Overvågning på arbejdspladsen

Af Dorte Kolding

 

 ”Overvågning på arbejdspladsen kan let blive for meget” er overskriften på kronikken i Politikken d. 7. maj 2025. Den er skrevet af to arbejdsmiljøforskere, Jeppe Z.N. Ajslev og Malene Friis Andersen.

De har lavet empiriske undersøgelser i forskellige brancher på det danske arbejdsmarked og konstaterer, at der på mange arbejdspladser er indført overvågning af medarbejderne, hvor overvågning og målinger af arbejdsprocesser er blevet almindeligt forekommende i takt med, at teknologien har gjort det nemt. Nogle steder publiceres medarbejdernes performance på et for alle synligt scoreboard, der viser, hvem der arbejder hurtigt nok, og hvem der ikke gør det. Frygten for at blive fyret er derved blevet en integreret del af arbejdernes hverdag.

Overvågningen bliver ofte indført for at øge sikkerheden, men formålet glider ubemærket fra øget sikkerhed til overvågning af produktivitet, overholdelse af regler og aktivitetsniveau. Det skaber et arbejdsmiljø, hvor tilliden er afløst af kontrol og medarbejderne dehumaniseres og reduceres til navne og tal i statistikker.

Det medfører så en negativ reaktion fra medarbejderne, der udviser mindre loyalitet og engagement, hvilket igen fører til udvidet overvågning, der truer fællesskabet til fordel for individuelle målepunkter – en nedadgående spiral er skabt.

Kronikørerne fortsætter med at beskrive det danske arbejdsmarked, som et af verdens mest stabile, økonomisk vækstende og socialt lige. Det bygger på tryghed, høj uddannelse, medarbejderindflydelse og tillid, men den tilgang risikerer vi at miste, hvis vi indfører overvågning uden omtanke og uden om medarbejderne.

Forfatterne appellerer derfor til, at man tænker sig grundigt om og tager ansvar for de beskrevne dårlige konsekvenser og ulemper, det kan føre med sig.

Og så er det, jeg – som varm fortaler for borgerløn – ser for mig et nyt arbejdsmarked, hvor de beskrevne problemer vil opløses eller slet ikke opstå. For hvis vi levede i et samfund med ubetinget basisindkomst, ville arbejdstagerne kunne protestere mod overvågning. Med borgerløn i ryggen, ville skaden ikke være så stor, hvis det medførte fyring. Der er heller ingen tvivl om, at flere ville søge andet arbejde af egen fri vilje, hvis de blev udsat for overvågning.

Den frihed, der ligger i at kunne gå fra et job, uden at det får katastrofale følger, vil skabe et forbedret psykisk og fysisk arbejdsmiljø på alle arbejdspladser, ganske enkelt for at holde på medarbejderen. Og arbejdspladser med en sund og human kultur vil blive fremherskende.