2001 – Referat af landsmøde
Referat af borgerlønsbevægelsens landsmøde den 28. april 2001 på Brandbjerg Højskole
Formanden, Morten Damsgård Madsen, bød velkommen og redegjorde for arbejdsgruppens arbejde, som først og fremmest har været koncentreret om at få opstillet økonomiske modeller, med det formål at påvise, at en borgerløn rent økonomisk lader sig gennemføre i modsætning til, hvad økonomiministeriet beregnede i 1993.
Udvalgets arbejde har resulteret i følgende 3 beregninger, der er navngivet efter den person, der har været ankermand ved beregningerne:
Morten-modellen, der tager udgangspunkt i en skattefri borgerløn på kr. 70.000 for voksne over 18 år og kr. 35.000 for børn og unge indtil det fyldte 18. år. Borgerlønnen skal i henhold til modellen erstatte eksisterende pensioner, statens tilskud til dagpenge ved arbejdsløshed og børnechecken og udgør samtidig den skattefri bundgrænse.
Selv uden indregning af de administrative besparelser vil en sådan borgerløn kunne finansieres med en skatteprocent på 50% af merindtægter op til kr. 30.000, 50% af den næste kr. 100.000, samt 70% af indtægter derudover. En sådan beskatning vil resultere i et jævnt, progressivt forløb,
Henning-modellen forudsætter ligeledes bortfald af alle overførselsindkomster og derudover indførelse af fuld brugerbetaling for skolegang og børnepasning. Til gengæld er der fuld borgerløn også til børn og unge under 18 år. Modellen forudsætter ligeledes, at arbejdslønnen for folk i beskæftigelse nedsættes med de kr. 60.000, som borgerlønnen ansættes til for både børn og voksne.
Hvis boligtilskud, skattefri bundgrænse, kørselsfradrag og rentefradrag på privat gæld også afskaffes, fordeles statens provenu oven i de 60.000 kr. i borgerløn – uden lønnedgang. Modellen opererer med ens skatteprocent fra den først tjente krone for alle indkomster ud over borgerlønnen. Økonomien tilvejebringes gennem lønnedgangen og de meget væsentlige besparelser i administrationen af de komplicerede nuværende ordninger, en sådan forenkling bør kunne afstedkomme.
Bruno-modellen, opererer med en skattefri borgerløn på kr. 7.800 pr. måned til alle over 18 år. Den erstatter pensioner og dagpenge og gennemføres som en “negativ skat”(skattevæsenet kompenserer for manglende egenindtægt) med progressiv skatteskala.
For alle modellerne gælder det, at de foreløbige beregninger synes at dokumentere gennemførlighed, uden at skatteprocenten nærmer sig økonomiministeriets konklusioner af 1993. Det videre arbejde vil nu gå ud på at få de opstillede modeller gennemarbejdet og behandlet på økonomiministeriets lovmodel, da dette må skønnes at være en forudsætning for troværdighed over for offentligheden.
Forelæggelsen gav anledning til en livlig debat, hvori deltog samtlige deltagere i landsmødet.
En række medlemmer gav udtryk for, at de fandt, at det var en mangel, at arbejdsgruppen udelukkende havde beskæftiget sig med de økonomiske aspekter ved indførelse af borgerløn, medens de politiske og sociale konsekvenser ikke er blevet behandlet.
Arbejdsgruppen svarede hertil, at man naturligvis erkendte, at disse konsekvenser også var af stor betydning, men at borgerlønstanken først og fremmest er blevet skudt ned på en påstået økonomisk uigennemførlighed, og at vi for at blive taget alvorligt er nødt til at dokumentere modeller, der økonomisk hænger sammen.
Når dette er påvist, drejer det sig om at slå på andre fordele ved at afløse det nuværende kludetæppe af sociale ordninger og tilskud med borgerløn.
Forsamlingen pegede her på forhold som.
Den administrative forenkling, idet det nuværende system har medført, at vi trods årtiers påståede nedskæringer i det sociale system samtidig har kunnet konstatere, at antallet af administrativt personale i stat og kommuner er vokset.
Eliminering af “fattigdomsfælden” dvs. den kendsgerning, at arbejdsløse medborgere i lavtlønsgruppen under det nuværende system ikke har råd til at tage arbejde, fordi de derved mister en række økonomiske begunstigelser.
Farvel til tvangsaktivering – eller hvad det nu kaldes i år, et system, der har kostet milliarder med tvivlsomme resultater om nogen overhovedet.
Farvel til mindstelønnen, idet borgerlønnen udgør den sociale sikring. Dette vil formentlig kunne lette integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Herudover diskuterede landsmødet de mulige dynamiske virkninger, idet man må gå ud fra, at en drastisk ændring af fordelingssystemet vil medføre et ændret adfærdsmønster. Selv om man næppe kan forestille sig, at folk i almindelighed vil vælge arbejde fra, så vil der nok ske en ændring i retning af et mere naturligt forhold til arbejdsbegrebet, end hvad vi i øjeblikket er vidner til. Måske vil man igen arbejde for at leve i stedet for at leve for at arbejde.
Også problemerne omkring ensidig dansk indførelse af en borgerløn i en stadig mere international økomomi blev debatteret og må behandles seriøst
Sidst men ikke mindst var der enighed om, at påpege at indførelse af borgerløn også er et miljømæssigt udspil. Økonomierne i den vestlige verden er, som det ser ud i dag, stillet over for et krav om fortsat vækst for at sikre nye arbejdspladser i takt med mekanisering og automation. Vækstfilosofien er stadigt det fremherskende mantra, når man drøfter realpolitik.
Efter afslutningen af diskussionen om de økonomiske modeller causerede Per Sørensen ud fra en sammenligning mellem forholdene i Huxley’s “Fagre nye verden” og vort nuværende samfund om forholdet mellem arbejde, familie og samfund.
Herefter redegjorde Søren Kæstel om erfaringerne fra det lokalgruppearbejde, sjællandsgruppen havde sat i gang og opfordrede til at oprette lokalgrupper – ikke som snakkegrupper, men for at bringe borgerlønnen nærmere. Søren opfordrede også til at planlægge temamødet med indkaldte eksperter om de sociale og politiske konsekvenser.
Herefter gik deltagerne i grupper efter lokalt tilhørsforhold for at diskutere den kommende organisation. Det resulterede i at Østgruppen forsætter, medens en sydgruppe bestående af Syd- og Sønderjylland samt Fyn blev enige om at indkalde til et møde i Rødding den 30. maj. Nordjylland og Midtjylland var underrepræsenteret og vil senere finde ud af, om man vil dele sig i to grupper.
Herefter gik man over til generalforsamlingen.
Søren Kæstel blev valgt til dirigent.
Der udspandt sig en diskussion af forskellige emner. Hovedkonklusionen var, at den nye bestyrelse, som skal erstatte det vi hidtil har betegnet som arbejdsgruppen, skal professionalisere vedtægter og mødeform og se at få lavet et attraktiv brochure for at skaffe flere medlemmer.
Regnskabet blev forelagt og godkendt. Kontingentet blev fastsat uforandret til kr. 125.-, dog med mulighed for gratis e-mail informationer for alle interesserede.
Per Sørensen udsender girokort sammen med landsmødereferatet.
Kommende aktiviteter:
Høring til efteråret
Kørsel med økonomiministeriets lovmodel
Foredragsvirksomhed. Undersøg muligheden af at benytte folkeoplysningslovens §5 En anden mulighed er menighedsrådenes foredragsvirksomhed.
Påvirkning af opinionsdannere. Mennesker, der i ord eller tale kritiserer den nuværende system bør gøres opmærksom på bevægelsens eksistens. Lad et ord falde til per@borgerloen.dk., der så sørger for en henvendelse.
Tidsskriftet “SALT” vil udsende et temanummer om borgerløn. Henvendelse herom til erik@borgerloen.dk.
Valg: Til ny bestyrelse blev foreslået og valgt:
Leon Bjervig, Anne Bjørnskov, Erik Christensen, Morten Damsgaard-Madsen, Peter A. Ebbesen, Finn Ganslev, Jørg Gaugler, Henning Jakobsen, Søren Kæstel, Rune Engelbreth Larsen, Peter Mølgaard Nielsen, Per Sørensen.
Som revisor valgtes Bruno Jerup
Efter mødets afslutning konstituerede bestyrelsen sig med følgende resultat:
Formand: Rune Engelbreth Larsen
Næstformand: Søren Kæstel
Sekretær: Henning Jakobsen
Kasserer: Per Sørensen
Følgende faste bestyrelsesmøder aftaltes: 9. juni, 11. august, 13. oktober og 8. december
Følgende datoer holdes så vidt muligt i reserve: 8 september, 10 november, 12. januar.
Borgerlønsbevægelsen
Søren Kæstel
Per Sørensen
Ellen Brun, Jørg Gaugler
Per Sørensen, Henning Jakobsen, Rune Engelbreth Larsen