Skip to content
BIEN Danmark

BIEN Danmark

Borgerlønsbevægelsen – Netværk for Basisindkomst

  • Forside
  • Borgerløn
  • Debat og forskning
  • Litteratur
  • Foreningen
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt

Generalforsamling og årsmøde 2025

8. April 2025 Aktuelt

BIEN Danmarks generalforsamling og årsmøde 2025 blev afholdt lørdag d. 29. marts 2025 i Odense. Referaterne kan læses her: Beretning, Generalforsamling, Årsmøde. D. 27. april 2025 afholdtes en ekstraordinær generalforsamling med det formål at fremlægge og godkende regnskabet, som ikke var blevet fremlagt ved den ordinære generalforsamling.

 

 

Søg

Kategorier

  • Aktuelt
  • Begivenheder
  • Billeder
  • Blog: Hvad nu hvis …
  • Borgerløn verden rundt
  • Debat 1990-2010
  • Debatindlæg
  • Debatmøder
  • Film
  • Finansiering af basisindkomst
  • Folkemødet
  • Fordele ved basisindkomst
  • Foreningsarkiv
  • Forskning i UBI
  • Forsøg med borgerløn
  • Generalforsamlinger
  • Internationalt
  • Kampagner
  • Kendte fortalere
  • Konferencer og workshops
  • Kongresser
  • Litteratur
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Podcasts
  • Radio og TV-udsendelser
  • Studieopgaver og specialeafhandlinger
  • Støt os
  • Særligt fremhævet
  • ubi-nordic.org
  • ubi-nordic2016.dk
  • Websites om borgerløn
  • Årsmøder
  • Nyhedsbrev-arkiv

Blog: Hvad nu hvis ….?

  • Kræfter der går over al forstand

    ”Vi er oppe imod kræfter, der går over al forstand” (Frit efter Egon Olsen) Af Finn Gemynthe Sidste sommer bød skæbnens kringlede veje mig at gå lige bagved en sej bygningsarbejder. Det var på amagerkanske Strandlodsvej og vi befandt os, som så mange andre steder for tiden, midt i et minefelt af vejarbejde og byggerod. Men denne mand bar en T-shirt med en tekst på ryggen, der gjorde et skrækindjagende indtryk på mig. Det var som at gå bag den skinbarlige Sisyfos! Staklen fra Odysseens underverden, der er fordømt til evigt, slidsomt, forgæves arbejde med at rulle en ”kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen fra ham, og han må begynde forfra til evig tid”. (Tortzen, Chr. Gorm: Sisyfos i Lex på lex.dk. Hentet 13. oktober 2026 fra https://lex.dk/Sisyfos.) Han mindede mig om det gyselige udtryk ”Dead man walking”! Thi på hans ryg stod der med store, fede bogstaver:   Riv ned – Byg op – Gentag Dette viser os, at begrebet sisyfosarbejde alias pseudoarbejde er langt videre udbredt end i de kontormiljøer, der primært fremdrages i den ellers yderst tankevækkende bog Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. (Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark. Gyldendal, 2018.) I bogen afsløres det, ”at en betragtelig del af det arbejde, som udføres på såvel offentlige som private arbejdspladser, dybest set er spild af tid, fordi det er værdiløst, både for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet…..” En anden vigtig tese i bogen er, at arbejde godt kan være unyttigt, selvom nogen vil betale for det. (https://da.wikipedia.org/wiki/Pseudoarbejde.) Ydermere forklarer denne erkendelse os, hvor fritidssamfundet blev af. Dette vidunderlige ord blev opfundet i 1963, midt i de glade dage, hvor man ikke havde fantasi til at forestille sig, at kræfter hinsides al forstand ville oversvømme arbejdsmarkedet med sisyfos- og pseudoarbejde. Trods alverdens automatik må den arbejdende befolkning følgelig løbe stadig hurtigere, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft. Mon ikke det er derfor, at så mange indflydelsesrige personer ikke vil høre tale om borgerløn? Derimod falder de over hinanden for at gøre noget for miljøet, så måske man kunne få dem i tale ved at påpege, at ”Byggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter, vi mennesker foretager os. For eksempel står byggebranchen for omkring 37 procent af Europas totale udledning af CO2, anvender cirka 50 procent af Jordens ressourcer og genererer globalt 100 milliarder ton affald årligt. (https://videnskab.dk/kultur-samfund/byggematerialer-koster-for-klimaet-men-hvor-meget/) Igennem årtier har politikere og erhvervsfolk fråset i nybyggerier og elsket at indvie motorveje, broer og tunneler. Sligt er der åbenbart mere svung over end at stille sig tilfreds og hæge om det eksisterende. Det står så grelt til, at selveste leverandøren af sand, sten og grus, Råstofbranchen, er ved at løbe tør for ikke blot råvarer, men også tålmodighed. [1] (https://www.dr.dk/nyheder/indland/raastofbranchen-er-loebet-toer-taalmodighed-ny-plan-byggematerialer-skal-staa-paa-side-1-i).  For ikke at tale om al den natur, der opsluges af flere og flere grusgrave.     Her knejser Herlevs splinternye rådhus, der ligger på 1. sal. Det ”gamle” rådhus opførtes i perioden 1971 til 1979, men er nu jævnet med jorden. (https://www.arkitekturbilleder.dk/bygning/herlev-raadhus-herlev-bygade). Skønt det sådan set var hyggeligere end det nye, der har oplevet den tvivlsomme ære at være huset i centrum for programmet: Er der en arkitekt til stede? (https://www.dr.dk/drtv/episode/er-der-en-arkitekt-til-stede_-herlevs-hoeje-skamstoette_594987) Hvad skal vi dog stille op med denne ødsle, storstilede brug-og-smid-væk-mentalitet? Hvad om vi lod inspirere af de gamle romere? ”Colosseum har stået i 2.000 år: Kan byggeri blive bæredygtigt med romerske metoder? Byggebranchen er en af de største CO2-udledere, og især produktionen af beton er en stor klimasynder. Spørgsmålet er, om vi kan lære af romerne… I Danmark regner vi med, at betonbyggerier kun holder omkring 50 til 100 år – måske længere, hvis de er lavet ordentligt”. (https://videnskab.dk/kultur-samfund/colosseum-har-staaet-i-2-000-aar-kan-byggeri-blive-baeredygtigt-med-romerske-metoder/)     Romernes Pantheon har stået i 1900 år – og modstået jordskælv, krige og manglende vedligeholdelse igennem størstedelen af dette tidsspand. Men det er ikke blot et spørgsmål om teknik. Med lidt god vilje kunne vi sagtens restaurere og vedligeholde langt mere end vi gør. Og nøjes med det eksisterende vejnet og vore talstærke broer. Det gælder også i det små; en bølge af villanedrivninger forårsager for tiden larm, støv, utryghed og beskæmmelse viden om. Bjergsomme huskompagnier forfører mange husejere- og købere til at lade deres ”besværlige gamle” murermesterhuse nedrive til fordel for nye, grå, upersonlige, ”vedligeholdelsesfrie” huskasser. Altså er det indstillingen, den er gal med! Så længe man betragter nybyggerier og fuld beskæftigelse som et ultimativt gode, og arbejdet som den eneste anstændige livsførelse for enhver arbejdsfør borger, velsignes pseudo- og sisyfosarbejde i gruopvækkende grad. Inderst inde er samfundet ikke nået videre end drengen, ”der i leg har bygget et sandslot / nede på stranden ved havet og straks han er færdig med værket / morer sig med at splitte det ad med hænder og fødder”. (Homers Iliade, XV, 362-364. Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal, 2021.) Hvordan gør vi dog op med denne uansvarlige holdning til fortid, nutid og fremtid? – Hvad med at tænke os om den halve dag, i stedet for at arbejde som tosser hele dagen? Under denne vederkvægende hvile vil visse uundgåelige spørgsmål melde sig: Har samfundet egentlig ikke udrettet rigeligt, i særdeleshed byggemæssigt? Fortjener vi efterhånden ikke at hvile på laurbærrene? Hvad nu hvis vi droslede ned, slappede af og gjorde arbejde til en frivillig, meningsfuld sag? Men kunne vi gøre dette uden at tilbyde folk en eller anden slags basisindkomst?  

  • Borgerløn og den grønne omstilling

    Lucena, Julio, David Casassas & Simon Birnbaum: “Universal Basic Income Within a Just Eco-Social Transition: Institutional Pluralism for Emancipatory Imaginaries and Social Practices”, Sociology Compass, 2026; 20:e70215  Erik Christensen, medlem af BIEN Danmarks bestyrelse, har bedt ChatGPT lave et resume af denne artikel. ChatGPT’s resume .her i form af en  “Grundig dansk sammenfatning af artiklen”:   Hovedbudskab Artiklens hovedtese er, at ubetinget basisindkomst (UBI) kan blive et centralt redskab i en retfærdig økologisk og social omstilling, men kun hvis den indgår i en bredere institutionel og kulturel omstilling. UBI er ikke i sig selv en løsning på klima- og biodiversitetskrisen, men kan skabe de sociale og demokratiske betingelser, der gør en bæredygtig samfundsudvikling mulig. Forfatterne afviser både forestillingen om, at UBI alene kan løse problemerne, og idéen om, at UBI bør erstattes af andre forslag som Universal Basic Services (UBS) eller en Ecological Participation Income (EPI). De argumenterer i stedet for en kombination, hvor UBI udgør grundstenen.   1. Udgangspunktet: en dobbelt krise Artiklen tager udgangspunkt i to sammenvævede kriser. Den første er den økologiske krise. Menneskeheden har overskredet seks af de ni planetære grænser, og klimaforandringer, tab af biodiversitet og ressourceudtømning gør en gennemgribende samfundsomstilling nødvendig. Den anden er den sociale krise. Siden 1980’erne er arbejdsmarkedet blevet mere usikkert, uligheden er vokset, og velfærdsstaterne er kommet under pres. Samtidig oplever mange mennesker, at arbejdet fylder stadig mere uden nødvendigvis at give mening eller økonomisk tryghed. Derfor må den grønne omstilling ikke kun handle om teknologi, men også om nye sociale institutioner.   2. Hvad kan UBI bidrage med? Forfatterne fremhæver især fire virkninger. a) Frigørelse fra lønarbejdets tvang UBI bryder den tætte kobling mellem overlevelse og lønarbejde. Hvis alle er sikret en ubetinget indkomst, bliver det lettere at: sige nej til dårlige jobs reducere arbejdstiden skifte branche starte egne projekter engagere sig i frivilligt arbejde udføre omsorgsarbejde. Dermed øges menneskers frihed. b) Øget “social magt” Med inspiration fra Erik Olin Wright og David Casassas beskrives UBI som en styrkelse af menneskers sociale magt. Det betyder større mulighed for at: sige fra overfor dårlige arbejdsvilkår forlade undertrykkende relationer deltage aktivt i civilsamfundet skabe nye kollektive initiativer. UBI handler derfor ikke blot om indkomst, men om demokrati. c) Afkobling fra produktivismen Artiklen bygger på den post-produktivistiske tanke, at samfundets succes ikke længere bør måles ved økonomisk vækst. UBI gør det lettere at vælge: mere fritid mindre forbrug mere fællesskab lokal produktion omsorg kultur frivilligt arbejde. Hermed kan UBI understøtte en afvækst- eller postvækststrategi. d) Nye sociale forestillinger Et vigtigt sociologisk argument er, at UBI kan skabe nye sociale imaginarier. Hvis mennesker ikke længere er tvunget til hele tiden at sælge deres arbejdskraft, kan de begynde at forestille sig andre måder at leve på. Det gælder blandt andet: fællesøkonomi kooperativer deleøkonomi lokale fællesskaber selvforvaltning.   3. Men UBI er ikke automatisk grøn Dette er et af artiklens vigtigste bidrag. Forfatterne understreger flere gange: UBI er ikke i sig selv en grøn politik. Pengene kan lige så vel bruges på: flere flyrejser større bolig højere materielt forbrug mere CO₂-udledning. Derfor afhænger effekten af de øvrige samfundsinstitutioner. 4. Universal Basic Services (UBS) Forfatterne diskuterer herefter UBS. UBS betyder universel adgang til: sundhed uddannelse transport energi bolig information. Disse ydelser stilles gratis til rådighed. Hvorfor er UBS vigtig? UBS kan mindske ressourceforbruget, fordi mange goder produceres kollektivt fremfor individuelt. Eksempelvis er: kollektiv transport offentlige sundhedssystemer fælles energiforsyning ofte mere bæredygtige end private løsninger. Er UBS et alternativ til UBI? Nej. Det er faktisk artiklens centrale argument. UBI og UBS bør kombineres. UBS sikrer de kollektive goder. UBI sikrer frihed og autonomi. De to ordninger understøtter hinanden.     5. Fire argumenter for at kombinere UBI og UBS Forfatterne fremhæver fire hovedargumenter. 1. UBI fremmer også samarbejde UBI fører ikke nødvendigvis til individualisme. Tværtimod kan mennesker lægge deres basisindkomster sammen og etablere: kooperativer fælles projekter sociale virksomheder. 2. Individuelle ydelser fremmer fællesskab Da UBI udbetales individuelt, bliver det lettere at bo sammen og dele ressourcer uden at miste økonomiske rettigheder.   3. UBI styrker lokalsamfund Fordi pengenes værdi er størst i områder med lave leveomkostninger, kan UBI understøtte udviklingen i landdistrikter og mindre byer. 4. UBI giver tid UBS reducerer udgifter. UBI frigør tid. Tid er en afgørende ressource i en bæredygtig økonomi.   6. Kritik af Ecological Participation Income (EPI) Den anden konkurrent er EPI. Her får man kun ydelsen, hvis man udfører samfundsnyttigt arbejde. Det kan være: naturpleje frivilligt arbejde omsorg lokalt miljøarbejde. Forfatternes kritik De peger på flere problemer. Hvem bestemmer? Hvad tæller som nyttigt arbejde? Skal: pasning af børnebørn? nabohjælp? politisk aktivisme? kunst? godkendes? Der findes ingen objektiv grænse. Mere bureaukrati Systemet kræver kontrol. Nogen skal: godkende aktiviteter føre tilsyn sanktionere. Det øger administrationen. Risiko for paternalisme Borgerne bliver igen afhængige af myndighedernes vurderinger. Dermed svækkes den frihed, som UBI netop skulle skabe. Fare for workfare Hvis kravene bliver stramme, ligner EPI blot endnu en aktiveringsordning.   7. Institutionel pluralisme Forfatterne ønsker ikke én enkelt reform. De argumenterer for en bred reformpakke. Denne kan bestå af: UBI UBS kortere arbejdstid maksimumindkomst formueskatter borgerfonde (social wealth funds) kooperativer fælles ejerskab miljøafgifter uddannelse lokale demokratiske institutioner. UBI er grundstenen. Ikke hele huset.   8. Finansiering Artiklen går ikke detaljeret ind i finansieringen, men peger på: mere progressive indkomstskatter formueskatter arveafgifter minimumsbeskatning af de rigeste bekæmpelse af skattely sociale investeringsfonde sociale udbytter. Der henvises blandt andet til: Ingrid Robeyns Lucas Chancel Thomas Piketty James Meade.   9. UBI som kulturel forandring Dette er måske artiklens mest originale bidrag. UBI forstås ikke kun som økonomisk politik. Den ses også som en kulturel katalysator. Hvis mennesker får: økonomisk sikkerhed mere fritid større autonomi kan nye værdier vokse frem. Eksempelvis: omsorg fællesskab nøjsomhed lokal produktion demokrati økologisk ansvar.   10. Konklusion Forfatterne konkluderer: UBI bør være fundamentet i en retfærdig øko-social omstilling. UBI skal kombineres med universelle offentlige tjenester (UBS). En betinget økologisk deltagelsesindkomst (EPI) indebærer betydelige problemer med kontrol, bureaukrati og paternalisme. UBI skal ledsages af grøn skattepolitik, offentlige investeringer og demokratiske institutioner. Den vigtigste virkning […]

  • Skak – vejen til ro, lov og orden – og til grundløn?

    Af Finn Gemynthe Skak kaldes spillenes konge, med fuld ret vil jeg hævde. Intet andet spil er så retfærdigt og frit for held & uheld, bluff og hemmelighedskræmmeri. Spillerne er fra begyndelsen af stillet grundlæggende lige, bortset fra at hvid altid åbner ballet med første træk. Og denne minimale ulighed kan udlignes allerede i parti 2. Samtidig er der noget historisk dragende over brikkerne, af hvilke Bønderne udgør det uundværlige fodfolk, den forreste, udsatte linje foran Officererne, symboliseret ved Tårnenes befæstninger, Springernes kavaleri og Løbernes langtrækkende artilleri. Og i midten stråler Kongen & Dronningen som parret, alles øjne er rettet imod. De kaster glans over dette festlige og ædle spil. Spillets udviklingshistorie har sågar på sær, synsk vis maget det så, at der råder en slags ligeberettigelse de to køn imellem. Ja styrkemæssigt er Dronningen i høj grad Kongen overlegen. Man kan forestille sig en skrøbelig, aldrende Konge, der kun opretholder magten takket være sin langt fyrigere og skarpsindigere dronning. Lidt som virkelighedens Katharina den Store.[1] Spillets ædle ånd forfægter samtidig et ufravigeligt krav om høflig[2] og civiliseret optræden. Ikke noget med at larme, smaske og forstyrre andre, endsige være en dårlig taber og feje de overlevende brikker af brættet. No go! -man takker pænt for partiet og drøfter bagefter sagligt, hvordan man kunne have spillet anderledes. Den uhøfligste, jeg nogensinde har været ude for i mine 58 år ved skakbrættet, var en modstander, der af lutter ærgrelse over at måtte opgive, krøllede sin nedskrevne partiliste sammen og kylede den over skulderen. Men netop retten til at opgive ævred og vifte med det hvide flag, for at undgå en langstrakt, forgæves kamp, forlener spillet med en nådig, virkelighedstro aura. Hvor mange hære og riger har ikke op igennem historien valgt at overgive sig fremfor selvmorderisk at kæmpe til den bitre ende, hvor sidste mand falder. Men i skakkens oplyste tidsånd forventes det af en vinder, at han eller hun optræder afdæmpet og høfligt. At brovte, hovere og håne ville stemple vinderen som en gemen tølper. Endelig muliggør skakspillets ædle regler en realistisk, fornuftig og fredsommelig udgang på dysten: Uafgjort, også kaldet remis. Tit og ofte hører man under turneringer den hviskende ytring: ”Jeg tilbyder remis”. Og hvis den ærede modstander finder tilbuddet rimeligt, rækker de to spillere hinanden hånden i samdrægtighed. Skak i sin rene form er en sport for gentlemen og gentlewomen. Ikke sært at skoleskak vinder kraftigt frem i disse år. Mangen lærer har iagttaget, hvorledes skakken lærer børn at respektere hinanden, at konkurrere uden beskidte tricks, at sidde stille og roligt og koncentrere sig, at opøve egne færdigheder, at ”tabe og vinde med samme sind” eller at forliges og stifte fred. Og deres modstandere symboliserer i virkeligheden alle de udfordringer og al den modgang og modstand, som de vil støde på igennem deres livsløb. Skak kan således også forstås som livskunst. I en verden af uro, ufred, kaos, lovløshed, ulighed og uretfærdighed finder skakspillerne ro, lov og orden på de 64 felter med 16 brikker til hver. Der skal nu engang råde ro omkring de tænkende spillere. Reglerne er ufravigelige og eviggyldige, og brikkerne danner lige fra træk 1 ordentlige, meningsfulde mønstre. Og åbningsstillingen før træk 1 er udtryk for fuldkommen lighed! Lige mange og lige stærke brikker til hver! Skakken kan derfor symbolisere den fuldkomne verden. I denne har man altid frihed til at foretage ethvert lovligt træk. Samtidig råder der lighed og retfærdighed fra begyndelsen af. Ydermere foreligger der et globalt broderskab alle skakspillere imellem; man kunne drage til Kalmykien og udmærket forstå de derboendes skaksprog. Og modstanderne, dem skal man ikke nogetsteds opfatte som fjender, men som godhjertede instruktører, der iscenesætter allehånde fascinerende eller foruroligende udfordringer, der kan møde én på livets vej. At nogle så er bedre til at finde bedre træk end andre; ja det er livets lod i et samfund af individuelle mennesker. Eftersom grundlæggende egenskaber som arbejdsevner, energi, tålmodighed og færdigheder fra naturens hånd er så ulige fordelt, bliver ulighederne derefter. I skakkens verden afspejler dette sig i det såkaldte ratingsystem, der løbende ajourføres i forhold til spillernes resultater. Det spænder fra en bundgrænse på 500 til den norske verdensmester Magnus Carlsens absolutte maksimum på 2882 i maj 2014. Lille mig ligger i skrivende stund på 1795; yderst middelmådigt i forhold til, hvor mange år jeg har dyrket spillet med fornøjelse. Min ork og mine evner rækker tydeligvis ikke til mere, og verden udenfor de 64 felter virker mildt sagt distraherende. Men sæt nu samfundet lod sig inspirere af skakkens fuldkomne verden? Sæt man bød alle og enhver velkommen i samfundet med en grundløn fra det fyldte 18 år og livet igennem? Det ville svare til åbningsstillingens fuldkomne, retfærdige, grundlæggende lighed! Og hvis man samtidig lod sig inspirere til at sørge for langt mere samfundsmæssig lighed, så ville vi for alvor kunne drage nytte af skakkens forbillede. Allerede under de nuværende mangelfulde forhold ville indførelse af grundløn skænke alle og enhver en fundamental tryghed. Og netop tryghed er en vigtig forudsætning for intelligens og evnen til at træffe fornuftige valg. Det har man længe vidst, uden at gøre noget ved det: ”PENGESORGER GØR DIG DUMMERE Personer, som har pengesorger, mister hele 13 iq-point, fordi bekymringerne fylder meget for dem. Det skriver Videnskab.dk, som citerer en undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift Science. Undersøgelsen er foretaget af et internationalt forskerhold fra USA, Canada og Storbritannien. Holdet konkluderer, at forringelsen af intelligens vil fastholde de ramte personer i fattigdom og forringe deres evne til at tage gode beslutninger”.[3] På dette grundlag tør man forudse, at grundløn til alle vil højne befolkningens gennemsnitsintelligens og øge det samlede antal af gode beslutninger. Det turde da nok være en attraktiv gevinst ved indførelse af grundløn!    [1] Kejserinde af Rusland 1762-1796. [2] Høflig betyder egentlig ‘som man opfører sig ved hoffet’ [3] Citeret fra Søndagsavisen 6-8. september 2013, p. 50, og fra min bog Rigdom uden arbejde.

Webmaster: Michael Husen - webmaster@basisindkomst.dk - Privatlivspolitik
Vi bruger cookies til at indsamle statistik vedr. brug af hjemmesiden OK Læs mere om vores Privatlivspolitik
Privatlivspolitik og cookies

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Always Enabled
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
SAVE & ACCEPT