikke-arbejdende, er direkte uetisk. Det grænser til tyveri.
Hvad stiller man som borgerlønstilhænger op over for sådan et standpunkt? Hvordan argumenterer man som UBI-tilhænger for, at borgerløn er etisk forsvarligt? Det har bl.a. borgerløns-forkæmperen Philippe Van Parijs givet to gode svar på.
Borgerløn som dividende af fælles ressourcer
For det første skal man ikke se borgerlønnen som en værdi- eller pengemængde, der skabes af de arbejdende og fra dem overføres til nogle andre. Borgerlønnen skal ikke finansieres gennem beskatning af arbejde.
Borgerlønnen skal betragtes som en dividende, et rimeligt afkast, af værdier, der eksisterer i forvejen, både de ressourcer, naturen selv indeholder og de samfundsmæssige goder, der er skabt af de foregående generationer. “We should think of Basic Income as a form of pre-distribution of assets to which all have an equal claim rather than a re-distribution of earned incomes” (Birnbaum 2019, s. 513)
Ingen mennesker har skabt de naturlige ressourcer og ingen nulevende kan hævde en eksklusiv ejendomsret til den samlede mængde af kultur, videnskab, teknologi, institutioner og infrastruktur. Disse værdier tilhører alle, og alle har moralsk ret til at nyde godt af dem. Derfor er en dividende af disse ressourcer moralsk og etisk rimelig.
Et enkelt sted, hvor man har taget konsekvensen af denne tankegang, er Alaska, der via en national fond (Alaska Permanent Fond) siden 1982 har uddelt det årlige overskud af landets olieproduktion til alle landets borgere. Olien er en naturressource, som ingen mennesker har skabt, som derfor tilhører alle, og som følgelig bliver uddelt til alle hvert år.
Generelt kan man beskatte de naturgivne samt de kulturelle og sociale goder, der er knaphed på, og som nogle mennesker har et så højt forbrug af, at de derigennem lægger beslag på mere end deres egen rimelige andel. Et eksempel er afgift på CO2-udledning som netop er kritisk i forhold til alles adgang til et bæredygtigt miljø og klima.
Borgerløn for at skabe lige muligheder
Det andet svar er i tråd med den gældende liberalistiske forståelse af samfundet. Formelt er alle mennesker lige og har lige muligheder og rettigheder til at handle og klare sig på samfundsarenaen. Men i praksis er der stor forskel på, hvilke muligheder de enkelte har. Mulighederne afhænger af, hvor i verden, man tilfældigvis er født, og, hvilke forældre og hvilket netværk, man tilfældigvis har. Nogle har via deres familie på forhånd ejerskab til jord, penge og forbindelser. Nogle er så heldige at være født med høj begavelse og store evner. Andre er ikke så heldige. Fordelingen, nationalt og globalt, er endog meget skæv, og de muligheder man har, er omstændigheder, der beror på held og som den enkelte ikke selv er herre over.
For at rette lidt op på det og skabe mere reel lighed i muligheder, sådan som liberalismen hævder at udgangspunktet skal være, er det nødvendigt, og dermed også et etisk krav, at der sker en omfordeling og udligning af startbetingelserne, der kan kompensere for den store skævhed der er i fordelingen af muligheder. Reel lighed i liberalistisk forstand kræver derfor borgerløn.
Borgerløn er derfor ikke kun retfærdigt, men er ligefrem en etisk nødvendighed for at tilvejebringe i hvert fald noget af den lighed i muligheder, som liberalismen opstiller som ideal.
Moralen i fablen om myren og græshoppen
Hvordan er det så med myren og græshoppen? Hvordan er det etiske regnestykke her?
Nøgternt set er etiske overvejelser ikke relevante i dyreverdenen. De giver ingen mening, da al adfærd er styret af genetiske eller mekanisk tillærte mønstre. Det giver dybest set slet ikke mening at lave analogier mellem mennesker og dyr på den måde, som gøres i Æsops fabler.
Men hvis vi alligevel skal gå ind på spøgen, så må vi – selv om vi måske ødelægger en god historie – sige, at myren og græshoppen ikke er lige i udgangspunktet. Myren har sin myretue og sit forrådskammer og sin indbyggede disposition til at samle forråd, dvs. myren besidder en teknologi, eller kultur om man vil, som græshoppen ikke har adgang til. Men adgangen til denne teknologi er ikke myrens egen fortjeneste. Det er en genetisk nedarvet viden og kunnen, som myren har fået i gave fra fødslen, hvilket græshoppen ikke har. Myren kan derfor godt lukke døren for græshoppen, når den beder om mad, men den kan ikke argumentere for, at det er etisk at gøre det. Det etisk korrekte ville være, at græshoppen fik en rimelig andel af de fordele, som den eksisterende teknologi stiller til rådighed. Ligesom borgerløn er en rimelig dividende af menneskehedens samlede teknologiske formåen.
Michael Husen
Henvisninger.
Fabler af Æsop, ved Christian Winther, 1859.
Disney, Silly Symphonies: The Grasshopper and the Ants (1934):
Philippe Van Parijs: Real Freedom for All, 1995
Simon Birnbaum: “The Ethics of Basic Income” i The Palgrave International Handbook of Basid Income, ed. Malcolm Torry, 2019, s. 507-522