Quatinga Velho – landsbyen der modtog ubetinget indkomst
Af Roberta Brito.
80 km fra Brasiliens betonjungle, São Paulo, ligger landsbyen Quatinga Velho, hvis knap 100 beboere mellem 2008 og 2014 har haft en enestående mulighedfor at modtage en månedlig ubetinget basisindkomst på 30 reais (ca. USD 15). Beløbet kan virke som ingenting i rige industrilande, men kan bidrage til at gøre underværker i fattige områder. Projektet blev iværksat af ngo’en ReCivitas, som har ønsket, at forsøget skulle medvirke til at styrke argumenterne for UBI i den nationale debat i Brasilien.
ReCivitas og baggrunden for projektet
ReCivitas, Institut for Revitalisering af Medborgerskab, er en lille NGO bestående af seks aktive frivillige og som blev dannet i Sao Paulo i 2006. Ifølge ReCivitas hjemmeside er organisationens formål at investere i mennesker med henblik på at blive borgere, og de arbejder for at fremme udviklingen af innovative offentlige politikker, iværksættelse af socioøkonomiske eksperimenter og udvikling af teknologier til social og politiske udvikling
Med baggrund i organisationens formål arbejder ReCivitas for at påvirke den reelle gennemførelse af den brasilianske føderale lov om ubetinget basisindkomst fra 2004. Denne lov fastslog, at retten til UBI til alle brasilianske borger, inklusiv udlændinge bosiddende i landet i mere end 5 år, skulle implementeres gradvist, men det er aldrig sket (læs mere om loven). For at vise, hvordan en gennemførelse af loven kunne ske og for at påvirke offentligheden og samfundet generelt, påbegyndte de et mindre omfattende pilotprojekt i en mindre by.
Valget faldt på Quatinga Velho, et landdistrikt med ca. 100 indbyggere, som ligger øst for byen São Paulo, og hvor ReCivitas allerede var kendt af beboerne i kraft af andre projekter.
Rent praktisk begyndte forsøget med oprettelsen et konsortium til modtagelse af donationer og faste bidrag fra enkeltpersoner. Senere blev forsøget finansieret gennem en Bæredygtig Investeringsfond for den Tredje Sektor, der investerer donationerne i etiske aktiviteter.
Ifølge ReCivitas blev alle penge fra donationer givet direkte til modtagerne, da driftsomkostningerne for ngo’en betales af en anden kilde. Projektet startede den 25. oktober 2008 efter omfattende dialogmøder med landsbyens beboere. I 6 år blev UBI udbetalt direkte til alle 93 deltagere af ReCivitas’ frivillige, som besøgte landsbyen én gang om ugen, og effektuerede udbetalingerne én gang om måneden.
Hvordan UBI bidrog til at forbedre livsvilkårene i Quantiga Velho
At måle effekterne af forøget har vist aldrig været ReCivitas’ hensigt. Derfor udviklede ngo’en aldrig metoder til at måle ændringer i modtagernes adfærd og vilkår. Formålet var mere principielt: at udmønte i praksis en idé som koordinatorerne af forsøget allerede tror på, samt at tilbyde beboerne i Quatinga Velho muligheden for at realisere en allerede givet rettighed.
På baggrund af regelmæssig kontakt med borgerne i Quatinga Velho kunne ReCivitas’ frivillige dog konstatere forbedringer i beboernes ernæring, beklædning, og sundhed (især hos børn). De skriver på hjemmesiden, at mange beboere brugte pengene på at lave forbedringer af deres bolig. Gennem uformelle samtaler bemærkede de øget selvværd og social interaktion, samt reduktion af social usikkerhed og tro på bedre fremtidsudsigter, især for børnene. De bemærkede hverken øget brug af alkohol eller ulovlige stoffer, ændringer i arbejdsforhold, flere fødsler eller migration til området på grund af UBI.
ReCivitas’ formand og vice-forkvinde, Marcus Vinicius og Bruna Augusto, er i 2015 på turné i Europa, hvor de holder foredrag om forsøget i Quatinga Velho og andre projekter. BIEN Danmark og Basinkomst Malmö får besøg af Marcus og Bruna i begyndelsen af december 2015.