Oversigt over finansieringsmodellerne

Finansieringsmodellerne er modeller for, hvordan en ubetinget basisindkomst (UBI) vil kunne finansieres, så statsbudgettet hænger sammen. Modellerne kan i hovedtræk inddeles i utopiske og pragmatiske modeller, alt efter hvor store samfundsændringer, de indehærer.

Generelt

Her på siden er vist nogle forskellige finansieringsmodeller udarbejdet af forskellige personer. Modellerne skal ikke ses som færdige løsninger men som skitseforslag, der kan arbejdes videre med. Modellerne skal heller ikke betragtes som BIEN Danmarks officielle bud på finansieringsproblematikken, de skal snarere ses som et idekatalog, og vi håber, de kan inspirere flere til at bidrage med konstruktiv kritik og gode ideer (skriv til sekretariatet eller på vore Facebook-sider).

Finansieringsmodellerne er modeller for, hvordan en ubetinget basisindkomst (UBI) vil kunne finansieres, så statsbudgettet hænger sammen. Modellerne indeholder i hovedtrækkene følgende beløbsposter, der helst skal balancere:

Udgiften til UBI. Det er et regnestykke, der ganger størrelsen af UBI’en med antallet af personer, der skal modtage den. Der kan evt. være tale om differentierede beløb for forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne, ældre), og personkredsen kan defineres forskelligt, f.eks. kunne en mulig afgrænsning være: personer med dansk statsborgerskab.

Besparelse ved bortfald af diverse overførselsindkomster. Det kan f.eks. være folkepension, SU, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension, boligsikring m.m. Det er nødvendigt at vurdere de enkelte poster hver for sig, mhp om der er grunde til, at nogle af dem skal bevares helt eller delvis ved siden af en UBI. Det kunne f.eks. være ekstra hjælp til handicappede.

Administrative besparelser. Hvis en UBI bliver indført som en generel rettighed, vil den kunne administreres som en automatisk udbetaling til borgerne (f.eks. varetaget af skattevæsenet) og så bliver en række funktioner og stillinger inden for stat og kommuner overflødige og kan spares væk. Det gælder f.eks. funktioner omkring sagsbehandling, kontrol og aktivering af arbejdsløse.

Ændret provenu fra skatter og afgifter. Alt efter, hvordan en model er skruet sammen og hvor stor en UBI, man opererer med, vil der med en vis sandsynlighed være behov for et øget provenu fra skatter og afgifter – evt. indførelse af nye beskatningsformer – for at få budgettet til at hænge sammen. Beskatnings- og afgiftområder kan være indkomstskat, formueskat, omsætningsafgifter, forbrugsafgifter, CO2-afgifter, ejendomsskat, grundskyld, Tobin-skat m.m.

Utopiske og pragmatiske modeller, samt meta-modeller

De modeller, der er præsenteret på BIEN Danmarks hjemmeside, falder i to hovedkategorier, som man kunne kalde hhv. utopiske og pragmatiske modeller for finansiering af UBI. De utopiske modeller forudsætter nogle gennemgribende ændringer i samfundsstrukturen og i de økonomiske institutioner, mens de pragmatiske modeller forsøger at vise, at en UBI vil kunne gennemføres og finansieres ved at ændre lidt på de allerede eksisterende forhold.

Endvidere er der et par meta-modeller, dvs. modeller, der kan bruges til en overordnet sammenligning af de øvrige modeller.


Til de utopiske modeller hører:

Et humant ligevæ
gtssamfund
(Midteroprørerne), fra 1982. I denne model er borgerløn en del af en omfattende ændring i samfundsstrukturen, hvor bl.a. ”Alle store virksomheder er fællesvirksomheder, hvor medarbejderne har samme timeløn uanset hvad de arbejder med. Man kan kun arve beskedne beløb, og man kan ikke skaffe sig arbejdsfri indtægter ved at udbytte andres arbejdsindats. Man kan heller ikke tjene penge ved at eje andre menneskers boliger.” Finansieringen af borgerlønnen påregnes at ske hovedsagelig gennem direkte bidrag fra fællesvirksomhederne til statskassen i form af selskabsskat, afgifter og renter af lån fra det offentlige.

Syntesetanken er en ide om en samfundsreform bestående af 3 dele: en pengereform, indførelse af fuld grundskyld, og indførelse af en basisindkomst til alle. Finansiering af basisindkomsten vil ske bl.a. gennem provenuet fra grundskylden.

Utopia-modellen (v. Toke Ernstsen) vil afskaffe indkomstskatten, og i stedet indføre en generel transaktionsafgift, der pålægges økonomiske transaktioner i alle led i såvel produktionen som distributionen. Det kan betragtes som en udvidet moms, der ikke kun rammer slutbrugeren, men også rammer alle forudgående led. Provenuet fra denne transaktionsafgift forventes at kunne bære det meste af statsbudgettet og herunder en UBI til alle.


Til de pragmatiske modeller hører:

Negativ skat modellen (v. Per Sørensen). I denne model indføres en skattefri og ubetinget basisindkomat af størrelse som kontanthjælpen og administreret af skattevæsenet som en negativ skat. Al indtægt herudover beskattes med en flad skatteprocent på 50, 60 eller 70 procent (tallet har ændret sig gennem successive beregninger af modellens konsekvenser). UBI’en finansieres gennem 1. bortfald af eksisterende overførselsindkomster, 2. øget skatteprovenu via den flade skatteprocent og 3. administrative besparelser.

Common sense modellen (v. Michael Husen). I denne model indføres en skattepligtig UBI og samtidig nedsættes lønniveauet for både offentligt og privat ansatte, så alle har nogenlunde samme bruttoindtægt som i det nuværende system, men nu bestående af en UBI-del og for de arbejdendes vedkommende en supplerende løn-del. Arbejdsgiverne betaler en afgift til staten for hver time, de har en medarbejder ansat, således at også arbejdsgiverne har nogenlunde samme udgift til lønninger som før. Finansieringen af UBI sker dels gennem indkomstskatten (der er uændret i forhold til nu), dels gennem statens besparelser i lønudgifter til offentligt ansatte, og dels gennem arbejdstimeafgiften fra de private arbejdsgivere. Hertil kommer bortfald af andre overførselsindkomster samt administrative besparelser.

Søren Ekelunds model regner med en høj basisindkomst (20.000 kr./år før skat) ud fra den betragtning, at de afledte positive effekter af basisindkomsten vil være højere, jo højere det udbetalte beløb er. I denne model medregnes en række af disse afledte effekter. Problemet med afgrænsning i forhold til EU og indvandrere forslås løst efter princippet om en “brøkpension”, hvorefter man først opnår fuld UBI efter 40 års bopæl i Danmark.


Meta-modeller:

Grafisk samfundsmodel (af Søren Skogstad Nielsen) er en overordnet grafisk beskrivelse af samfundets ressourcer, aktører og penge- og værdistrømme. Modellen bliver brugt til at give en visuel grafisk visning af forskellen mellem de forskellige foreslåede finansieringsmodeller.

Kim Petersens model er en samling regneark, der tager udgangspunkt i en pragmatisk model for UBI. Modellen indeholder nogle parametre, der kan varieres (basisydelsens størrelse og skattesatser), hvorefter man kan se effekten i skat og rådighedsbeløb for personer i forskellige indtægtsgrupper.

 

Hvad har BIEN Danmark brug for?

BIEN Danmark er en tværpolitisk forening. Vi er ikke bundet til noget politisk parti og heller ikke til hverken en rød eller blå politisk holdning. Vi vil gerne holde fast i, at ideen om en ubetinget basisindkomst har appel til både liberalister  (via den frihed, UBI giver), socialister (via den tryghed og solidaritet, der ligger i UBI) og humanister (via den værdighed og befrielse fra kontrol og umyndiggørelse, UBI indeholder).

Ligeledes ønsker vi i BIEN Danmark ikke at lægge os fast på en bestemt model for UBI og dens finansiering. UBI kan tænkes afprøvet og indført i mange forskellige udgaver, og vi vil gerne stille os åbne over for dem alle. Vi er således åbne over for både utopiske og pragmatiske tilgange som skitseret ovenfor.

Omvendt har vi i de daglige diskussioner med folk, som er skeptiske over for UBI, brug for at kunne henvise til en simpel og overbevisende pragmatisk finansieringsmodel, som skal tjene til eksempel på, at en UBI faktisk godt vil kunne hænge økonomisk sammen. Det er for at imødegå den hyppigt fremsatte indvending, at samfundet ikke har råd til at indføre en UBI.

Som sådan et pragmatisk eksempel har vi hidtil støttet os til ”Negativ skat modellen”, som Per Sørensen udarbejdede første gang i 2004, og som siden er revideret nogle gange (se hjemmesiden). Men vores problem er, at vi ikke har kunnet få kvalificerede fagøkonomer til, med et uhildet eller måske endda positivt blik, at gå ind i og kritisk vurdere hverken denne eller andre modeller for at vurdere, om de er holdbare. De fleste fagøkonomer afviser på forhånd, at ubetinget basisindkomst til alle kan have nogen gang på jorden, eller at det overhovedet ville være politisk og moralsk acceptabelt. Derfor har det hidtil været svært for os at få en kvalificeret økonomisk faglig vurdering af, om vores talmateriale er korrekt og om vores beregninger af konsekvenserne er korrekte, eller om der er noget, vi har overset.

Vi har derfor det ønske, at nogle personer med en nationaløkonomisk baggrund vil gå vore modeller (især de pragmatiske, men også gerne de utopiske) efter i sømmene, se på både talmaterialet og konsekvensberegningerne, påpege evt. fejl og mangler og meget gerne supplere med forslag til, hvordan modellerne kan udbygges og forbedres, eller helt erstattes af noget bedre.

 

print